Uddrag fra Poschernes Triumpf og Fiskebeensskiørternes Landflygtighed.

der, jeg har givet frie Hænder, for deres retskafne Hengivenhed til mig. Men saa langt fra at de Danske kan tilegne sig denne Frihed, at jeg undrer de endog tør gaae saavidt og begynde igien med Fiskebeensskiørter, ret ligesom de derved meente at giøre mig nogen Ære, da det dog er mig til største Ærgrelse, efterdi jeg derved seer, at mine elskværdige Poscher kastes Foragt paa. — Hvad? raabt heele Jupiters Hoff: Fiskebeensskiørter! Men den gamle Jupiter smaaloe.