• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Anden person
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
  • Samlingstekst
  • Redaktionelt
Søgetips

Om Louis Hjelmslev og hans kreds

Danskeren Louis Hjelmslev (1899-1965) må regnes for en af betydeligste sprogforskere inden for den europæiske idehistoriske strømning ‘strukturalismen’ som især præger humaniora i mellemkrigstiden og både humaniora og samfundsvidenskaberne i tiden umiddelbart efter anden verdenskrig.  Hjelmslev havde stor gennemslagskraft internationalt både personligt og i kraft af sine værker, især hovedværket Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse, som udkom under besættelsen i 1943 og blev oversat til engelsk i 1952.

Louis Hjelmslev blev leder af en kreds af sprogforskere bestående af Hans Jørgen Uldall (1907-1957), Jens Holt (1904-1973), Eli Fischer-Jørgensen (1911-2010), Paul Diderichsen (1905-1964) og Henning Spang-Hanssen (1920-2002) samt Harry Wett Frederiksen (1916-1974).  Endelig spiller hans amerikanske oversætter Francis J. Whitfield (1916-1996) en vigtig rolle som diskussionspartner i Hjelmslevs sidste periode.

Louis Hjelmslevs primære skabende indsats kom i de yngre år dvs. perioden fra 1928 til 1945.  Med alderen forblev han centrum for kredsen, men var ikke i stand til at skabe fortsat fremdrift.

Læs mere…

Den danske sprogvidenskabelige strukturalisme bygger primært på Hjelmslevs og Uldalls indsats.  De skabte sammen en sprogteori som de kaldte ‘glossematik’.  De øvrige forskere i kredsen havde hver deres roller i forhold til den centrale duo.  Som professor i lingvistik i Aarhus satte Jens Holt en stor ære i at formidle Hjelmslevs arbejdsmåde omfattende og korrekt i forskning og undervisning.  Derfor er brevvekslingen mellem Hjelmslev og ham vigtig ved at uddybe og præcisere spørgsmål om hvordan teorien skal udfoldes analytisk.  Noget lignende gælder brevvekslingen med oversætteren og formidleren Whitfield.  Eli Fischer-Jørgensen og Paul Diderichsen var derimod forskere der til dels arbejdede på kanten af Hjelmslevs metoder.  De brugte dem i nogen udstrækning, men var ofte også kritiske og spørgende over for de ideer som Hjelmslev (re)præsenterede.

Teksterne har ikke kun historisk interesse.  Mange af de diskussionsemner som præger sprogforskningen i dag, behandles faktisk i de gamle tekster:  Stilistik og sprogteori, individuelle forskelle og gruppeforskelle, analyser af udtrykssystemer som tager hensyn til morfologi, etc. etc.  Derudover er der selvfølgelig en historisk interesse:  I brevvekslingen mellem Paul Diderichsen og Eli Fischer-Jørgensen behandles vigtige forbemærkninger til sætningsskema-analysen lige som brevvekslingen mellem Uldall og Hjelmslev kommer ind på en række filosofiske spørgsmål som stadig er uløste.

Samlingen

Samlingen består af dokumenter der benytter maskinskrift, trykt skrift, alm. håndskrift, stenografi, og af enkelte fotografier.  De sprogvidenskabeligt relevante dele af Louis Hjelmslevs arkiv og af de andre nævntes arkiver i Det Kgl. Biblioteks besiddelse er digitaliseret.  Kun maskinskrift og trykt skrift er omsat til digital søgbar tekst vha. automatisk tekstgenkendelse (OCR).  Ofte er håndskrift og maskinskrift/trykt skrift blandet hvorfor den automatiske tekstgenkendelse fra faksimilerne kan være mangelfuld.  Al genkendt tekst er søgbar selv om vi har valgt kun at vise faksimiler uden den digitaliserede tekst for dokumenter som primært er håndskrift og stenografi.

Teksterne bringes i denne version uredigeret og uden annotering.  Der henvises til glossematics.dk hvis man er interesseret i opklaring af personnavne, stednavne og terminologi.

Faksimiler

Når den digitale tekst ses, er faksimiler (affotografering af de originale værker) indledningsvis skjult.  De kan imidlertid altid vises ved at klikke på kameraikonen () til højre over teksten på læsesiden.

Brugsrettigheder

Materialet kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge det til personlig brug.  Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit.  Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår.  Husk altid at kreditere ophavsmanden.

Kildehenvisning

Reference til et specifikt dokument gives på følgende vis (eksempel):

Alternativt kan URL’en angives forenklet (tekster.kb.dk/lh).

Version

Den aktuelle version 1.0 blev offentliggjort i februar 2023 af Det Kgl. Bibliotek.

Udgiver og baggrund

Skabelsen af denne digitale samling blev finansieret af Carlsbergfondet i 2018-2023 i og med projekt Infrastrukturalisme.  Digitaliseringen er foretaget af Det Kgl. Bibliotek i samarbejde med forskerne Henrik Jørgensen, Frans Gregersen og Lorenzo Cigana m.fl.  Se alternativt glossematics.dk for en udgivelse med forskere som målgruppe.