• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Anden person
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
  • Samlingstekst
  • Redaktionelt
Søgetips

Søgeresultater

Søg begrænsninger

Ny søgning Afgrænset til: Indeholder mest Vers & strofer Fjern begrænsning Indeholder mest: Vers & strofer Perioid Ssi adl-periods-klassicismen1700-60-root Fjern begrænsning Perioid Ssi: adl-periods-klassicismen1700-60-root Samling Arkiv for Dansk Litteratur Fjern begrænsning Samling: Arkiv for Dansk Litteratur

Søgeresultater

Ach himmel-søde ord

Ach hvad er man dog i JEsu salig, mægtig, skiøn og riig

Ach hører Himlens Ord

Ach kunde jeg mig ned i JEsu sødhed senke

Ach min rose visner bort

Ach! at enhver dog tænkte paa,

Ach! hvad er man uden JEsu fremmed, ræd og bettel-arm

Ach! hvi har jeg dog saa længe

Ach! hvorledes skal jeg skue

Ach! maatte hun sin JEsum skue

Ach! seer dog, hvilken kierlighed

Ach! vidste du, som gaaer i syndens lenke,

Adam gik i frydens lund,

Adam var min første Fader

Af tre blev dend ene

Al herlighedens HErre!

Al priis og lof og ære bør

Aldrig kand jeg sige

Alle Christne-siele skynder

Allerstørste præst, som dig

Allevegne hvor jeg vanker

Ansøgning til Stiftamtmand G. F. Holstein 5. Juni 1756

Armod volder mig at skrige

At livet blev til sinds

Bedrøvet Verdens Glæde

Bestandighed er rar

Bort I kiødelige tanker

Bort verden af mit sind og øye

Bort! verdens jule-glæde

Bryd frem mit hiertes trang at lindre,

Bryd giennem, mit anfegtet sind,

Da mangel har forvoldt

Da nu det gamle aar forsvinder,

Da vor allernaadigste Konge Kong Friderick den Femte 1750 den 27. Junii var i Faaborg

Da vor naadige Kron-Printz 1745 den 7. Julii kom til Verden

De ord, som du mig lader høre

De Prophetiers lange Regning

Den elskte Jerusalems længsel mig nøder at ile

Den gamle Adams sind med verdens frygt sig piner

Den høye GUd, som til min suk sig bøyer,

Den kiedsom Vinter gik sin gang

Den Latinske Skriver-Stue

Den luft hvori vi gaae,

Den onde leve-maade

Den sagte bevægelses liflige vind

Den siel, som Gud i sandhed kiender

Den tiid gaaer an, som JEsus selv har sat

Den troe, som JEsum favner

Den vey du gikst i kors og trang

Den vey gaaer vist til himmerige

Den yndigste rose er funden

Den ypperligste vey

Den, som Gud har født og baaren,

Dend U-tidige Rang-Syge

Der mennisket var giort

Det er den daglig trøst, hvormed

Det er et lifligt ord

Det koster ey for megen striid

Det koster meer, end man for først betænker

Det koster megen kamp og striid

Det rette Venskabs Kiendetegn

Dig min søde Skat at møde

Dig, dig, min HErre, vil jeg prise

Dine vunders huler

Diogenes og Alexander paa en Tobaks-Daase, gav Anledning til følgende Betænkning

Disse Tiders onde Optugtelse

Drag ind ad dine porte,

Drag, JEsu, mig

Drikke-Skaal

Du arme støv og jord, hvad bilder du dig ind

Du deylig Rosen-Knop

Du est allene værd, o Gud for alle guder

Du est allene, store Gud!

Du est, opstandne seyers helt,

Du folk, som christne kaldes vil

Du hiertens fryd for rene sinde

Du skenker mig dig selv, du selv min deel vil være

Du, dievel! skal den glæde ey

Een draabe kun at smage

Een Drikke-Skaal

Een regel for Elskere af den moralske Qvadrille

Een Røver og til Paradis?

Eet er nødigt, dette ene

Eet Roeligt Sinds fornøyelige Tilstand

En christen har et kæmpe-mood

En Doktorindes Critik over disse Ord:

En Drikke-Skaal

En Drikke-Skaal i et muntert Selskab paa Søeholm