• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
Søgetips

Søgeresultater

Søgeresultater

Tvilling-Rigernes Taksigelse til forsynet over Kong Christian VII. tilligemed Kiøbenhavns Borgeres Glæde over de vigtige Tildragelser den 17de Januarii Anno 1772.

Vedvarende Vidnesbyrd om Nordens Glæde over den 17de Januarii 1772. Samlet af de fleste Stræders udviiste Fryde-Tegn over den da skeete Forandring ved Hoffet.

En deilig Nye Viise om hvorlunde de store Grenaderer finge Erter og Flesk, paa Slottet Christiansborg udi Struenses og Brandts Tid, samt hvorlunde Danner-Kongen ved sine stolte Riddere lode dennem lægge i Bolt og Jern. udi Begyndelsen meget lystig; men siden meget ynkelig at læse og siunge som Holger Danskes og Buurmands Vise.

En Nye Viise om Juule-Aftens Feyde i Kiøbenhavn 1771. Synges som: Nu have vi sviret saa længe etc.

En splinter nye Vise om Gamle Lisbet. Under Melodie: Gammel Kielling maatte hoppe.

Lykønskning, Taksigelse, og Troeskabs Fornyelse, til den Stormægtige Konge, Kong Christian den Syvende fra den igien oprettede Liv-Vagt, siungen i deres nye Mondur, under den smukke og bekiendte Melodie: Kongen opnaae Sneehvid Alder etc.

Den lille C***s Glæde over at hun slap frie fra at blive forført fra *B*s Voldsomheder samt hendes Taksigelse til Forsynet, som ved en ny Tildragelse den 17 Januarii hialp hende til at bevare sin Kyskhed og Ære.

Vartovskoners Fryde-Sang, i Anledning af den 17 Januarii 1772,

Nye- og Siælebodernes samt Wartovs Matroners retmæssige og ivrige Harme over Greverne Struensee og Brandt og deres Complot, samt alle deres Vota samlede til at fælde Dom over dem.

Nordens Fryde- og Seyers-Sang paa vor allernaadigste Konges Christian den Syvendes Fødsels-Dag, den 29. Januarii 1772, som en Frugt af Guds Frelse den 17de Januarii i Aar. […] Under Melodie: Enhver som bærer Navn af Dansk og Norsk.

Tanker til at synge til Kongens høye Fødselsdag den 29 Januarii 1772. af troe Undersaatter. Melodien kan være: Min Philander Tiden minder.

Amagernes Fryde-Sang, paa Fastelavns Mandag den 2den Martii 1772. Afsiungen i den Musique efter hvilken, de havde den Naade at danse i Kongens Forgemak.

Bønder-Pigernes og Karlenes Fryde-Sang, over Deres Haab i en Frydefuld Sommer, under den oplivede, haabefulde og naadige Kong Christian den Syvende. Under den bekiendte Bonde-Melodie: Hop! hop! hey! Min søde Siel! Jeg her leve skal din Træl etc. Opsat paa alle Deres Vegne af Skoleholderen i Brøndbye.

Tanker fra Kiøbenhavn til Cronborg.

Tanker ved Dronning Caroline Mathildes Bortreyse fra Dannemark til Zelle i det Hannoverske.

Afskeeds-Tale til Dronningen. ifra det Danske Publico.

Dronningens Eftermæle for den 17de Januarii 1772.

Afskeeds-Sang, forfattet i Anledning af dronning Carolina Mathildes Bortreyse til Zelle i Juni Maaned 1772. Sangvis forfattet efter den Melodi: Ach Sylvia min Skiønne.

Adspredte Tanker samlede ved Søe-Kanten af Cronborg Fæstning og opskrevne ved Dronning Caroline Mathildes Bortreyse.

Dronning Caroline Mathildes Afskeeds-Tale til det Danske Publicum med Publici Giensvar.

Kongens-Dronning Juliane Maries-Kronprindsens og Prindsessens ømme Fornemmelser ved Dronning Caroline Mathildes Bortreise. Og Dronning Caroline Mathildes Svar til Høistsamme.

Tvillingrigets Glæde-Sang, paa den af Norden Høystelskede ægte Landes Moder Dronning Juliane Marie høistglædelige Fødsels-Fest den 4 September 1772.

Brave Danskes Sang og Ønsker paa Arve-Prints Friderichs Geburtsdag den 11 October Anno 1772.

Eremitens Tanker ved Hoffets Ankomst til Hoved-Staden.

Normændenes Glæde-Sang forfattet i en smuk Viise. I Anledning af Hans Fyrstelige Høihed Prints Carl af Hessens Forventning til Norge. Efterat Høistsamme den 7 November 1772 […] fra Kiøbenhavn var afreist, for i mueligste Hast at glæde det betrængte Norge med sin høie Nærværelse.

Afskeds-Compliment da Hans Høy-Fyrstelige Durchleutighed Prints Carl S.T. tiltraadde sin Reyse fra Kiøbenhavn til Norge.

Tanker forfattet af en Solicitant paa den 17 Januarii 1773.

Hvad Nordmanden føler ved sin Monarches Kierligheds Forsikringer. Paa Hans Majestæt Kongens høie Fødsels Dag den 29de Januarii 1773. Allerunderdanigst udført af det Harmoniske Selskab i Bergen.

Johan Friderich Struensee i Cabinettet, i Arresten, og paa Skafottet.

Poetisk sandfærdig Efterretning om de Fire Statsfangers Gebærder, Ord og Levemaade i Arresten.

Tanker over forrige Cabinets-Minister Struenses Fald den 17. Januarii 1772. Synges under den Melodie: Skal Venus med sin Søn etc.

Poetische Gedanken über der Höllen-Macht, in welcher Graf Struensee Geherrscht, und ferner herrschen wollte wie auch Ueber den Nichtigen Lügen-Grund der Tohren Die da Spechen, est ist kein Gott

Poetiske Tanker om Forræderne. Af Philopatreias Junior.

Den i kort Tid ophøyede men ligesaa hastig nedstødte store Nordiske Tyv eller Struensees rette og sande Caracteer. Forfattet af en Jammerlig Skribent.

Udfald af Maanen ved Grev de Rævs Indfald udi Muusehullet. Med Devise: Den drukner ikke, som hænges skal.

Fastelavnsløberne, eller de gale Mennesker, som et Portrait af de den 17.de Januarii 1772 i Citadellet arresterede Personer.

De troe Israeliters Glæde over deres Befrielse fra Hamans Kløer. Tilkiendegivet i Anledning af Dagen den 29. Januarij 1772.

En Nye Patrol-Sang om Struensee og hans Anhang, trykt i Dag og siunges med den bekiendte Melodie: Jeg hører Tappenstreg at slaae etc.

Struensee hos Manden, som i Navnet, er baade én Struens og Ruens her at see. Struens: den, som bygger.

Nogle Rim over den for høie tænkende Greve Johan Friderich Struensee, hans høie Opspring og hans nedrige Fald, den 17 Januarii 1772. Tilligemed hans Grav-Skrift.

Grev Struenses Første Bekiendelse.

Struensernes, Falkenschiolds, Brandts, Gählers og Fleeres fortrolige Samtale og indbyrdes Opmuntring til at udføre sin anlagte Plan. Synges under den Melodie: Nu have vi sviret saa længe.

En sandfærdig, og virkelig Samtale imellem den afdøde Greve af Griffenfelt, og den nu levende Greve af Struense, som Begge tilforn fra ordinaire Personer havde opsvungen sig til den største Værdighed hos Danske Konger, holden Natten den 18 Januari 1772. i Citadellet for Kiøbenhavn.

Grev Struensees Sang, af Ham selv forfattet udi hans Fængsel i Castellet, hvori han bekiender alle ting. Melod. Saa skal da Glasset løbe etc.

Gienlyd af den forrige Greve Johan Friderich Struensees Klage, over sit formastelige og høyt ugudelige Forsæt, hvorhos han spaaer sig selv sin forventede Død og retfærdige Straf hørt fra hans Fængsel d. 29. Januar 1772 og indrettet at synges som: Jeg er saa gammel og jeg har Saa længe tient i Amors Krige

Nogle smukke Arier til Tidsfordriv digtede af den forrige Grev Struensee, i hans Fængsel hvor han taler, om hans Opkomst, Velmagt og Fald, hvortil Musiquen er sat af Enev. Brandt, paa Flaute Traversiers, Men nu oversat og til Trykken befordret af Musiquens og Poesiens Elskere.

Grev Brantes Tanker. Udført i en Aria, til Tidsfordriv for ham i sit Fængsel. Unde Melodie: Kom Celinde etc.

Den med Struensee i Complot værende Greve Enevold Brandts Klagemaal over det at ingen vil tale om ham, opsat af ham selv i sit Fængsel og nu af Stads-Musikanten i Gladsaxe bragt under den Melodie som Nu hører vi Piber og Trommer etc.

Grev Brandts Vise, indeholdende en Klage over at være berøvet sin gode Ven og Broder Struensee. Samt Hans Trøst til ham.

Kane-Farten, eller Grev Brandts Betragtninger, over derres forrige behagelige Lyst-Tourer i Kane. opsadt i Anledning af det gode Kane-Veyr. Synges som Dragonens Aria, Le Desserteur etc.