J. Nordahl Brun Uddrag fra Til Nordmænd om Troeskab mod Kongen og Kierlighed til Fædrenelandet, I Anledning af Einer Tambeskiælver

Nu at taxere en Mands Forhold efter Love, som ere skrevne længe efter hans Død, skrider jo mod al menneskelig Fornuft; at ville forbinde mig til at danne en Helt fra det 11te Aar- hundrede efter Tænkemaaden under vor Regierings Form strider ligeledes mod al Sandsynlighed. Voltaire lader sin Brutus midt i Paris tale sit stærke Republikanske Sprog; og det foraarsager slet ingen Ulejlighed; Religionen taaler endnu mindre end Regieringen; Er det derfor ikke en Guds Bespottelse, naar en Helt for Christelige Ørne paakalder sine mangfoldige Guder? Enten Forfatter, eller Oversætter, eller Skuespiller burde dog i det mindste bandsættes. "Men Religionen var paa den Tiid, af hvilken Handlingen er taget, saadan, som Heltens. Det bliver Krønik- Skriverens Sag, ikke den tragiske Dikters, denne skrev et Skuespil, ikke en Historie, et Skuespil, som skulde opføres i et Aarhun- drede, da man tænker christeligt, og der giøre Virkning, alleneste formedelst denne Feil kan Sørgespillet ikke opføres under nogen christelig Regiering." Det eene er, som det andet. Vilde en Theologus tænke og dømme saa om et Skuespil i vore