Af nyere Aarestrup-forskning skiller Keld Zeruneiths disputats Den frigjorte (1981) sig ud som den mest omfattende. Den har sit udgangspunkt i tankegange omkring den såkaldte individuationsproces, der koncentrerer sig om personlighedens muligheder for at bringe sig i overensstemmelse med sig selv, sin omverden og det universelle. Den frigjorte kan ses i sammenhæng med hans to senere store bøger, Soldigteren (1985) om Johannes Ewald og Fra klodens værksted (1992) om Sophus Claussen som en samlet undersøgelse af, hvordan individuationsprocessen er lykkedes for hver af de tre digtere - for Aarestrup er processen if. Den frigjorte åbenbart lykkedes mindre godt. Afhandlingen undersøger desuden karakteristika ved den modernistiske kunstopfattelse og kunstner, og Aarestrup ses som den første moderne. Det har bl.a. at gøre med Aarestrups opfattelse af kunsten som en selvstændig sfære, jf. ovf. Det lykkedes ikke for Aarestrup, siger Zeruneith, at opdrage Caroline til at følge ham ind i den fri kærlighedssfære, han begærede at leve med hende i, og som er beskrevet i et brev (28.1.1826) fra forlovelsestiden: