• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
Søgetips

Søgeresultater

Søg begrænsninger

Ny søgning Afgrænset til: Forfatter Brorson, Hans Adolph Fjern begrænsning Forfatter: Brorson, Hans Adolph

Søgeresultater

Ach himmel-søde ord

Ach hvad er man dog i JEsu salig, mægtig, skiøn og riig

Ach kunde jeg mig ned i JEsu sødhed senke

Ach min rose visner bort

Ach! at enhver dog tænkte paa,

Ach! hvad er man uden JEsu fremmed, ræd og bettel-arm

Ach! hvorledes skal jeg skue

Ach! maatte hun sin JEsum skue

Ach! seer dog, hvilken kierlighed

Ach! vidste du, som gaaer i syndens lenke,

Adam gik i frydens lund,

Af Brorsøns almanak

Ak Fader! lad dit Ord og Aand

Ak! hvad er dog Tiden lang

Al herlighedens HErre!

Al priis og lof og ære bør

Aldrig jeg meere paa Verden vil tænke.

Aldrig kand jeg sige

Alle Christne-siele skynder

Allerstørste præst, som dig

Allevegne hvor jeg vanker

Amen! JEsus hand skal raade

Arme Skrog gaaer i Tog

Armod volder mig at skrige

At livet blev til sinds

Bort I kiødelige tanker

Bort verden af mit sind og øye

Bort! verdens jule-glæde

Brorsons Vita ved Bispevielsen 1741

Bryd frem mit hiertes trang at lindre,

Bryd giennem, mit anfegtet sind,

Da nu det gamle aar forsvinder,

Daarlig Mand fik bygt paa Sand

De ord, som du mig lader høre

De vexillo Ecclesiæ

Dejligste blant Qvinder! giv os derom fuld Beskeed:

Den elskte Jerusalems længsel mig nøder at ile

Den gamle Adams sind med verdens frygt sig piner

Den høye GUd, som til min suk sig bøyer,

Den luft hvori vi gaae,

Den onde leve-maade

Den sagte bevægelses liflige vind

Den siel, som Gud i sandhed kiender

Den store hvide Flok vi see,

Den tiid gaaer an, som JEsus selv har sat

Den troe, som JEsum favner

Den vey du gikst i kors og trang

Den vey gaaer vist til himmerige

Den yndigste rose er funden

Den ypperligste vey

Den, som Gud har født og baaren,

Den, som der vinder, skal æde de søde

Der mennisket var giort

Det er den daglig trøst, hvormed

Det er et lifligt ord

Det koster ey for megen striid

Det koster meer, end man for først betænker

Det koster megen kamp og striid

Dig min søde Skat at møde

Dig, dig, min HErre, vil jeg prise

Digt om lavmand Peter Sønderborg i brev til præsten David Grønlund

Dine vunders huler

Drag ind ad dine porte,

Drag, JEsu, mig

Du arme støv og jord, hvad bilder du dig ind

Du est allene værd, o Gud for alle guder

Du est allene, store Gud!

Du est, opstandne seyers helt,

Du folk, som christne kaldes vil

Du hiertens fryd for rene sinde

Du skenker mig dig selv, du selv min deel vil være

Du smelter i Taare

Du, dievel! skal den glæde ey

Een draabe kun at smage

Eet er nødigt, dette ene

En christen har et kæmpe-mood

En god Samvittighed

Er GUd for mig, saa træde

Er der nogen, som vil see

Er det saaledes, eller skeer

Er han borte al min Eje?

Er ikke Ephraim min Lyst

Er jeg da her allene vild og fremmet?

Et helligt liv, en salig død

FRIDERICO QVINTO

Falder paa dig modgangs hede

Far dog fort! far dog fort!

Far her ud, urene aand!

Farvel, min Siæl, i JEsu Sides Vunde.

Flye min aand, og bryd med styrke

Folk i Josvæ Dage kunde drage

Forsøger eder selv, om I i troen ere,

Fred i JEsu Død vi skulde,

Frisk op beklemte sind

Frisk op til fryd, alt christen-blod,

Frisk op! endnu engang,

Frisk, Zion, paa vor Vagt!

Fryd dig! du JEsu bruud,

GUddoms straale, himmel-lue,

GUds riges evangelium