Først i 1844 påtog den mere fremsynede kritiker P. L. Møller (1814-65) sig at give en kritisk vurdering af Digte. At det ikke er sket før, tilskriver han bl.a. tidens dydsirethed og det forhold, at da bogen kom, "herskede paa Parnasset den strenge spekulative Disciplin. Ingen vilde nedlade sig til at røre ved en saa "umiddelbar" Person, og Aarestrup kan maaske ovenikjøbet være ret glad, at han ikke kom under den hegelske Kniv." (P. L. Møller: Kritiske Skizzer fra Aarene 1840-47. Udg. af Hans Hertel (1971), 224)