J. Nordahl Brun Uddrag fra Til Nordmænd om Troeskab mod Kongen og Kierlighed til Fædrenelandet, I Anledning af Einer Tambeskiælver

ringe ham. Han giør altid Forskiel mellem en nødvendig og unødvendig Krig. At ville erobre Dannemark paa en Tid, da NaboeRigernes Magt ikke giorde Foreeningen mellem Danske og Norske nødvendig; da det endog vilde blive besværligt, formedelst de krigiske Naboers uordentlige Streiferier, at beskiærme en Erobring, saa langt fraliggende, som Dannemark; det var en Krig, Nordmanden med Rette syntes han kunde undvære. Men nu da vort Grandelav er bleven saa mægtigt, nu da Danske og Norske trænge saa høiligen til hverandre for at blive frygtelige for Fienden; nu er det at forsvare os selv, naar vi fikte for Dan- nemark. Naar Krig for min Nordmand er bleven uomgængelig nødvændig, saa tabe sig for hans Øine de Vanskeligheder, som afskræk- ke andre; saa er al Verden den Skueplads, hvorpaa han tumler sig om med sin Modstander; Og saa snart Konger, saa fredelige og menneskelige, som dem, vi nu i saa lang Tiid have haft, byde Krig, vilde vi, uden at undersøge det, at den er til det almindelige Bedste, og strax kiende vi vor Pligt og vor Styrke. Desuden er det vel en bekiendt Sag, at vi i Norge aande en friskere og sundere Luft, end i Dannemark, i det mindste sundere for os;