Uddrag fra Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 20

306 sætteren derfor, skulde vor Mistanke ikke være uden Grund; thi, at han har soret sin Original Troeskab, indtil i enkelte Ord, spore vi paa det tydeligste heele Stykket igiennem, og hvad, om nu den tydske Forfatter har kaldt sit Stykke ein Lustspiel? — Dog dette være, hvad det vil — Hvad Stykket selv angaaer, da er det ikke blandt dem, som udmærke sig ved besynderlige Fortienester, enten i Henseende til Stoffets Opfindelse eller Udarbeidelse, dog nægte vi det ingenlunde Sted iblant de middelmaadige Skuespille — Vi ville give vor Læser et kort Begreb om GrundStoffet — Dormin, et ungt Menneske var allerede for sin udenlands Reise forelsket i Frøken af Verlinge — Efter sin Tilbagekomst fornyer han sin forrige Kierlighed; men hendes Fader, som er uvidende herom, bestemmer hende for et andet Partie — For at forekomme denne Faderens Hensigt, giver hun sig i Dormins Vold, og lader sig hemmelig bortføre af ham. De indlosere sig, uden at giøre sig kiendte, i et Vertshuus paa et Sted, hvorhen de have forføyet sig — Dormins Fader, som imedens Sønnen reiste, var geraadet i siette Omstændigheder, indtil at være skildt ved sine Eyendomme, føres af Hendelsen til at herbergere sig i samme Huus — Sin Søn ønsker han at finde, og det varer ikke længe, inden han nager sit Ønske — Imidlertid er og Greven