Heller ikke "Den Latinske Skriver-Stue" fremkom som selvstændig publikation, men som bidrag til Bolle Luxdorphs Samling af smukke Danske Vers og Miscellanea, bd. II (1742, en videreførelse af Wielandts tilsvarende samling 1725-26). Der synes at være tale om et hastigt udført bestillingsarbejde. Falster publicerer stadig sine originale satirer, hvoraf denne er den sidste, anonymt. Satiren drejer sig om skriftlige udgydelsers stil og tone. Rammen etableres ved, at en kreds af nyhedshungrende træffes på et posthus, hvor et par latterlige, forskruede brevudskrifter samt medbragte eksempler på dårlig stil (bl.a. ufrivilligt komiske kondolence- og gratulationsdigte, strofe 15-20) rejser spørgsmålet om 'lærd' (kunstlet) stil. Digterjeget tager ordet og formulerer en slags kompromis (strofe 21-43): Ikke kun studerede folk skriver dårligt - men hvorfor vil I lærde (ikke mindst gejstelige) kaste skam over jeres stand ved skrifter, der præges både af opstyltet stil og grov uforsonlighed?