Grundtvig-forskningen begynder med Valdemar Vedels komplekse og fortættede portræt i disputatsen Studier over Guldalderen i dansk Digtning fra 1890 og fortsætter i F. Rønnings N.F.S. Grundtvig. Et bidrag til skildring af dansk åndsliv i det 19. århundrede, I-IV (i 8 halvbind), 1907-11, der trods en sporadisk romanagtig fremstilling hviler på indgående arkiv- og manuskriptstudier. Fra 1. til 2. verdenskrig beherskes feltet af kortere forfattermonografier (Th. Bredsdorff 1917, Vilh. Andersen 1924 (i: Illustreret dansk Litteraturhistorie, III, s. 141-217) og 1936 (i: Dansk biografisk Leksikon, VIII), Edvard Lehmann 1929, Johan Borup 1943).