Uddrag fra Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter III, stk. 17

263 at hun har overdrevet den for meget paa visse Steder, og udstrakt den for meget over sin Hen- sigt — men Hieronimi Karakteer derimod er ik- ke saa got anlagt, thi det er ikke naturligt, at en Mand af saa fornuftig en Tænkemaade, som han adskillige Steder viser, skulde saaledes lade sig forblinde af sin indbildte Statskundskab, at han skulde troe om sig selv, at have udarbeidet en Freds-Tractat, som skulde komme heele Eu- ropa til at spiile Øine. Desuden vedligeholder han sin Karakteer ogsaa meget slet, thi tilsidst glemmer hin baade Freds - Tractaten og al sin Politik for sin Dotters Giftermaal; hans Op- førsel imod in Dotter er ogsaa meget unaturlig, thi naar han elsker hende saa høit, at han har giftet sig anden Gang aleene for at faae hende anført i den store Verden, hvorfor omgaaes han hende da saa hardt, efter at han er bleven gift, og aldrig tager ende i Forsvar imod hendes ubillige Stedmoder,— maaskee for at have Huusfred? — men er han saa bange for sin Kone, at han heller vil opfre sin Dotters Vel end giøre Konen imod, hvor tør han da sige hende reent ud i den 2den Act 7de Scene, at han havde taget hende aleene for at have en som kunde føre hans Dotter at i den store Verden? —- en Erklæring, som kune opirre en ellers sagtmodig og fornuftig Kone ti Vrede. — Sproget er