• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Anden person
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
  • Samlingstekst
  • Redaktionelt
Søgetips

Søgeresultater

Søg begrænsninger

Ny søgning Afgrænset til: Forfatter Bording, Anders Fjern begrænsning Forfatter: Bording, Anders

Søgeresultater

Med Hykelske retfærdighed

Med Faders suck och moders skrig

Maatte jeg af Hippocren

Maa ieg ey med Lette Vinger

Lykken kommer, lykken gaar

LVgendi cineres et nunqvam lumine sicco

Lof være Gud som har saa vel

Loed Gud ey mig omringe

LArgiflui qvondam Permessi ad fluminis undas

LAd Sommer-Rosen sig med høye Farfver pryde

Kunde nogen ting forhindre

Kom ô Skiønnist Hyrdemøe

KOm ædle Titan/ kom du store Verdens øye

Kom ædle Sindsens trøsterinde

Kom ædle Lius ald verdenss øye

Klare Stierne Sylvia

Kand Jonas græmme sig och vilde gaae til døde

Kand Jeg vell uden Klage

Kand da Naturen af sit rige skjød ey gifve

JT bedre Paafund ingen veed

Jo Reenere korn, io striidere halm

JEg uforfaren var/ der jeg saa hart blef prøved

Jeg takker Gud at Jeg er ey

Jeg næfnes af det fine guld

Jeg kand ikke tie her

JEg ikke noksom kand med Ord

Ja store Cimber Helt Høybaarne Gyldenløwe

Ja milde naadsens Fader

Ja fromme Walter/ Ja/ du varst for Himmel-værdig

J store giecker, J, som høyre vill' opstige

J Nipske Nimpher færne Møer

J mindes vel vor Barndoms Tid

J Dødsens sidste Tjd en trofast ven at tjene

I Min indvol och mit hjerte

Høy ædle Cimber Helt hvis Høye værd och ære

HÆc est illa dies, qvæ tanti conscia gaudj

Hvor viit skal ô Dorinde Sig

HVor mangen høy bedrift oc herlig Mandoms prøfve

Hvor langsom Natten gaar, mand sig igjen dog fryder

HVo frem ved Bogen acter ret

HVo fast har grundvol lagt/ hans bygning fast ved blifver

Hvi min Lykke sover du?

Hvi fnyser saa den trodsig Hedensk hær

HVem skarpen Torn fryctactig giør

HVem skal jeg min Angist Klage

HVad vjse Mænd i fordum Tjd

Hvad vilt du Dødelige

Hvad under Himlens tag och høye bygning findes

HVad skal den rijge Pærle-krands

HVad lofligt vore Formænd her

Hvad kand ulykken nu

Hvad holder det dog hart, før nogen sig opsvinger

Hvad er O Gud din Miskundhed

HVad er det for en Larm oc Bang

Huad schal Rydtzer nu anfange

HUad art af Vers kand findis paa

HOlt stille med dit salte Vand

Holt dig stille Røde Morgen

Hier richten Fewer, Meer vnd Luft die grabstat zu

Hie ligt Meister Peter im grunen grass

Hie ligt Her Schultus, der hies Kordt

Hic situs est Bentzon superis invisus et imis

Hic jacet Jon Prest, qvi dedit suum

Hic jacet Dominus Magister

Herre Gud, hvor længe

HEr Sehsted/ ædle Siæl/ den glade Dag er kommen

HEr Melvin/ høy-fornemme Ven

HEr hviler Jeg saa stif som stok

Her GABEL, J fortørnes ej

Har da hver een Jordens ende

Hans Hanssøn voris gode ven

Guld och Sølff kand snart forsuinde

GUDS Loffvis tvende Tafler er'

Galathea Streng oc wild

FUld aff Vunder/ fuld aff Kunst

Fuld af Sorg og Hiertens Qvide

Frisk op naar Dieffvelen giør sig vred

Frisk op lad skaal och glass omgaa

FOrsee dig nu Gradiv/ rym hen til andre Riger

Forelskte hjerter/ ædle par

FOrelskte Hjerter/ fromme par

FOr meget och for lidet gjør

For intet faar mand intet

For din schiønhed[s] høie trone

F. M. Hardenb

EY ringe det er kunst/ af Barns been op at rende

Exeqvias Pelagus divisit et Ignis et Æther

Epit: Ronsardi Poëtæ

Engel-søde Galathe

ENddog/ Her Gjse/ jeg ey veed

ENd dog/ Her Broberg/ Jeg kand ey

ENd dog Jeg ey kand spaae/ Jeg dog saa vel hukommer

EN Trofast ven/ som teer sig huld

En Sommers Nat J tykken krat

En knude sammen knyt af guld och ædle steene

En diefvelblandet tyf mit kammers høyd har maalit

Ej nogen tid aff Aganippes kilde

Ej nogen med fuld vigtig' ord

Eines von einen Kuss gestorbenen

DÆdala Pallas, Cur manet alta