Til trods for en ustandset kæde af selvopgør fra Grundtvigs side på reelle og imaginære vendepunkter i hans liv - det, han kaldte nytårsmorgener, fødsel, gennembrud - fik han aldrig skrevet sammenhængende erindringer, hans dagbøger koncentreres om de første kandidatår og Egeløkketiden (1803-06), og han blev heller aldrig nogen passioneret brevskriver (en del af de bevarede breve er endda embedsskrivelser og takkeskrivelser).