I 1881 tog den sygdomsplagede Kaalund sin afsked fra Vridsløselille og flyttede til København. Samme år blev Fulvia opført i en ændret form på Det Kgl. Teater med Josephine Eckhardt og Emil Poulsen i de to hovedroller, og dramaet blev både en betydelig kunstnerisk og økonomisk succes. Gennem 1870'erne havde Kaalund været hjemsøgt af sygdom, sandsynligvis underlivskræft, og stærke smerter, som kun en udstrakt brug af morfin og kloral kunne befri ham for. Således havde han i 1877 været indlagt på Kommunehospitalet, et længere sygeleje, der blev efterfulgt af en kort rekreation i Svejts. De følgende somre tilbragte Kaalund sammen med sin hustru i egnen omkring Humlebæk, hvor de mange år tidligere havde truffet hinanden. En badekur i Norge i 1884 bekom ikke Kaalund. Det følgende forår, 27.4.1885 døde han i sit hjem på Frederiksberg, og han blev begravet fra Frue Kirke 4.5. Kaalunds grav befinder sig på Solbjerg Kirkegård, og på gravstenen kan man læse fire linier fra hans digt til hustruen "Til Hende":