I lejligheden på hjørnet af Vimmelskaftet og Knabrostræde kæmpede de to voksne sønner den nødvendige kamp for at befri sig for den faderlige dominans; datteren Meta, Grundtvigs øjesten, blev trolovet med hans beundrer P.O. Boisen (1815-62) og forlod hjemmet ved indgåelse af ægteskabet i 1847. Værst var det, at Grundtvig og Lise gled åndeligt mere og mere fra hinanden, fordi hun havde fået en ængstelighed ind i sit sind, som han ikke kunne dulme (og som forstærkedes i hendes sidste leveår, da sønnerne deltog som frivillige i Treårskrigen). I september 1845 havde Grundtvig truffet en velhavende og religiøst vågen enkefrue, Marie Toft (1813-54) fra Gammel Køgegård. Hun, der var født Carlsen, men adlet 1817 som Carlsen-Lange, var en ganske anden kvindetype, sikker i troen, i meget ham åndeligt jævnbyrdig. De følelser hos Grundtvig, som blev hjemløse i hans ægteskab, rettedes over mod hende. Tidligere i tiåret havde vist nok det tætte åndelige forhold til dronning Caroline Amalie også lignet en forelskelse.