Sven H. Rossel Uddrag fra H. V. Kaalund

Også Kaalunds eneste drama, Fulvia, udført i imponerende sikre og melodiøse blankvers, er en variation over virkelighedproblematikken. Det blev i dets første skikkelse indleveret til Det Kgl. Teater i løbet af sommeren eller efteråret 1875 - blev forkastet af teatrets censor, Chr.K.F. Molbech, især på grund af de hyppige sceneskift - og udkom i bogform i begyndelsen af december. Kaalund omarbejdede senere teksten og indleverede den igen i efteråret 1880; i marts 1881 udkom Fulvia i 2. udgave, og 21.4. havde stykket premiere.