Her er versdramaet Tyrkisk Rococo (trykt i To dramatiske Digte 1888, opført på Kgl. Teater under titlen Ved Bosporus 1891; SPS VIII), det blandede prosa-og-vers-drama Tusind og en Nat (1889, opført på Dagmarteatret 1892; SPS VIII), og det lille, koncentrerede venetianske kunstnerdrama Renæssance (1894, Dagmarteateret 1901; SPS XI). De er alle Edith-digtninge. Lignende gælder det store "melodrama" Vølund Smed (1894, Kgl. Teater 1898; SPS XI) efter det bekendte Edda-digt. Det er på vers, en fri tilnærmelse til det oldnordiske verssystem og i en høj stil; det er endvidere et episk drama med en længere livs- og dødshistorie, overskrifter til akterne og aktualiserende indlednings- og afslutningsdigte. Handlingen om kunstner-smedens elskovsforhold til valkyrien Hervør-Alvilde, hans lemlæstelse og fangenskab hos Kong Nidung, hans drab på dennes sønner og voldtagelse af dennes datter Bødvild, er stærk tobak, effektfuld, ram og storstilet. Det blev oversat til fransk (1900) og tysk (1904), men Drachmanns håb om europæisk teaterberømmelse blev ikke virkeliggjort.