Medens Grundtvig afventede denne sin datter Ulfhilds skæbne, gik han ufortrødent i første halvdel af 1804 videre med flere følsomme nordiske noveller. Ragnhild, uden titelblad og ufuldført (Fasc. 495), henter historisk stof i Suhms Danmarkshistorie fra begyndelsen af Frode Fredegods regeringstid med bl.a. nordmændene Erik og Roller; den jomfrueligt bly kvindelige hovedperson er Grundtvigs egen opdigtning, og spændingen ligger i vekslende attentater på hendes dyd. I indlagte kvad, som måske er fra sommeren 1804, fornemmes i ordvalg og stil en bevidst efterligning af norrøn poetisk diktion; fra en kladde rettes fx "Sørøvere" til "Vikinger", og kenninger indlægges, fx "Bølgens kaade Elge" for "skibene" (hvor tillægsordet dog er uden hjemmel i oldislandsk).