Overalt i sit forfatterskab opererede Aakjær skiftevis med de to synsvinkler, dog må man sige, at drivkraften bag hans romaner og noveller overvejende var hans sociale indignation, mens en stor del af hans lyrik er natur- og mindedigte, hvor bonden betragtes som en del af naturen og ikke som en del af samfundet (det sociale hierarki er fraværende).