• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Anden person
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
  • Samlingstekst
  • Redaktionelt
Søgetips

Søgeresultater

Søg begrænsninger

Ny søgning Afgrænset til: Forfatter Grundtvig, N. F. S. Fjern begrænsning Forfatter: Grundtvig, N. F. S.

Søgeresultater

TIL MARIE MIN TROLOVEDE

TIL MINE KIÆRE BØRN

RØNNEBÆKSHOLM I

RØNNEBÆKSHOLM II

AA-FRUEN

OPREJSNINGEN

FRU MARIES BAUTASTEEN VED RØNNEBÆKSHOLM

DEN DANSKE SAG

VALGDAGEN I KJERTEMINDE

DEN 3DIE JUNI 1855

HØISKOLESANGEN

KIRKE-SPEJL

DANSK RAVNE-GALDER

FRU ASTA GRUNDTVIG

MELLEM-LEDDENE

LIVS-FYRSTEN OG MORDEREN

Dannavirke

TRØSTEBREV TIL DANMARK

BUDSTIKKE I HØINORDEN

FRA VENNEMØDERNE

GRUNDTVIGS SIDSTE DIGT

Guds Fred! hvor I bygge. (FORSPIL (af Nyaars-Morgen 1824.))

DEN CHRISTNE KIRKE

Jeg er saa underfuld en Magt

Der ligger en Stad i det Tyrkiske Land

Guds Kirke er vor Klippe-Borg

Som den gyldne Soel udbryder

Velmødt, I Christne fromme

Den hellige Kirkes skiønne Navn

Her er Guds Huus og Himlens Dør

I Vittenberg, i Sachsen-Land

Ved Babylons Floder

Hvor er dog din Naade

O, havde jeg Vinger, og var jeg en Fugl

Stille, stille, Zions Døttre smaa

Tør end Nogen ihukomme

O store Gud! vi love Dig

Tusind Aar stod Christi Kirke

Den signede Dag, som vi nu seer

For al den Deel, som Gud har gjort

Oprundet er vor Jubel-Fest

Kirken er som Himmerige

Vær trøstig, Zion, Jesu Brud

Nu lader os sjunge en Vise

Kirken det er et gammelt Huus

Herren han har besøgt sit Folk

Var I ikke Galilæer

Er det mueligt, er det sandt

Hos Herren paa det Høie

Kom, lader os bygge

Hvor deilig skal Guds Kirke staae

Det Ord, som bestaaer

Nu bede vi den Hellig-Aand

Som Foraars-Solen mild og blid

Herren, Han sagde til Herre min

Stene for mig raabe skal

Hvad har Kirken her tilbage

Jesus! hvor er Du dog henne

Mig rinder i Hu et lystigt Ord

Christus er vores, med Ham har vi Alt

Christne, med Skiel

Christendom i Verdens Mund

Verden er, som Man den tager

Tvang til Tro er Snak i Taaget

Hvo kan troe, som har ei hørt

Frygt, mit Barn, den sande Gud

Vor Kirke-Dør vel lukkes op

Vi troe paa Gud Fader

Vi troe, som vi ved Daaben svor

Til Helvede vor Drot nedfoer

Jesus, Dødens Overvinder

Enhver, som tro'er og bliver døbt

O, kjender du Daaben

Der var en Kæmpe, stor og stærk

Kom med til Jordans Flod

Herrens Røst er over Vandet

Er Aand kun Luft, er Ord kun Lyd

Ordet var fra Arilds-Tid

I Begyndelsen var Ordet

Dig rumme ei Himle

Som Hønen klukker mindelig

Som Hjertet slaaer i Glædens Stund

Trods Længselens Smerte

Hyggelig, rolig

Giv mig, Gud, en Psalme-Tunge

Paradis-Gaard og Folke-Vang

Lovsynger Herren, min Mund og mit Indre

Giv Himlen nu din Stemme

Din Kirke-Mark, o Gud

Guds Naade-Soels Aarvaagenhed

O Jesus, Præst i Evighed

Din Aand, o Gud! har ført dit Ord

Er du skriftklog paa Guds Rige

Bladet fra Munden

I Jesu Navn

Vort Løsen er vor Tro og Daab

Vor Herres Røst er Kirkens Aand

Vor Herres Røst

Kommer hid kun med de Smaa

Siig kun et Ord