Sven H. Rossel Uddrag fra H. V. Kaalund

En sammensmeltning af ånd og natur, af digteren og hans omgivelser - tilkæmpet og derfor ikke uden personlige omkostninger - finder sted i en række af Kaalunds senere digte, uden at der dog er tale om en konsekvent ophævelse i forfatterskabet af modsætningen, og det er denne spænding, der giver hans bedste digte deres dynamik og aktualitet. Digtet "Ved Stranden" fra En Eftervaar, skrevet i bølgende, melodiøse heksametre, ånder en sådan harmoni: