Drachmann havde en (datidig art af) journalistisk begavelse, og den ikke-fiktionale andel af hans prosa er ikke dens mindst friske portion. I én retning blev han aldrig for fin til reportagen, den autentiske iagttagerberetning; med samme mentalitet var og blev det i en anden retning svært for ham at holde sig selv ude af sine fiktioner - at holde Holger Drachmann, hans liv og fataliteter, klart ude af sine noveller og romaner. Netop romanerne gemmer vi til senere.