Uddrag fra Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 1

Skriftet indeholder en Samtale imellem en Riig, under Cleons Navn, og en Fattig under Navn af Solim. Nogle Steder af dette Stykke ere ret smukke og rørende, indklædte i en behagelig Høihed; men ikke sielden spænder Forfatteren Buen alt for stærk, saa man øiner hans Indbildningskraft, alt for høit opsvinget over sin Sphære, ligesom i en Besvimmelse.- Side 4. heder det: "Da din Viisdom udviklede mig af mit raae Intet, og tillod mig at see din Verden, denne merkværdige Klode, gav mine forvirrede Graad noksom tilkiende, at min Siæl desværre havde tabt de glade Evner, at beundre din Viisdom saaledes, som jeg burde." Dette er en meget fattig og urigtig Tanke; skulde Børn ikke ogsaa kunde have grædt, om Menneskene aldrig havde faldet? Det er jo en Følge af den dyriske Indretning, at de lige saavel da, som nu, kunde enten af Hunger, Tørst eller deslige have følet Smerte, og følgelig da de ikke kunde tale, vilde de med Graad have tilkiendegivet deres ubehagelige Følelser. — Desuden, hvorledes skulle vi antage