• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Anden person
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
  • Samlingstekst
  • Redaktionelt
Søgetips

Søgeresultater

Søg begrænsninger

Ny søgning Afgrænset til: Forfatter Bording, Anders Fjern begrænsning Forfatter: Bording, Anders Indeholder mest Vers & strofer Fjern begrænsning Indeholder mest: Vers & strofer Samling Arkiv for Dansk Litteratur Fjern begrænsning Samling: Arkiv for Dansk Litteratur

Søgeresultater

Ædel af hierte velbaaren af ætt

Jo Reenere korn, io striidere halm

Som Guld er purt, och Løfven sterk

Af Guld och Løfve Jeg har nafn

Som Guld sin prøfve staaer, och Løfven ikke viger

Som Guld sin prøfve staaer och Løfven kamp ey necter

Som guld sin prøfve staaer

Vel har Jeg nafn af Løfve

Jeg næfnes af det fine guld

Vel hafver Jeg mit nafn af Løfve

Som Gylden malm er puur och reen

Som Guld er puurt och Løfven sterk

Til sengs med hunde hvo som gaar

For intet faar mand intet

Exeqvias Pelagus divisit et Ignis et Æther

Hier richten Fewer, Meer vnd Luft die grabstat zu

Begrafven Opdam blef i Luft och Ild och Haf

Min faders lyst min moders trøst

Med Faders suck och moders skrig

Min ædle faders dyd min Moders hæld och ære

Som Hund mod anden teer sig vreed

Durus Durandus jacet hic sub marmore duro

Vina mihi vitam, mortern mihi vina dederunt

Hie ligt Her Schultus, der hies Kordt

Hic jacet Jon Prest, qvi dedit suum

O Deus omnipotens vituli miserere Johannis

Hic jacet Dominus Magister

Hie ligt Meister Peter im grunen grass

Epit: Ronsardi Poëtæ

F. M. Hardenb

Hic situs est Bentzon superis invisus et imis

Conditur hoc tumulo Lucretia nomine, salve

Eines von einen Kuss gestorbenen

Oscula prosternunt, qvem nulla nee arma nee hostis

Oscula si perimunt, dulci qvæ dantur ab ore

Op hjertens lyst och velbehag

Som Jeg af arf ælds tid med mine floders væde

En knude sammen knyt af guld och ædle steene

Min anden Jeg, min ædle Møe

Frisk op lad skaal och glass omgaa

En diefvelblandet tyf mit kammers høyd har maalit

Hvad holder det dog hart, før nogen sig opsvinger

Vel er det vanskeligt, før sig en Mand opsvinger

Hvor langsom Natten gaar, mand sig igjen dog fryder

Høy ædle Cimber Helt hvis Høye værd och ære

Om Phoebus af sin milde gunst

Ja store Cimber Helt Høybaarne Gyldenløwe

Ved hver af de bogstafvers tal

DÆdala Pallas, Cur manet alta

MOenius cautum vates commendat Ulyssem