Uddrag fra Poschernes Triumpf og Fiskebeensskiørternes Landflygtighed.

stolt Signild, i Sigtuna; da derimod de deilige Poscher baade er den skiønneste, den venerableste, den naturligste Ziir, den best passende paa en Skabning som Fruentimret. Thi saadan slap jeg ud fra dit Skiød, min Fader. Og om end Fiskebeensskiørter vare kraftigere og skiønnere, skulle jeg da vel ynde dem, naar de bæres uden mit Bifald? Men jeg seer de giøre dem uskikkede, de skille dem ved en Facon, i hvilken jeg altid har sadt min egen Skiønhed, og jeg skal derfor til Straf indblæse de Folk, som bringer dem Fløde til deres Morgen-Neckar og sælger dem Urter og Rødder til deres Boullioner, og hvilket Folk jeg til Straf for deres Flittighed har bestemt at Viise sig ævig i een og den samme Dragt. Jeg skal indgive disse, at de aflegger deres Hostepuder og kommer med Fiskebeensskiørter til Torvs. — Ach Fader! raabte Venus til Jupiter, lad dig bevæge at handthæve mine Love og mine Rettigheder. Poscherne