• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
Søgetips

Søgeresultater

Søg begrænsninger

Ny søgning Afgrænset til: Forfatter Stub, Ambrosius Fjern begrænsning Forfatter: Stub, Ambrosius Indeholder mest Poesi Fjern begrænsning Indeholder mest: Poesi Periode Klassicismen (1700-1760) Fjern begrænsning Periode: Klassicismen (1700-1760)

Søgeresultater

Digte

Gid den faae Skam

Indskrift paa en Tavle i Køng Kirke

Eet Roeligt Sinds fornøyelige Tilstand

Bestandighed er rar

Trofasthed er den Dyd, jeg søger

Spring, Hierte! spring forbi de Døre

Det rette Venskabs Kiendetegn

Uskyldig Tidsfordriv jeg har

Jeg har kun Dyden kiær

Du deylig Rosen-Knop

See, Skiønhed er en Skat

Skal Dahlens Lillie af Foragt

Medgangs Ven har lært at smiile

Som en nøysom jeg foragter

Er mit Hiem end ey saa nær

Haab ikkuns! Haab kuns! bekymrede Hierte

Den kiedsom Vinter gik sin gang

Man har for nylig hørt Kanoners hule Torden

Jeg lever vel tilfreds

Over et Dødinghovet

Een Drikke-Skaal

Drikke-Skaal

Til Obr: Leut: Leth

Til Stiftamtmand Stochfledt

Til Major Cremon,

Stadfæst dit Forsyns Verk

Adam var min første Fader

Hver tiime er forgyldt

Ordsprog

Af tre blev dend ene

Tiden løber som en Floed

Verden er et Flyve-Sand

En Doktorindes Critik over disse Ord:

Recept for den dievelske Løgnagtighed

Paa Bagstavnen af et Skib ved navn Samson

Impromtu (Efter Ærter)

Impromtu (Gak bort, Nord-Vest!)

Impromtu til en Kræmmersvend

Grav-Skrivt over Socrates

En Drikke-Skaal

Lykønskning paa en Vens Fødselseag

Forhadte Navn af Toldforpagter

Lad Krig fornøye Potentater

Er nogen, jeg er glæde riig

Ey saa hvi tripper du saa fast

Digte

Vor stoere Falsters Liv

Mand, Mand, Mand

Da mangel har forvoldt

O! min Siæl du gaaer og vanker

Før din hellig Lyst blev syndig

Høye Gud! Vort Fald, des verre

O du dybe Fald og Vaade

Bedrøvet Verdens Glæde

I hvad min Talsmand leed

Var Jesus end paa Korset bragt

Een Røver og til Paradis?

O! høye Raab, hvis lige aldrig hørtes

Kan Tørstens Brand fortørre den

De Prophetiers lange Regning

Lyksalig endte Da! min Frelser sine Dage

Ach! hvi har jeg dog saa længe

Ach hører Himlens Ord

Eya! hvor Synden trykker

Et varigt Vel er dog engang at finde

Giv Sag og Søgsmaal, naar du vil

Hvad er vor Glæde dog i denne skummelhytte

Svar til Calumnianten No 99

Det menneskelige Livs Løb