Uddrag fra Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 23

358 Forfatterens Hensigt synes at være, at for- svare, hvad han før har skrevet imod Forordningen om Hoveriets Bestemmelse: Men han fører Læseren forunderlig omkring imellem Skieldsord og Hyklerie, Samtaler og Declamationer, indtil han endelig kommer ud igien ved den 17de Januarii. Snart tracterer han sin Correspondent med Skieldsord, snart taler han til ham som til Kongen. Han conciperer Cabinets-Ordre, taler for Kongelige Personer, og svarer igien for Folket. Han beviiser vidtløftig, at det er bedre, at et Land er rigt, end at det er forarmet. Naar han har sagt alt, hvad han kan, for at giøre Bønderne forhadte og Proprietæterne yndede, troer han: „at enhver maae tilstaae, han ei har seet (endog i mindste Maa- de) paa Proprietærens, men ene paa Bøndernes Fordeel." Da Forf. lader til ar være me- get vreed tænkte vi i Begyndelsen, at undskylde ham med de Gamles Beskrivelse af Vreden; men naar vi betragte Brevenes Underskrifter, tør vi ikke troe, at han skulde lade sin Galde løbe, over lige fra den 5te til den 21de Januarii.