Uddrag fra Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 22

Ney! Fornuften, sig selv overladt, ledes ikkuns her ind i Labyrinther, hvoraf den ingen Udgange finder. Vor Forf. vil intet antage i denne Sag, uden hvad der kan gotgiøres af den hellige Skriftes Grunde. Og deri kunne vi nok biefalde ham; og dog tillige ønske ham en sund Philosophie, i det ringeste saa meget Anstrøg deraf, at det vi kalde Orden, bestemte udtykke, regelmæssige Slutninger ikke skulde blevet saa ofte savnede Egenskaber i hans Afhandling. Forf. synes i sær at sysselsætte sig med at bevise denne Verdens (d. e. vor Jords) 3de Periodisk afvexlende Bestemmelser; den første af disse endtes ved de onde Englers Fald og Udstødelse; thi deres Boelig eller Fyrstendømme var Jorden i sin første Periode — Den anden Periodiske Bestemmelse begynder med Jordens Fornyelse ved Menneskets Skabelse (og denne er det Moses forstaaer ved Skabelsen) og gaaer indtil den Dag, vi kalde den yderste; da Jorden slet ikke skal til intet giøres, men allene