Uddrag fra Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter III, stk. 4

57 og for Undersaatternes Vel ømmeste Hjertelav. Vi kunde ikke andet end rose Forfatterens patriotiske Aand; der indgav ham en Tanke, som han har udført i en Smag, og i et Sprog, der geraa- der ham til Ære. Allene den antiqve Mine han har givet sin Fortælning, falder, synes os, noget tvungen: Tingene, som fortælles, ere heel nye, og Forfatteren fortæller dem og gandske ligefrem, saaledes som Rygtet og Erfarenheden har lært, og hver Dag lærer os derom; maatte ikke heele Fortælningen have en mere antique Udseende, for at de Benævnelser af Frode, Fridlev, Gu- derne, o. s. v., kunde taales? — Men hvad skal vi giøre af en Chrysoros ved Frodes Hof! Denne Vittighed opofrer uden Tvivl Sandsynligheden, og vi tænke paa et gammelt rynket Ansigt med en Skiønplet.