1848 betød et nyt gennembrud for Grundtvig som offentlig person. Han var stadig den danske enevældes forkæmper, der så sent som under den franske julirevolution 1830 havde tilkendegivet foragt for ukontrollable omvæltninger og demokratisk ligemageri i konstitutioner. Den fredelige afvikling af den danske grundlovssag ved kong Frederik VII's værdige svar på folketoget til Christiansborg 21.3.1848 overbeviste imidlertid Grundtvig om det danske folks politiske kvalitet. Fra 22.3.1848 til udgangen af 1851 udgav han sit ugeblad Danskeren til drøftelse navnlig af oprøret i Slesvig-Holsten. Han bekæmpede først og fremmest den militære, politiske og åndelige tyskhed, som truede med at brede sig ind i Danmark. Grundtvig vågnede mere og mere til dåd - som en Bjarke, der kommer sent, men godt.