Også samtidige sociale og politiske tilstande i Danmark omtales hyppigt i diskurserne, især taler Falster sine egne interessers sag: den lærde stands og latinskolens. Ligesom Holberg ytrer han sig overalt som enevældens loyale tilhænger; blandt monarkerne synes hans yndling at have været Frederik IV (en præference, samtiden kunne have opfattet som en implicit kritik af Christian VI's regering), og ligesom hos Holberg er en anti-aristokratisk tendens synlig.