Også på anden vis måtte Andersen gøre boet op. "Faderen" Jonas Collin døde 1861, og selv om venskabet med Edvard Collin og hans hustru Henriette fortsatte, kom der dog med tiden mere distance i forholdet - fra begge sider. Andersen betalte imidlertid, hvad han opfattede som "gammel gæld" af til Edvard og hans familie. Dels ved at låne Edvard en betydelig sum (svarende til min. 250.000 i vore dages penge), et lån, som Edvard aldrig betalte tilbage (men svarede renter af). Pengene skulle Edvard formodentlig bruge til at bygge sit sommerhus for oppe ved Hellebæk, hvor han i øvrigt gerne var fri for besøg af Andersen. Dels ved at invitere unge mandlige medlemmer af familien med på udlandsrejser. Således flere gange Edvards søn Jonas, der bl.a. var med på Andersens næsten trekvart år lange rejse til Spanien og Marokko 1862, fuldt betalt (for begge kostede denne rejse i alt ca. 250.000 i vore dages penge). Teorien om Andersens homoseksualitet må i øvrigt have problemer med det faktum, at Andersens påståede store forelskelse, Edvard Collin, med sindsro har set på, at hans søn rejste alene ud med Andersen og delte hotelværelse og undertiden endda, når forholdene tvang dem til det, seng med ham.