Med årene bliver Kaalunds naturdigte færre og færre og giver plads for den rene tankelyrik. Dette udelukker ikke, at der også i ungdomsværkerne findes en stærk tendens til refleksion. Allerede blandt de tidligste digte, som f.eks. "Alverden er syg", kommer ét af hans hovedtemaer til udtryk: friheds- og uafhængighedstrangen stillet i en absolut modsætning til en syg verden: