Henrik Fibæk Jensen Uddrag fra Jeppe Aakjær

Bagud og fremad - det var de poler, hvorimellem Aakjærs forfatterskab svingede. Med sine følelser, arven fra moderen, og sit lyriske digtersind var han bundet til det 19. århundredes almueverden, med sin forstand, arven fra faderen, og sin socialistiske overbevisning trådte han ind i det 20. århundrede, hvor kampen skulle stå for det nye idealsamfund.