Det andet spor i Hertz' tidlige scenefase lægger sig efter den heibergske vaudeville med indlagte sange. Det lidt ubehjælpsomme førsteforsøg Kjærlighed og Politi (1827, omarbejdet i 7. bd. af Dramatiske Værker 1854) er en bortførelseshistorie: en fynsk proprietærsøn bortfører sin forlovede fra et københavnsk værtshus, hvor hendes formynder har indlogeret sig med hende; de flygtende attakeres af to betjente, men indhentes af formynderen, der dog formildes ved at frieren lover bod og bedring. I Arvingerne (1829, opført s.å.) opstår forviklingerne ved et testamente, der forlanger at seks arvinger skal gifte sig indbyrdes for at formuen tilgavns kan blive i familien. Debatten i Politivennen (opf. 1835, udg. 1836) udgår fra en læserklage i dette blad over en støjende maskine, som giver anledning til misforståelser og polemik. Endelig De Fattiges Dyrehave (udg. 1854, opf. 1859), der foregår på en kendt lokalitet blandt jævne håndværkere med besøgende fra Skåne - en refleks af tidens skandinavisme.