• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
Søgetips

Søgeresultater

Søg begrænsninger

Ny søgning Afgrænset til: Forfatter Bording, Anders Fjern begrænsning Forfatter: Bording, Anders

Søgeresultater

ACH Skat, Ach ædle Landsens Skat

ACh kunde søden Rose sig

ACh! ney: min Broder/ ney: hvorledis vi det mage

AH hvor jeg længis efter dig JEsu min

ALmæctig Himmel ach hvad det

ALt det som hafver Ljf och Aand

ARme Hierte du med Skiel/ Snart dig vel

Ach Amaryllis hast du denn

Ach Himmel/ Himmel/ ach hvad skal jeg nu paafinde

Ach aff det haarde band oc lengsels tunge Nød

Ach gaar i Sene Tider gaar

Ach hvad schall dog Daphnis hyrde

Ach mit Hierte Vill besvime

Ach æd[l]e Søster ach hvad det

Af Guld och Løfve Jeg har nafn

Agter hvad i disse dage

Ah at dog en Trois Gnist

Ak hvad er det, at J mig saa

Ak! Amaryllis har du slet

Ak! af den falske List og hiertelig Fortred

Altingest har sin visse Tjd

At Jeg Saa Pytagorisk gaar

At den Høyædle Holk er til Friherre vorden

At den forblummet Juvenal

At den som Himmelen besider

At du Gudfryctig varst och som dit nafn udtyder

At du forfares, Jsrael

At en huer sig monne bucke

BEklemte Siæl/ hvad vilt du vanke

BOrt blege Missgunst du/ som vilt dig selff opæde

Begrafven Opdam blef i Luft och Ild och Haf

Blinde Dreng, huis Piil oc bue

Bort nu med knippelskrin och Stok

Celadon ey mere Klager

Conditur hoc tumulo Lucretia nomine, salve

DEn gamle Tjd forsuinder hen

DEn lille nøgen Dreng/ den rette Pudsedriffver

DEn som aff Byrd og Blod var Hiemme ædel baaren

DEn ædle Glædens Skat

DV nock-hiemsøgte Cimber-land

Daphnis gik for nogle Dage

Den graadig alders skarpe tand

Den salig her og hisset er, som sig

Dend schønne Huis tienner och egen Jeg er

Det er/ ô Danske Mand uqvems

Det sidste Mand Fra Doris hørde

Du Lade gak til Myren bort

Du verdsens Barn som al din tid

Durus Durandus jacet hic sub marmore duro

Dybe Hiertens Tancher

DÆdala Pallas, Cur manet alta

EN Trofast ven/ som teer sig huld

ENd dog Jeg ey kand spaae/ Jeg dog saa vel hukommer

ENd dog/ Her Broberg/ Jeg kand ey

ENddog/ Her Gjse/ jeg ey veed

EY ringe det er kunst/ af Barns been op at rende

Eines von einen Kuss gestorbenen

Ej nogen med fuld vigtig' ord

Ej nogen tid aff Aganippes kilde

En Sommers Nat J tykken krat

En diefvelblandet tyf mit kammers høyd har maalit

En knude sammen knyt af guld och ædle steene

Engel-søde Galathe

Epit: Ronsardi Poëtæ

Exeqvias Pelagus divisit et Ignis et Æther

F. M. Hardenb

FOr meget och for lidet gjør

FOrelskte Hjerter/ fromme par

FOrsee dig nu Gradiv/ rym hen til andre Riger

FUld aff Vunder/ fuld aff Kunst

For din schiønhed[s] høie trone

For intet faar mand intet

Forelskte hjerter/ ædle par

Frisk op lad skaal och glass omgaa

Frisk op naar Dieffvelen giør sig vred

Fuld af Sorg og Hiertens Qvide

GUDS Loffvis tvende Tafler er'

Galathea Streng oc wild

Guld och Sølff kand snart forsuinde

HEr Melvin/ høy-fornemme Ven

HEr Sehsted/ ædle Siæl/ den glade Dag er kommen

HEr hviler Jeg saa stif som stok

HOlt stille med dit salte Vand

HUad art af Vers kand findis paa

HVad er det for en Larm oc Bang

HVad lofligt vore Formænd her

HVad skal den rijge Pærle-krands

HVad vjse Mænd i fordum Tjd

HVem skal jeg min Angist Klage

HVem skarpen Torn fryctactig giør

HVo fast har grundvol lagt/ hans bygning fast ved blifver

HVo frem ved Bogen acter ret

HVor mangen høy bedrift oc herlig Mandoms prøfve

Hans Hanssøn voris gode ven

Har da hver een Jordens ende

Her GABEL, J fortørnes ej

Herre Gud, hvor længe

Hic jacet Dominus Magister

Hic jacet Jon Prest, qvi dedit suum

Hic situs est Bentzon superis invisus et imis