På denne kristelige grundholdning udviser Grundtvigs samlede litterære livsværk en vidtstrakt beskæftigelse med verdslige og ikke-teologiske anliggender. Ved siden af vægtige indsatser som præst, teolog og salmedigter og som politiker og pædagogisk tænker er Grundtvig også en humanist. Han bestræber sig på i helt igennem ufagligt sprog at oplyse om menneskets stilling i verden, under inddragelse og videreudvikling af traditionelle akademiske fag som filosofi, historie (universalhistorie, kirkehistorie, Danmarkshistorie), mytologi, filologi og kunst, især digtning. Han kalder selv hele dette område for det historisk-poetiske.