Kompositionen i Kaalunds mest kendte fabel, "Den dræbte And", er karakteristisk for hans øvrige fabeldigtning. Førstelinjen introducerer gerne hovedpersonen, og afslutningslinjerne præsenterer uden kommentar budskabet, der ikke behøver at være så præcist og moraliserende som i "Den dræbte And", men også kan være langt mere indirekte, som konklusionen på "Konen og Hesten": "De To, de har kun i Verden hinanden" (SD 208), eller helt fraværende og erstattet af en humoristisk kommentar, som i "Lænkegrisen", der skulle afløse den afdøde porthund: