Hertz følte sig aldrig tiltrukket af den fortællende prosa, som forekom ham "doven, ligesom upoetisk" (smst., tillæg s. 31), medmindre den kunne afspejle flere fortælleres personlighed. Han kunne bruge romanformen som ramme om debatindlæg, hvorigennem tidskritik, politisk og æstetisk, kom til orde. Og ligesom samtidig Goldschmidt benyttede et ugeskrift til at publicere en bred tidsroman (Hjemløs i Nord og Syd), udgav Hertz i 1850'erne Ugentlige Blade med romanen Johannes Johnsen (udkommet selvstændigt 1860), foruden en litteraturhistorisk oversigt, "Poesien i Danmark efter 1814. En Literatur-Skitse" (trykt i nr. 54-60). Heri finder han bl.a. at adskillelsen fra Norge har givet digtningen et særligt dansk præg, "noget hjemligt"; en jødisk iagttagelse for så vidt som hjemmet eller familiekredsen altid har været tilflugtsstedet for det forfulgte folk - og derfor poetisk. Selv oplevede han efter den lange enlighed omsider et familieliv med børn, hvoraf sønnen Poul blev anset læge og efter faderens død - i 1870, på tærskelen til en ny epoke - besørgede udgaver af hans skuespil og breve. Endvidere blev hans studiebøger med skuespiludkast m.v. overgivet til Det Kgl. Bibliotek