Mindedigtene udgør en selvstændig afdeling af Aakjærs lyriske produktion, men bevidstheden om, at det er en tabt verden, han giver poetisk mæle, er allestedsnærværende. Den giver hans digte deres helt særegne, vemodige grundtone. Hvad han fortæller om, skete for længe siden. I dag er alt anderledes. Rokken står.