• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
Søgetips

Søgeresultater

Søg begrænsninger

Ny søgning Afgrænset til: Samling Trykkefrihedens Skrifter Fjern begrænsning Samling: Trykkefrihedens Skrifter

Søgeresultater

Junior Philopatreiases lærde Anmærkninger over Fangernes Sange i Castellet.

Tanker over forrige Cabinets-Minister Struenses Fald den 17. Januarii 1772. Synges under den Melodie: Skal Venus med sin Søn etc.

Poetische Gedanken über der Höllen-Macht, in welcher Graf Struensee Geherrscht, und ferner herrschen wollte wie auch Ueber den Nichtigen Lügen-Grund der Tohren Die da Spechen, est ist kein Gott

Fandens Fortvivlelse over sit Riges Forstyrrelse den 17. Januarii.

Poetiske Tanker om Forræderne. Af Philopatreias Junior.

Den i kort Tid ophøyede men ligesaa hastig nedstødte store Nordiske Tyv eller Struensees rette og sande Caracteer. Forfattet af en Jammerlig Skribent.

Udfald af Maanen ved Grev de Rævs Indfald udi Muusehullet. Med Devise: Den drukner ikke, som hænges skal.

Forræderes rette Carachteer og værdige Straf, Riimviis forestillet i Grev Struensees Eexempel. Af Jacobo Jacobi D.S.C.St.M.'

Fastelavnsløberne, eller de gale Mennesker, som et Portrait af de den 17.de Januarii 1772 i Citadellet arresterede Personer.

En Nye Viise, om den Nye Haman. Synges som: Hvo veed hvo nær mig er min Ende.

De troe Israeliters Glæde over deres Befrielse fra Hamans Kløer. Tilkiendegivet i Anledning af Dagen den 29. Januarij 1772.

En Nye Patrol-Sang om Struensee og hans Anhang, trykt i Dag og siunges med den bekiendte Melodie: Jeg hører Tappenstreg at slaae etc.

Struensee hos Manden, som i Navnet, er baade én Struens og Ruens her at see. Struens: den, som bygger.

Nogle Rim over den for høie tænkende Greve Johan Friderich Struensee, hans høie Opspring og hans nedrige Fald, den 17 Januarii 1772. Tilligemed hans Grav-Skrift.

Grev Struenses Første Bekiendelse.

Struensernes, Falkenschiolds, Brandts, Gählers og Fleeres fortrolige Samtale og indbyrdes Opmuntring til at udføre sin anlagte Plan. Synges under den Melodie: Nu have vi sviret saa længe.

Samtale imellem Greverne Brandt og Struense.

En sandfærdig, og virkelig Samtale imellem den afdøde Greve af Griffenfelt, og den nu levende Greve af Struense, som Begge tilforn fra ordinaire Personer havde opsvungen sig til den største Værdighed hos Danske Konger, holden Natten den 18 Januari 1772. i Citadellet for Kiøbenhavn.

Grev Struensees Sang, af Ham selv forfattet udi hans Fængsel i Castellet, hvori han bekiender alle ting. Melod. Saa skal da Glasset løbe etc.

Gienlyd af den forrige Greve Johan Friderich Struensees Klage, over sit formastelige og høyt ugudelige Forsæt, hvorhos han spaaer sig selv sin forventede Død og retfærdige Straf hørt fra hans Fængsel d. 29. Januar 1772 og indrettet at synges som: Jeg er saa gammel og jeg har Saa længe tient i Amors Krige

Nogle smukke Arier til Tidsfordriv digtede af den forrige Grev Struensee, i hans Fængsel hvor han taler, om hans Opkomst, Velmagt og Fald, hvortil Musiquen er sat af Enev. Brandt, paa Flaute Traversiers, Men nu oversat og til Trykken befordret af Musiquens og Poesiens Elskere.

Grev Brantes Tanker. Udført i en Aria, til Tidsfordriv for ham i sit Fængsel. Unde Melodie: Kom Celinde etc.

Den med Struensee i Complot værende Greve Enevold Brandts Klagemaal over det at ingen vil tale om ham, opsat af ham selv i sit Fængsel og nu af Stads-Musikanten i Gladsaxe bragt under den Melodie som Nu hører vi Piber og Trommer etc.

Grev Brandts Vise, indeholdende en Klage over at være berøvet sin gode Ven og Broder Struensee. Samt Hans Trøst til ham.

Kane-Farten, eller Grev Brandts Betragtninger, over derres forrige behagelige Lyst-Tourer i Kane. opsadt i Anledning af det gode Kane-Veyr. Synges som Dragonens Aria, Le Desserteur etc.

Grev Struensees opvaagnede Samvittighed med Devise: Sic fuit in Fatis.

Struensees Bod- og Poenitentses-Vise til sit forestaaende Endeligt og Afskeed fra denne Verden. Af ham selv forfattet i hans Fængsel.

Den henrettede Johan Friderik Struensees allersidste Sørge-Suk til et fortørnet Rige. Skreven af ham selv Dagen førend hans Henrettelse den 27 April Aar 1772. og efter nogle Venners Begiering med Tilladelse overleveret til Trykken.

Den fordum Kongelige Kabinets-Minister Grev Struensees Afskeds-Sang. Componeret af ham selv, efter hans bekientgiorte Dom at miste Haand og Hoved, samt parteres i fire Deele og legges paa fem Steiler, tilligemed hans Vaabens Sønderbrydelse. Hvilket blev exeqveret den 28 April 1772.

Grev Enewold Brandts sidste Afsked eller Svanesang. Opsadt til en Erindring for de Efterlende, da han den 28 April 1772 som en Forræder udstod sin velfortiente Straf uden for Stadens Nørre-Port, med at miste Haand og Hoved, dernæst blev parteret i fire Dele, og endelig lagt paa 5 Steiler, hans Vaaben blev ligeledes sønderbrudt. Mel. Saa skal dog Glasset løbe.

En sandfærdig Poenitentse-Sang componeret af den fangne Grev Brandt i Citadellet Friderichshavn, til hans medfangne Ven Grev Struensee. I Anledning af deres bekientgiorte Dom at miste Hand og Hovet, samt parteres i fire Deele og lægges paa fem Steiler, tillige deres Vaabens Sønderbrydelse, den 28de April 1772.

Den retfærdigste Hævn over de to grove Stats-Misdædere Græverne Johan Friderich Struensee, og Envold Brandt, som paa et paa Øster-Fælled uden for Kiøbenhavn opreist Skafot bliver henrettede Tirsdagen den 28de April 1772, ved deres høyre Hænders og Hoveders Afhuggelse med Øxe og deres Legemers Partering i fire Parter; [...] Sangviis forfattet under den Melodie: Med Sørgen og Klagen holdt Maade.

Døds-Sang i Anledning af de to Danske Grevers Johan Friderich Struensees og Envold Brandts Henrettelse som skeede, efter Forhør, Overbeviisning, Bekiendelse og Dom, Tirsdagen den 28 April 1772., da denne allerretfædigste Execution gik for sig. Gud bevare ethvert Menneske fra saadan Død! Under Melodie: Naar min Tid og Stund er for Haand.

De Forrige Grevers Johan Frid. Struensees og Enevold Brandts Svane-Sang eller Afskeed, som For deres Misgierninger mistede Haand og Hoved og derefter parterede og lagde paa 4 Hiul, men Hoveder og Hænder paa Stager ved Kiøbenhavn den 28 Apr. 1772. Melod. Saa skal da Glasset løbe.

Grev Struensees Svane-Sang og Betragtning over sit Liv og Levnets Forhold, til Advarsel for dem, som endnu har den Lykke at skiule sine begangne onde Gierninger under en hykelsk Masqve ledsaget med en Fortale af en her i Staden veltænkende Borger.

De forrige Grever Johan Friderich Struensees og Envold Brandts alvorlige Betragtning over Deres velfortiente Straf, og Livets ynkelige Endeligt, da De Tirsdagen den 28 April bleve Haand og Hoved frahugne, og siden parterede i fire Dele. Veemodigt opsat under den Melodie Saa skal da Glasset løbe etc.

Grevernes Struensees og Brandts Tanker ved at see sit Rætterstæd Schafottet, og Deres Advarsel til de omkring staaende Store og Smaae.

Døden i Gryden. Eller Grev Struensees sidste Tale fra Skafottet til den Danske Nation. Tillige med hans Afskeeds-Vise fra Verden, under Melodie: Hiertelig mig nu længes etc.

Grev Struensees Gravskrift forfattet ved een af hans nidkiere Venner.

Skam-Minde af den forhen værende Kongel. Danske Geheime-Cabinets-Minister Greve Johann Friderich Struensee, som for sine begangne Misgierninger blev arresteret i Kastellet den 17de Januarii i Aar, og ved de holdte Inqvisitions-Forhører blev overbeviist om, at have begaaet Crimen læsæ Majestatis i høyeste Grad, [...] Sangviis forfattet under den Melodie: Jeg beder dig, min Herre og Gud.

Skam-Minde af den forhen værende Kongel. Danske Kammerherre, Greve Envold Brandt, som blev arresteret i Kastellet den 17de Januarii i Aar, […] samt hvorledes han, som altid havde været en Frietænker, beredde sig til sin Død […] Sangviis forfattet under den Melodie: Jeg raaber fast o Herre.

Væisenbørnenes billige Klage over deres Huses ubillige Forliis, oplyst med den Kongelige Fundats, og funden imellem Frideriks Hospitals- og Væisenhuus-Kirken.

Grev Struenses mærkværdige Testamente, opsat af ham selv og confirmeeret af Lucifer.

Frøken-Contorernes udødelige Navnes ynkelige Ruin, Forfatted i Riim under den Melodie: De Røvere skulle at stiele gaae, saa langt i fremmed Lande. See Peer 7. Kiempe Vise.

No. 2. Fortsættelse af Frøken-Contorernes Ruin. Under samme Melodie som Det forrige.

Nyeste Beskrivelse over Hun-Cantorernes Udfeyelses-Fest paa den Extraordinaire Flyttetid i deres Gader som skede ved Creti og Pleti, om Natten til den 18de Jan. 1772. […] Kan af Liebhavere synges som Jephtas Viise.

Nyeste Beskrivelse over Hun-Cantorernes Udfeyelses-Fest paa den Extraordinaire Flyttetid i deres Gader som skede ved Creti og Pleti, om Natten til den 18de Jan. 1772. […] Kan af Liebhavere synges som Jephtas Viise

Det ulykkelige Udlæg, som skeete uden Dom og Execution Natten imellem den 17 og 18 Januarii paa de 56 Ponse-Contoirer og Ølkippere, samt Betienternes Ubarmhiertighed imod det smukke Kiøn, som giorde Forretningen.

En Satyrisk Fortegnelse paa En Deel Pretiosa, Guld, Sølv, Tin, Kobber, Messing og Jernfang, Trævahre, Linnet, […] som er funden paa Gaden Fredagen den 17 Jannuarii, og som ved offentlig Auction skal bortsælges den 32. Jannuarii, […]

Poetisk Beskrivelse om smaae Gadernes Ødelæggelse samt den store Skade som sammesteds skeede Natten til den 18de Januarii 1772. Sangviis forestillet under sin velindrettede Melodie.

En saare mærkværdig Spaadom om Grev Struensees formastelige Forbrydelse, og den derpaa fulgte almindelige Forstyrrelse, som skede Natten imellem d. 17de og 18de Januarii 1772. nu funden i en af Sparbondes Dragkisteskuffer og siden til Trykken befordret af en Nat-Pikkeneer.

Den brave Holmens Magtes glade Indtog i de smukke Huse paa den merkværdige St. Antonii Dag 1772.

En Engelsk Supken til Struensee I Anledning af den, der har i Avisen komplimenteret Faderen til det uskyldige Foster, kaldet Den brave Holmens Magtes glade Indtog i de smukke Huse etc.

Den paa sin egen Regning flyttende Trops bedrøvelige Udtog af de smukke Huse Natten imellem den 17 og 18 Januarii.

En kort, men oprigtig Beretning om den saa kaldede smukke Cecilies hastige Fløttetid, merkværdige Efterladenskab, forskrækkelige Qvalmer, og betydelige Tab. samt Nymphens meget rørende Svane-Sang og Afskeds-Aria […].

Den Forlorne Gabels Forgyldte Svane-Sang, Den 17 Januarii 1772.

Biirfidlerens Svane-Sang siunges som Det hendte sig Jephta Gileads Mand.

Den Danske Frue Veneris Klage-Sang. I Anledning af den Forstyrrelse, som skeede Natten imellem den 17de og 18de Jan. 1772. paa Hendes Tempel paa Østergade, samt og de andre Smaae-Capeller.

De nu forladte og forhadte Nat-Nymphers Svane-Sang, og sidste Afskeds-Tale til deres Liebhavere. Under den Melodie: Sørge Takter, sorte Noder etc.

Liebhabernes Giensvar paa Nat-Nymphernes Svanesang og sidste Afskeds-Tale. I samme Vers og samme Echo

Et Par Ord fra de endnu huusvilde Nat-Nympher til Grev Struense, forfattet i deres sidst holdte Conseil i Dukke-Skabet, og til trykken befordret af En drukken Engelskmand.

Hiertestyrkende Draaber imod Qvalm og Sorg for de skadelidende Brødre og Søstre, som den 17 og 18 Januarii bleve ruinerede. Distilleret af en gammel Søster, som med et oprigtig Hierte tager Deel i deres tilføiede Skade. H….K….

En Supplique fra de Kiøbenhavnske Jomfrue-Huuse, som skulde have været overleveret til Greve J.F.Struensee, dersom ikke […].

En Vise af en af Stadens Nymfer, som beklager sin og hendes Søstres Nød over Greve Johan Friderich Struenses hastige og nedrige Fald […] Tilligemed hendes Levnets-Beskrivelse til Dato.

En tilforladelig Efterretning over de største og fornemste Ponche-Mænds Eftermæle, samt deres Fortrydelse over det Antal af de endnu tilbageblevne og paa Sahlene siddende Nympher.

De Kiøbenhavnske Rufferskers og Pioskernes Tab og velfortiente Skiebne formedelst uforsagte og nidkiere Undersaatter Forlystelser til Glædes-Tegn den 17. Januarii 1772.

En artig Samtale imellem en gammel Jydsk Rofferske og en gammel Siællandsk Bondemand, som havde en Kurv paa Nakken og raabte med Æg.

Brev fra den Londonske Pøbel til Pøbelen i Kiøbenhavn oversadt af det Engelske ved en dansk Coffardie MaTroS.

Brev til disse Tiders Skribentere og Forsvars Skrift for Contoirerne, med hosføyede Erindringer til alle unge og bemidlede Mennesker. Skrevet af Cloris, Phyllis og Doris. tilligemed et poetisk Tillæg af Coridon,

Upartiske Tanker over den voldsomme Medfart, som Natten imellem den 17 og 18 Januarii indeværende Aar 1772, vederfores de mange saa kaldte Jomfru-Huse i Kiøbenhavn; i Pennen forfattet af en gammel Magister Philos.

Et Skrift, somskal være skreven fra den Indsluttede til den Fængslede.

Justice-Raad Struenses bevægelige Bebreidelses-Brev til sin Broder Greven. [vise]

En fornemme dames Bebreidelsesbrev og Torden-Vers til Grev Struensee i sit Fængsel.

Det merkværdige Brev, som er funden paa Veyen imellem Kronborg og Helsingøer til Trøst for sin bedrøvede og forladte Ven af Karen Maria Dveter,

Svar paa Karen Maria Dveters merkværdige Brev, […]

Grev Struenses Faders Spaadomme om sin Søn udgivet ved Trykken af Niels Klim

Beskrivelse over den mærkværdige Drøm, som den berygtede Johan Friderich Struense havde, da han var Stads-Physicus i Altona, hvoraf han ikke vaagnede førend den 17de Januarii 1772, […]

Den fængslede Struenses Tanker og Betænkninger paa den for os glædelige men for ham bedrøvelige Kong Christian den VII vigtigste Geburts-Dag.

Struensees Skrivelse til Kongen paa sine og Medfangnes Vegne […] Allerunderdanigst indleveret i Anledning af Geburts-Dagen den 29. Jan. 1772

Ein original Brief an den Grafen J.F. Struensee von seinem Vater.

Et originalt Brev til Grev J.F. Struensee fra hans Fader. Af det tydske Sprog oversat.

Et mærkværdigt Brev til Grev J.F. Struensee fra hans fader. En Oversættelse.

Et mærkværdigt Brev til Græv J.F. Struensee fra hans Moder. Fordansket ved Oversætteren af hans Faders Brev.

Grev Struenses mærkværdig Svar paa hans Faders Brev. Efter hans Begiering besvaret.

Svar fra Struense i Fængselet paa sin Faders brev. oversat.

Struensees begyndte Taarer og frembragte Bøn til sin Fader.

Falkenskiolds Klage over sin Forliis ved Struensees Fald. Under Melodie· Saa skal dog Glasset løbe etc. [indbundet sm.m. 2.8.16]]

Tydsk Original og Dansk Oversættelse af et Brev fra J.F. Struensee til Græv Rantzau Ascheberg.

Offentlig Forsonings-Brev til det i høieste Maade forurettede danske og norske Folk; skrevet af den forrige Kabinetsminister Græv Johan Friderik Struense i hans Fængsel. [pagineret 17-32]

Struensees Afbigt til Kiøbenhavns Borgere, for hans begangne Forseelser imod dem, samt Begiering til dem om at bede for ham til Kongen om en naadig Straf.

Greverne Struensees og Brandtes bevægelige Afskeeds-Tale. Tilstaaelse om deres Ugudelighed og Misgierning med alvorlig Advarsel til de Gienlevende. Skrevet i Citadellet ved Kiøbenhavn 1772.

Struensees Skrivelse til en Deel Skribentere og Bogtrykkere, som har skrevet og trykt om ham i disse Hans critiske Tider.

Et Par Ord fra en Bogtrykker, i Anledning af Struensees 3de Domme.

En betydelig Samtale imellem en Pige og en gammel Kiærling, virkelig holdet paa Amager-Torv, om disse senere Tider og Skrifter og sandfærdig berettet af en Tilhørende.

En Snuppert til visse Skribentere.

Von Copenhagen den 17ten Januar 1772. Nach dem Dänischen Original.

Von Copenhagen den 17ten Januar 1772. Nach dem Dänischen Original. Zwote, vermehrte und verbesserte Auflage.

2tes Schrieben von Copenhagen, wegen der am 17ten Januar 1772. arretirten Staatsgefangenen. [træsnit af Struensee på titelbladet, af Brandt på dettes verso.] 3tes Schreiben. Von Copenhagen, den 24. März wegen der Staatsgefangenen. 4tes Schreiben. Von Copenhagen, nebst der Rede welche der Gerichtsprocurator Uldahl in dem hohen Königlichen Gerichte am 16 März gehalten hat. 5tes Schreiben. Von Copenhagen, vom 25 April, worin von dem Verhör und Urtheil der Grafen Struensee und Brand ertheilet wird.

Die Bücher der Chronica des Grafen Struensee, […] aufgezeichnet von Ismael Nerias. Vorsänger in der Synagoge.

Ausführliche Nachricht von der geheimen Verschwörung, welche in Koppenhagen, in der Nacht vom 16ten auf den 17ten Januar dieses 1772sten Jahres, glücklich entdeckt, und vermittelst göttliche Beystandes, durch Gefangennehmung der Verschwornen [...] ein grosses Unglück abgewandt worden. Nach dem Dänische Originale.