Uddrag fra Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 20

udførte den anden. Men hvordan sluttes denne Scene? man lod Øvrigheden tale, og de lydige Danske taug". En vis Skiødesløshed i Stilen, som ikke sielden merkes i dette ellers smukke Stykke, hielper ogsaa paa nogen Maade til at grunde en Mistanke, som tog Forf. for en af den nærme- ste Forbindelse med Journalisterne. Om det for Resten er nok sagt til at undskylde denne Feil; „ at del er en Feil, som de letteligen forfalde til, der seer meere paa Kroppen end Klæderne", ville vi overlade ham selv og andre Smagens Elskere At dømme om.