Luxdorphs samling af trykkefrihedens skrifter 1770-1773: Række 2 bind 23

En Dansk Patriots Betenkning over de ved Trykken udgivne Kommando-Ord for den Kongelige Danske Armee.

Viborg,

tryk paa Forfatterens Bekostning.

1773.

2

        

3

Længe overgik Danmark den Skam, at dens Soldater, dens Krigshære, bleve anførte i et fremmed

Tungemaal, det er paa Tydsk.

Hvert Europæisk Riges Tropper blive an- førte i deres Lands Sprog; Portugiserne paa Portugisisk, de Spanske paa Spansk, de Franske paa Fransk, de Engelske paa Engelsk, de Tyd- ske paa Tydsk, de Svenske paa Svensk, de Polske paa Polsk, de Russiske paa Russisk, kun de

4

4

Danske maate taale, at de ei bleve anførte paa Dansk, der skulde endelig være Tydsk.

Havde det Danske Sprog enten været mindre beqvem, eller et foragteligt Tungemaal, havde det Danske Folk billig maattet finde sig deri, men da ingen af Delene ere sanden, og da en blot, maaskee aldrig undersøgt Fordom ene haver været Skyld derudi, glæder sig billig hver god Dansk Mand, at denne Haanhed er taget fra os; Vi velsigne endog Kongen derfore!

Vil vi gaae lidet tilbage, og spørge: Hvad har dog vel været Aarsag til at den Danske Hær. hidtil, frem for alle andre Nationer, er bleven kommanderet i et fremmed Tungemaal? Da angives tvende, virkelig i sig selv heel svage Grunde; Imidlertid have de til denne Dag maattet gielde for fulde. Den første: Vi have saa mange Frem- mede, det er Tydske Officerer i Tienesten! Det

5

5 vilde falde disse tungt ar lære det Danske!".... Sandt nok er det, at vi have Flokker Fremmede fra det tydske Naboe-Rige, og maaskee mangt et Lands-Barn ville sige: Tungt nok er det derhos, da de tage Brødet fra ligesaa mange Ind- føde, altid ligesaa duelige. Men dette er ei min Sag; Sligt overlades til Krigs-Kancelliet under alle sine foranderlige Navne.

At nægte hver brav Udlænding ald Adgang i Krigshæren, troer jeg var Uret, helst nu, da Oversvømmelsen fra Meklenborg ikke er saa almindelig, som i Kong Friderich den Fierdes Tiid, der meget fornøier Nationen! Jeg for min Deel priser de Tydske, der ved et got Mundlærs Hielp forstaae at tilegne sig det Brød, der falder paa deres godhiertige Naboers Grund; Men herhos vil jeg bede, at De vil forlade mit rene Danske Hierte, om jeg i Grunden af samme tænker: Er den talrige Flok af disse kiønne Herremænd ei for gode til at tage den Danske Sold, og det Danske Brød, bør de ei heller holde sig

6

6

for gode til, eller vise sig for magelige, at lære det Lands Sprog, som holder dem, og hvis Sold de saa gierne baade søge og nyde. Hvad er rettere: Enten at en Tydsker lærer de faae Ord der høre til at kommandere et heelt Kompagnie Danske Soldater? Eller at saa stort et Antal tro Danske Mænd skal, midt i deres Fødeland, lære Tydsk, for at forstaae denne enkelte Udlænding, som Skiebnen ktikker til dem?

Den anden Grund: Vi have saa mange hvervede tydske Regimenter! Disse kan ei kommanderes paa Dansk, om og alle de Danske bleve det..... Men hvorfor ei? Ere

der ikke mangfoldige Franzoser, ja endog Polakker blant vore hvervede Tropper? Monne det skulde falde disse tungere at lære Kommando-Ordene paa Dansk end paa Tydsk? Jeg troer det ei. Strax svarer man: Den største Deel i de hvervede Regimenter ere indfødte Tydskere Vel! Kommando-Ordene ere kun faae; Monne det skulde blive en Tydsker saa vanskelig at fatte dem

7

7

heldst da Tungemaalene nærme sig saa meget? Hvo vover at beskylde dem, det de skulde være faa tungnæmmede? Kan den Norske og Jydske Bondekarl lære de Tydske Kommando-Ord, hvorfore skulle den hvervede Tydsker ei kunde lære de Danske? Bliver en Tydsker hverver i Spansk, En- gelsk, Russisk Sold, monne han da ei maae lære at forstaae Kommando-Ordene i Landets Sprog? Monne man needlader sig saa vidt, at man kommanderer ham paa Tydsk? Hvorfore skulle det da skee i Danmark?

Naar den Danske Armee er opstilt, gad jeg gierne vide, hvilket Antal der skulle være størst i den, enten indfødde Danske og Norske, eller Tydske? Ere der flere af Landets Sønner end Fremmede, hvorfore skal da de Indfødde rette sig efter det mindre Antal Fremmede? Men viser Rullerne, der jeg dog ei vil troe, at der ere flere Tydskere i Kongens Armee, end af begge Kongerigers Indfødde, saa siger jeg: Disse hæderlige LeieSvenne bør dog rette sig efter dem der har leiet,

8

8

eller besolde dem, men ikke omvendt; Thi hvor det gaaer ret til, bør Tieneren rette sig efter Herren, men ei Herren efter Tieneren; Overalt! Her forlanges ei meget; Det er neppe Atten til Tyve enkelte Danske Ord her skal læres! Den Danske Sold er nok værd at man lærer dem, for at være saa lykkelig i ald Rolighed at nyde den.

Endnu eet! I Exerceringen lærer Soldaten hvordan et Haandgreb, det ene Tempo følger paa det andet, saa der var ham nok, om saa skulle fornødiges, blot at høre en Lyd, eller et Raab, for at giøre sin hele Exercice ordentlig. At dette er rigtig, beviser jeg dermed: Naar et Regiment er opstilt sammen, og skal vise sin Færdighed i Haandgrebene, er det de fleste Tider en Umuelighed for dem, der staaer paa begge Fløiene, at forstaae den Kommanderendes Ord, heldst naar den Befalende ei haver et ligesaa reent som sterk Bryst; Neppe nok kan de høre en blot Lyd af hans Stemme, og da giøre de hele Exerceringen ligesaa got og ordentlig, som de der staaer i Midten, hvor de til

9

9

nød kan høre og forstaae Kommando-Ordene; Naar altsaa Soldaten først veed at exercere, kunde det, i det Ganske, være ligegyldigt, enten den for Fronten Kommanderende talte Spansk, Tydsk eller Dansk, thi han hverken høres eller forstaaes af Fløiene. Vi have jo endog seet Fodgarden exercere paa Kongens Ridehuus efter blot Trommeslag. Vi seer ligedan daglig, det gaaer an at exercere uden Kommando-Ord, blot efter Fløi-Mandens Anviisning.

At ingen skal beskylde mig for en overdreven Patriot, vil jeg dog her villigen indrømme, det kan ei være hinderlig, at de tydske Regimenter blive kommanderet paa Tydsk, thi vores Konge haver og tydske Provintser; Man lade da de tydske Regimenter beholde deres Lands Maal, men man lade og de danske Regimenter beholde deres. Dette kan vel og skee uden Hinder, ved det hver Regiment har sin egen Anfører; Imidlertid er hver ægte Dansk fornøiet, den omtalte Blussel er nu strøgen af vore Pander! Hil være Kongen!

10

10

Det Danske Sprog har nu opnaaet to store Triumpher. En trykt Dom lærer os: Ukynde i Landets Sprog efterdags kan blive regnet endog blant Forbrydelser!... Hvilken Under- saat han være Fremmed eller Indfød, ville da ei lære Landets Sprog, han tiener i!... Nu høre vi dernest de Danske Stridsmænd skal virkelig kommanderes i Landets Sprog! Vi have seet et trykt Skrift under Titul: "Commando-Orde- ne, som efter Kongelig allernaadigst Befalning er anordnet, at skal bruges og commanderes ef ter ved den Kongelig Danske Armee. Kiøben havn 1772. Trykt hos Nicolaus Christian Høpfner, in 8vo".

Denne Befaling efterleves allerede ved de fleste Regimenter; Men maaskee hele Værge- eller Ærestanden ei skulle tage det ugunstig, om man viiste, det den der haver oversat de tydske Kom- mando-Ord, ei haver været heldig nok i sin Oversettelse, men at samme kan gives og haves langt beqvemmere, rettere og lettere. Jeg vil viise det.

11

11

Det maa mig tillades forud at fremsette en Anmerkning over Kommando-Ord i Almin- delighed, som skal blive Prøvestenen, hvorefter man siden kan bedømme sammes Gyldighed.

Jeg anseer Kommando-Ord, paa dette Sted, for de Befalnings-Ord, hvorved Office- ren, eller den Befalende, tilkiendegiver den exercerende Soldat, paa hvad Maade han skal tumle eller handle sit Gevæhr. Der kræves altsaa billig ved et saadant Kommando-Ord, at det skal være I) kort, 2) læt i Udtalen, 3) have en god og læt Klang til at klingre eller giennemtrænge i Marken.

Det bliver dernest ei her min Hensigt, at giøre en nøiagtig Oversettelse af de tydske Kommando-Ord; Sligt bør sig ei: Nei! Her bør sees efter at finde beqvemme Danske Ord, som fuldkommen indeholde og tilkiendegive det de skal anvise, eller sige.

12

12 Nu siger jeg: Kommando-Ord bør væ- re korte; Den Danske Mand er af Naturen alvorlig, af faae Ord, han elsker Korthed; De Tydske ere derimod mere Ord-rige, og vidt udsvævende. Dette er begge Nationernes medfødde adskillende Sindelav.

Kommando-Ordene bør dernest være lette i Udtalen. Jo kortere Kommando-Ordet er, jo lettere er det for den Kommanderende, jo tydeligere for den Adlydende. Jo flere Vocaler i Or- det, jo lettere i Udtalen. Mange hos hinanden staaende Konsonanter giøre Udtalen besværlig, ere hinderlige i Udraabet.

De skal have en god Klang. Vocalerne give Klangen, Vellyden og Letheden: Disse skal altsaa søges, og hine undgaaes, saa vidt mue- lig; Enkelte Ord ere let at raabe, men lange Ræmser saare besværlige; De kan umuelig udraabes forstaaelig; Alle ufornødne, om ikke just unyttige Ord, bør altsaa kastes bort. Saasom:

13

13

2det Kapitel.

De tvende bageste Geleder frem ad slutter Eder; Her ere 15 Stavelser; Var det ei nok, naar der kommanderedes: To bageste eller To agterste Rader! Slutter! eller Slut an! er 8 Stavelser. At det skal skee frem ad det veed Soldaten; Desuden ligger det i Ordet Slut an! Det Ord Eder er puur Fyldekalk. Slutter eller Slut an! er imperativus; Er et fuldkommen Befalnings-Ord til de opstilte Tropper, uden at have Adjutanten Eder hos sig. Geled eller Gled er ei det beste Dansk; Line, sammendrager af Linie var maaskee renere, men best Rader.

2) Mit Zügen Rechts schwenkt Euch! Med heele Deeling til Höyere vender Eder: Er 13 Stavelser. Der bliver ventelig bedre: Med Togter eller Trop-viis sving Høyer om! Zug kaldes rettere paa Dansk en Togt; Kunde og

14

14

kaldes en Trop; Er hos de Danske en Slump, eller en vis Deel Folk, der ere sammensatte. Dette Ord Togt eller Trop har kun een Stavelse: Er lettere i Udraab end Heele Deeling, alt- saa baade rettere og lettere.

I Oversettelsen er her desuden begaaet en Hovedfeil i de Ord: Vender Eder. Man har ei rettelig agtet, at der er stor Forskiel paa Vender Eder og Svinger Eder. Ved det første forstaaes: Naar Soldaten bliver staaende paa Stedet, og vender eller snoer sigom: Høyer om er halv Vending, men Høyer vend om eller Heel om er heel Vending. Sving om er derimod, naar Togten, Troppen, eller den hele Rad, eller Line marscherer afstæd, og vender med det samme, da Soldaten bliver ved at gaae afstæd, indtil der kommanderes: Holt! Feiltagelsen sees herefter overalt, hvor dette Kommando-Ord forekommer i Marchen.

15

15

Naar man siger Høyer om! har man 3 Vokaler samlede, som giør Udtalen let; Men siger man Høyre eller Høyere, som herefter meget forekommer, da skurrer Konsonanten r.

3) Holdt! Ret Eder. Her er bedre: Holt, Ret Jer! ellers kunde Adjutanten Eder endog gierne blive borte. Det falt lettere i Udraab Holt! Retter! I dette sidste Ord var Eder allerede indbefattet.

4) Giv Agt! Var ei den blotte Imperativus Agt nok? Deri ligger allerede Ordet Giv.

5) Gevæhret ved Foden. Monne det ei var lettere: Gevæhr ved Fod! eller Foder Gevæhr! eller blot Foder! Kan Soldaten og enhver forstaae Kunst-Ordet: Skuldrer! at det vil sige saa meget som: Legger Gevæhrer paa Skulderen! Saa kan han og begribe, eller man maae lære ham at begribe, der Foder siger saa meget, som: Setter Gevæhret ved Foden.

16

16

Det ene er ei urimeligere end det andet, kun Ordet er nyt, men baade let, kort, og siger hvad det skal sige. Men som der dog siden falder et afkortet Haandgreb, hvor det heder, beym Fus! bliver det vel rettest her: Gevæhr ved Fod; ville man her vælge Ordet Foder! kunde paa det andet Sted kommanderes: Fod!

3die Kapitel.

1) Gevæhret paa Skulderen. Man skulde vel synes det kunde være nok: Skuldrer! thi det forstaaer sig jo af sig selv, at det er Gevæhret de skal legge paa Skulderen, og ikke deres Been, eller Patrontasken; Dette enkelte Ord klingrer og fermere i Marken. Men for de afkortede Haandgrebs Skyld, vælges her: Skuldrer Gevæhr!

2) Den gandske Bataillon rangere sig! Monne de tvende første, og det sidste Ord sig, ei

17

her være ganske unødvendige? Er det ei nok: Batallion rangeer! I Ordet Batallion ligger allerede de tvende første Ord: Den gandske. Hert von Sig kan sikkert træde ind. Naar det siden herefter heder: Bataillonen, rangere sig! da bliver det nok: Rangerer! thi da vides, det alene angaaer Officeren.

7de Kapitel.

Mit der rechten Hand an das Gewehr: Fatter Gevæhret under Hanen. Her er det første Sted, Oversætteren har taget sig den velgrundede Frihed at vige fra sin Text. Men monne det ei var nok: Fatter Gevæhret! Naar dette befales Soldaten, veed han allerede forud, baade at han skal giøre det med den høire Haand, som det Tydske siger ham; Det er ham og viist, hvor han med sin høire Haand skal fatte sit Gevæhr, nemlig under Hanen. Maae det ei være saa kort, kunde dog nok det første Ord: Fatter!

18

18 kastes bort, da Resten blev, nemlig: Gevæhr under Hanen! Best og kortest Dansk var: Grib under Hanen! 2) Spend Hanen op. Dette kan paa mange Maader siges kortere, saasom: Hanen op! eller og Spend op! Man kunde og kaste Ordet op bort, og sige: Spend Hanen! Det mest korre var: At kaste Hanen bort, og alene befale: Spænder! eller Spænd! Solda- ten kunde let betydes, det var Hanen paa hans Flindt han skulde spænde op, og ei sine Skoe- Spænder.

3) Giv Fyer. Hvorfor er Fyer! ei nok? Deri ligger Ordet Giv.

4) Trekker Hanen i Hvile! Skulde det ei være bedre: Hanen i Ro! Det Ord Trekker er Fyldekalk; Ro er baade rettere og kortere end Hvile.

19

19

5) Fængkrud paa Pannen. Var det ei bedre: Krudt paa Pannen! eller og: Fængkrudt!

6) Til venstre Side vænder Gevæhret til Ladning. Er en lang Remse paa 13 Stavelser. Kunde det ei være nok: Gevæhr til Ladning! er 5 Stavelser. Soldaten veed allerede, at han skal vænde sit Gevæhr til venstre Side, thi ville han vænde det til høire, kunde han ei komme til at lade, uden han var Keithaandet. Det var endnu kortere: Vender til Ladning! eller Sving til Ladning! eller blot: Til Ladning!

7) Trekker Ladstokken ud. Her er nok: Ladstok ud! thi det forstaaer sig selv, Soldaten skal trekke den ud; Hvordan ville han ellers faae den ud? Ønske den ud, kan han ei, her vil to Fingre til.

8) lag

20

20

8) Tag Gevæhret op. Der er Ordet Tag unødvendig. Gevæhret op siger det samme.

9) Höiere omvender Eder! Her siges bedre Høier vænd om! eller Høier heel om. Forskiellen ligger derudi: Høier om er halv Vending, men Høier vend om er hel Vending, derfor kan og rettelig siges: Høier om! og Høier heel om!

10) Bærer Gevæhret forkeert under den venstre Arm. De Ord: Bærer og den sy- nes overflødige: Gevæhret forkeert under venstre Arm, er kortere og nok.

8de Kapitel.

I skal Slaae an til höire Side. Her synes De Ord: I skal overflødige. Man kunde her paa god Dansk sige: Slaae fra Haands an, Slaaer til Haands an! eller endnu kortere: Slaaer høier an! Venster an!

21

21

9de Kapitel.

Pande-Dekselet af og lad! Dekselet er ei et beqvem Dansk Ord paa dette Sted, her er det Ord Hætte ulige mere passende, er og ei saa tungt i Udraab, naar det heder: Pan-Hetten

af! Lad!

2) Pelotongs-viis skal paa Stedet skyde. Er en lang Ræmse! Var det ei nok? Med Pelotongs skal fyres! eller Pelotonger skal fyre! eller Pelotongs staaer og fyrer! Det Tillæg paa Stedet synes ufornøden, thi saalæn- ge der er ingen Marsch anraabt, forstaaer det sig selv, Folkene blive stasende paa Stedet, de staaer, og fyrer. Det Ord skyde bruges mest om Skytter, men fyre hører til Soldaten.

3) Hele Bataillonen höire omvender Eder! Formodentlig er det bedre: Batallion! høier vend om! eller Høier heel om! Grun- den til Forandringen er viist foran.

22

22 4) Hele Bataillonen höire om igienstiller Eder! At høire om paa dette Sted er en Trykfeil, i Steden for venster om, er bekiendt, men er det forved anførte antagelig, vil det hede her: Batallion! Venster om stiller Jer. Er ulige kortere.

5) Pelotons-viis gaae tilbage og skyd! Maaske det var nemmere: Pelotons! tilbage og fyer! eller Pelotons! i Bag-March fyer!

6) For til fælder Gevæhret! Monne det ei var nok: Fælder Gevæhr! Det Ord For til er Fyldekalk; At det skal skee for til det veed Soldaten, bag til fælder han det jo aldrig.

7) De tvende bageste Geleder bag til aabner Eder! I de Ord: Bag til aabner Eder! hører jeg de Skiemtende vil finde en tem- melig uartig Tvetydighed. Den kunde und- gaaes, naar der blev kommanderet: To sidste!

23

23 eller To bageste Rader! Aabner Jer. Hvorfor kan de Ord bag til ei reent udelades? Naar der befales, de to bageste Geleder eller Rader skal aabne sig, veed Soldaten forud, at dette ei skeer paa anden Maade, end at den anden Rad gaaer 3 Skridt baglænds tilbage, og den tredie Rad 6 Skridt, baglænds, da hver befinder sig paa sit rette afpassede Sted.

I det 10 Kapitel heder det: Vender Eder! Der blev det rettere: Vend Jer! eller vend om!

Dette ere de betydeligste Hoved-Forandringer. Men paa det, man med et Øiekast maae oversee saavel disse, som nogle flere mindre betydelige, vil jeg her anføre Kommando-Or- dene efter det trykte Skrift, dog kun for saavidt samme her have undergaaet nogen Forandring.

24

24

1ste Kapitel.

bajonet auf. Ladstock im Lauf. Ober-und UnterOfficiers march irt nach euren Posten.

Bajonesten paa. Ladstok i Löbet. Ober- og Under- Officierere Marcherer til Eders Poster.

Bajonet paa. Ladstok i Løb. Ober- og Under- Officeer! hver til sin Post.

2det Kapitel.

Zwey hintersten Glieder vorwärts schließt Euch! March.

Mit Zügen rechts schwenckt Euch.

Halt richt Euch.

De tvende bägefte Geleder frem ad Mtr Eder.

March.

Med ure Deeling til hoyere VENdER Eder. Holdt! ret Eder.

Ganze Compagniej Hs eie Cömpagniet

Hall

Zügen lins schwenckt Euch»

Hol dt.

Med BEELE Dert.

LING til venftre .vender Eder* Holdt! ret Eder. Giv Agt.

GevarhRET ved Foden.

Co baaefte Rader 1 Slut an! Mar.

Med Togter! h-Ler sving om.

Aolt! Ret Jer!

Compagnie?

Holt!

Med Togter venster sving om.

følt! Ret Jer. Agt!

EevcehrvedFod!

3die Kapitel.

25

25 Grenadier rechts, Musqvetier lmcks um! formirt das Bataillon.

Das gantze Bataillon rangiret sich.

Das Bataillon ran gire sich.

Ober- und Unter? Officiers warchiret nach Euren Posten.

Gebt Zschtung.

Preftntirt das Gewehr.

Grenaders:!* til 1 liöyeREj Muiqveterer TIL venftre! formeRER en Bataillon.

DEN gandske Bataillon rangerer

SIG.

Bataillonen rangere SIG,

Ober - og Under OfficierER marcherer til Eders PöfhiR.

Giv Agt.

PrefenteRER Ge vækrrt.

Gränader Hörer, MusqveteerVenster'om! Fors meer

BaLal-

Rangeer lion!

Rangerer !

Ober-og UnderGffrceer! Hver ri! sin post.

Mot.

prefenteer Ges»

vcehr!

7de Kapitel.

LTTER Geværret under Hahnen.

Giv Fyr. \$yzx\

Trekker Hanen i Mahnen i Ro!

Mit der rechten Hand an das Gewehr.

Das Gewehr hoch. GevdirET höyt.

Giv Fyr. \$yzx\ Spannet den Hahn i8penä HANEN op. j Spend cp! Feuer.

TrekkeDen Hahn in die Ruhe. Hvile,

Oefnet die Patron. Aabner Patronen Pulver auf die Fen^hmd?AAPANPfanne.

Schließt die Pfanne.

Lincks schwenckt das Gewehr zur Ladung.

26

26

Ziehet aus den Ladstock.

Den Ladstock inden Lauf.

Den Ladstock an seinen Ort.

Das Gewehr; auf die Schulter.

Das Gewehr beym

Fuß.

Streckt dasGewehr

Ergreift das Gewehr.

Das Gewehr auf die Schulter.

Presentirt das Gewehr.

Rechts um kehrt Euch.

Liners herstelt Euch.

Das Gewehr auf die Schulter.

Das Gewehr hoch im rechten Arm.

Rechts um.

Herstelt Euch.

Rechts umkehrt

Sich.

finds herstelt Euch

Trekker LadftokKen ud.

LadftokKEN i Lö-

DET.

LndfiokicEN paa sit Sted. Gevæhret PAA Skulderen. GevæhrET ved Fo-

ÅEN.

StrekKER Gevach-

VET,

Tac Gevæhrer op.

GevæhrET PAA Skulderen. Prefenteer Gevæli-

YET,

Ho’yEre omvender Eder.

Høyere iGienftiller Eder.

Geværet PAA Skulderen. GevæhrET höyt i den hoyre Arm. HoyerE om. iGiENftiller Eder. Ho'yerE omvender Eder.

Venfter igienMler Eder.

Ladstok ud!

Ladstok L LSD!

Ladstok paa Sted.

Skuldrer Ge væbr!

SevcehroedFod!

Strek Gevcehr!

Gevcehr op!

Skuldrer Ge væbr!

prefenteer (Ge væbt! !

vier heel om!

Venster stiller Jer!

Skuldrer Ge væbt!

Gevwhr hört L Hörer Arm.

Hörer om!

Stiller Jer!

H-pier heel om!

Venster

Jer!

stiller

Extra Haand-Grebene.

Berkehrt und schul-! Forkeert og Skul- ! Forkeert sul ter das Gewehr. I drer GEVLnRET. | drer!

Das

27

27

Das Gewehr auf die Schulter.

Das Gewehr beym

Fuß.

Das Gewehr in den lacken Arm.

Das Gewehr in die rechte Hand.

Verkehrt (ragt das Gewehr unter den linen Arm.

Presenrirt das Gewehr.

Daß Gewehr beym Fuß.

GevæhrET PAA SkulderEN.

GevæhrET ved Fo ÅEN,

GevæhrET i den venftre Arm.

GevæhrET i den liöyre Haand.

Bærer Gevæhret forkeer t under den venftre Arm.

Prefenteer GevæhrET.

GevæhrET ved Fo-

dEN.

Skuldrer Ge væbt!

GevcehrvedZod!

Gevcehr i venfter Arm.

Gevcehr L bøjer Haand.

Gevcehr forkeert under venfter Arm!

presenteer Ge væbtr,

GevcehrvedZod.

Ihr solt rechts an-

schlagen.

Ihr solt lincks an schlagen.

8de Kapitel.

Slaget hieran!

I skae flage an til hoyre Side.

I skal ft aae an til venftre Side.

Staaer venfter

an!

Bataillon soll chargiren. Gebt Achtung. Pfann - Deckel ab und geladen. Bataillonen skal Batallionen stal fyre! Agt! pan - Hette af! - lad! Mit Pelotons auf Pelotons - vns skal pelotons pax paa Stædet skyde. Stcedet fyer! skyde. Giv Agt. Pande- Dækselet af og lad. der «.Stelle chargr ret

28

28 Der rechte Flügel fängt an. Chargiret!

Das gantze Bataillon rechts umkehrt Euch.

Mit Pelotons auf der Stelle chargirer.

Höyre Floy BEGYNDER.

Skyd.

Ll^i! ger an! Lyer!

Heere Bataillonen 2$atal!fen! hører höyre omvender t heel cm!

Eder. J

Pelotons- viis ilcal j pelotons fy VC paa Stæciet skyde j paa Sted!

BEGYNDER.

Skyd*

BEGYNDER. Skyd* Der rechte Flügel j Den höyre Flöy fängt an. Charchirek.

Das gantze Bataillon rechts herstelt ^ Euch.

Mir Pelotons Lm AvancLren chargi-

vor.

Der rechte Flügel fängt an. Char.girtl

Halt! Nicht Tuch!

Das gantze Bataillon rechts umkehrt

Euch!

Mit Pelotons im Rettrirm chargirer.

Dev rechte Flügel fängt an.

Cbarqirt

Halt! Nicht Euch! ,

H-ireLW! fanger

GT !

Lyer!

Heere BatailloiiEN Batallion! h^ier

höyre om iGiEN^ Killer- EoER. Pelotons- vs GAAE Kern OG Skyd.

DEN höyre Fly BEGYNDER, Sayn.

Holt! Ret EnEr. DEN mere Bartaillon höyre omvender Eder.

Pelotons- vns gaae tilbage og Ikyd.

DEN höyre Floy

BEGYNDER.

Skyd.

Holdt! Ret Eder.

om! stiller Jer!

Pelotons! fyrer i Anmarch!

sølv Fl^i! saager an!

Lyer. .

Holt! Ret Jer!

i | ? h^ier heel om!

Pelotons! fyrer i Bagmarch!

fan-

søer Fidi ger an!

Lyer!

! Holdt! Ret Eder. , tgoll! Ret Jer?

Vorwärts fälr das Fortil fæld Ge- Lceld GeVcehr!

Sr roehr.

wey hintersten Glieder rückwärts fnet Euch !

Nicht Euch!

væhret.

DE æv ENDE bageKeGeleder BAG TIL stabiler Eder.

Ret EdEr,

Co bageste Rader ! aabner Fer!

Ret Jer!

29

29

11te Kapitel.

I. Artikel.

Prrsentirt das Ge wehr.

Das Gewehr auf die Schulter. Zwey hintersten Glieder vorwärts “ließt Euch.

Mit Zügen rechts schwenkt Euch.

D resonteer Gevsth-

l’ET.

Gevæhret PAA Skulderen.

DE tvende bagede Geleder frem ad flutter Eder. Med meste Deeling til ho'yre vender Eder.

P^efenteei* Ge væbt! t!

Skuldrer G&S? væbr!

To bageste Rader flut an!

Med Togter er sving om l

2. Artikel.

Rechts schwenkt

Euch.

Schließt dieGlLeder

Brecht ab.

Halt! Rieht Euch! Zieht Euch LLncks.

Ziehet Euch Rechts.

Halt! Nicht Euch. Mit Zügen abgebrochen»

Zieht Euch Rechts. Zieht Euch Links»

LIL höyre vender Eder.

SlntTER Geleder« ne.

BreksER af.

Holdt! Rat.EdEr.

TrekkER Eder TIL venftre.

Trekker Eder TIL höyre.

Holdt! Ret Eder.

Med neue Deelin g brek af. !

TrekKER Eder TIL höyre.

Trekker Eder st venftre* 1

Geir sving om;

Slut Radene r

Brek af!

Holt! Ret Jer! Trek venster!

Trek h^ier!

Holt Ret Jer l MedTogter brok af!

vet bdjer!

Trek venter I

30

30

Das gange Bataillon halt.

Mit Zügen links schwenkt Euch.

Halt! Nicht Euch. Presentirt da; Gewehr.

Das Gewehr auf^

die Schulter. 1

3. Artikel.

Den ure Ba.

taillon holdt. Med ure Deeling til venftre

VENDER EdFR.

Holdt! Ret Eder. Prefenteer Gevæh-

VET.

Gev^hl-ET PAA

Skulderen.

Datallion! holt!

Med Togter ven fter sving om!

Holt! Ret Jer!

prefenteer Ge væbt!

Skuldrer Ge væbt

12te Kapitel.

§techr§ um. Formiret Compagnie.

eure

Do'yere om. Formerer Eders Compagnie.

om!

Formeer Rompagnie!

16de Kapitel.

No. 1

Zügen oder Divisions rechts schwenkt Euch.

Med HEELE Dre.

LING eller Divifions til hoyre! ; vender Eder.

fed Togter eller Divisions Hörer, venster sving om.

31

31

Zum Deployiren schließt Euch.

Das gantze Bataillon halt.

Links um.

Nicht Euch.

Das gantze Dataillon Rechts um.

Das gane Regiment halt.

Das erste Bataillon Rechts, das zweyte Links um.

Beep No. 2.

Til DeployeringEN flutter E-

DER.

Den heele Bataillon holdt.

Venstre om.

Ret Eder.

Den heele Bataillon höyre om.

Gandske Regiment holdt.

DEN forfte Bataillon hoyer , den anden venftre om.

Mit Zügen Rechts undLinks schwenkt Euch! formirt das O varre.

Dlebeyde Flanqven Rechts und Links schwenkt Euch,

Brecht ab.

No. 3.

Med mere Der. ung til hyre og venftre vender Eder ! formerer Qvarre.

De tvende Flanker TIL höyre og venftre vender E-

DER.

BrekkER af.

C« Deplolering ut an I

Bataillon holt!

Venfter om!

Zet Jer! Batalllon! h^ier

OM!

Regiment holt!

Forste Bataillon h^ler , anden venfter om!

Ted Togter h^lerog venfter sving om! for: meer O vare!

Begge Flanker! h^>Ler og venfter sving om!

æret af!

No. 4.

32

32 No. 4.

Da« erste Baratt- Vorsts Bataillon

ion finde, das mente Rechts um.

Gebt Achtung.

Rechts umkehrt Euch.

Halt! Rieht Euch.

Das erste Bataillon rechrs, das zweyte links um.

Zwey hintersten Glieder rückwärts fnet Euch

venKre, DET ander höyere om. Giv Agr.

Hö'yre omvender Eder*

Holdt! Ret Eder.

DEn. . forfte Bataillon höyre, den, anden venfh’e om.

DE tvende bagefte Geleder bagtil

. nåh

Eder.

March 1 richt Euch. I March 1 Ret Eder.

$6vfle Batallion venster, anden h^ier om!

Jat!

heel om!

Holt! Ret Fer! Förste Batallion Hörer ^ anden . rumstér om!

To bageste Rader aabmt Jer!

March! Ret Jer!

Utechts und links öfnet Euch.

Rechts und links schließt Euch.

Das gantze Bataillon rechts oder finde um.

No. 5.

I shvyteog ven- Bdier OG vettster fire aabner Eder. | aabner Ser!

Tu höyre og ven-! Hörer og venster stre Butter EderI stut an!

DEN hEElE Batail- | Batallien! Hörer Ion hoyre eller | eller vmfter om» venfter om. j No. 7.

33

33

Zieht Euch rechts,Irekker Eder til Trek bøjer!

höyre.

Halt! Nicht Euch. Molk! Kel EDER. Holt! Ret Jer!

Mik Zügen lincks schwenkt Euch.

Das gantze Batail-l lon halt: j

Mit Zügen links schwenkt Euch.

Halt! Nicht Euch.

Mit Zügen lincks schwenckt Euch.

Mit Zügen lincks oder rechtsumkehrt schwenckt Euch.

Halt! Nicht Euch.

No. 8.

Med heele Deeling til venftre vender Eder.

l j Heele Bataillonen! Holdt.

Med heele Deeling til venftre vender Eder.

Holdt! Ret Eder.

Med heele Deeling til venftre vender Eder.

Med heele Deeling venftre eller höyre omvender Eder.

Holdt! Ret Eder.

E^edTogLervenster sving om!

Batallron! holt!

Med Togtervenstre sving om!

Holt! R ;

Med "Togter vens ster sving om!

Med Togter ven: fter eller h^ier heel om sving Fer!

Holt! Ret Fer!

No. 9.

Rechts umkehrt Euch.

Mit Zügen rechts oder lincks schwenkt Euch.

.Höyre OMVENDER Eder.

Med heele Deeling til hyre eller venftre vender Eder.

Holdt! Ret Eder L

sier heel om!

Med Togter HAier eller venstre sving om!

Halt! Nicht Euch.

Holt! Ret Jer:

34

34

Linds herstelt Euch.

Das ganhe Bataillon rechts um.

Mit Zügen rechts um {hwen>tEuch.

Das gantze Bataillon linckst um.

Mit Zügen lincks schwenckt Euch.

Venstre iGiENftil-

ler Eder.

Heele BatailloliEN höyre om.

Med Ere Der LING höyre om VENDER Eder.

HeereBatallio NEN ventre om.

Med Here Deeling til ventre vender Eder,

Venster stiller

Her!

Batallion! hører orn!

Med Togter h^ier omsving Jer!

Stallion venster om!

fed Togter ven (ter sving om»

No. 10.

Rechts oder lincks schließt Euch.

Nicht Euch.

Linds I Nicht Euch.

Auf 4, 6, Schrit: te rechts oder lincks fælt Fuck,

Tin höyre eller venftre (ut Eder. Ret Eder*

Fra venftre! Ret Eder.

Paa 4, 6, 8 Skrit höyre eller venftre lim Eder,

Søer , venster

slut an!

Ret Jer!

Venter Ret Jer!

pag 4,6,8 Skrit hyrer, venster, slut Jer an! Nota.

35

35

Endskiønt jeg med en varsom Omhyggelighed haver overtenkt de Forandringer her findes anbragte, saa baade indseer og tilstaaer jeg dog, at det gierne er muelig, en anden mere kyndig kan hist eller her udfinde et eller andet endnu beqvemmere Kommando-Ord; Jeg vil som en dansksindet Mand endog være fornøied, naar nærværende ringe Prøve maae dertil give den attraaet Anledning.

Sluttelig beder jeg om Tilladelse endnu at tør legge dette til: Jeg veed nok det er en vedtaget Regel, at man ved Kommando-Ordene lader Tone-Faldet, eller Stemmens Trykning stedse komme paa det sidste Ord, eller rettere paa den sidste Stavelse i Kommando-Ordene, men om det derfor er Ret, derom er jeg ei saa aldeles overbeviist. Man prøve følgende: Med Togter! sving høier om. Efter min Mening ville det være tydeligere for Soldaten, og lette Udraabet for den Kommanderende, naar man

36

36

med Stemmen trekker, eller trykker Stavelsen Tog i Ordet Togter, og høy i høyer om. Holt! Ret Jer! Kommer Tone-Faldet paa Ret, vil det klinge ulige bedre, end naar det sidste Ord Jer skal trækkes, o. s. f.

1

Svar til

Forfatteren af en Dansk Patriots

Betænkning

over

de ved Trykken udgivne

Kommando-Ord

for

den Kongel. Danske Armee.

Kiøbenhavn,

Trykt hos Brødrene Berling.

1773.

2

        

3

Min Herre! Dersom Deres Patriokiske Aand paa den Tid havde tilskyndt Dem at give et Forsøg til Danske Kommando-Ord, da De syntes at have et Slags Kald til at udpynte og berige det Danske Sprog, da vilde saadan Bestræbelse, som De nu til Utide yttre, have haft nogen Anseelse af Retskaffenhed og Nytte, dog maatte det ikke have været trykt, thi dette er efter mine Tanker for dristigt.

Men at De nu forfalde til uden Kald, ved Trykken og med satyriske Træk at kritisere de trykte Danske Kommando-Ord, som De selv Pag. 10 tilstaae: "Efter Kongelig allernaadigst Be-

4

4

faling ere anordnede at skal bruges." Dette

forekommer mig noget formastelig.

Hverken har jeg selv nogen Andeel i disse Com- mando-Ords Forfatning, ey heller kiender jeg den som kan have haft dette Arbeyde under Hænder, allermindst forstaaer jeg mig paa at hykle for Dem, der kan have foranlediget dette Arbeydes Bemyndigelse; altsaa er det, som jeg ved min Herres Foretagende har at erindre, aldeles blottet fra personlige Hensigter, det er endog blottet fra ald Attraae til at fornærme Dem, og har allene til Formaal at forestille Dem og alle mine kiære Medborgere, hvor vaersomme vi i dette Stykke burde være paa vore Foretagender, at det er en ulyksalig Drift, som desværre er bleven alt for almindelig iblant os, og som saa beviislig haver biedraget, ja endnu i mange Maader biedrager til almindelig Ustadighed, borgerlig Forvirring og Ulempe, nemlig: at kritisere, ringe agte og uvillig adlyde de endog med allerhøyeste Autoritet forsynede offentlige Anordninger og Befalinger, og at saadant Forhold under ingen Slags, men allermindst under een monarkisk Re

5

5

giering er passende med en god Borgers og Under- saats rette Pligter.

Naar en Faderlig monarkisk Regent fremsætter et Stats Anliggende til offentlig Oplysning, og tillader enhver derom efter beste Indsigt at sige sin Mening, da er det en god Borgers Pligt med sømmelig Beskedenhed at bekiendtgiøre sine Tanker, men saasnart Regienten har taget en vis Beslutning i Sagen, og ved offentlig Befaling anordner sin Villies Efterkommelse, da bør en god Undersaat adlyde, og ikke mere ville paatræn- ge Monarken sine Raad; Regientens Befaling er da en Lov, som enhver er pligtig at adlyde, og omendskiønt det kunde være, hvilket er uadskillelig fra ald Menneskelig Indretning, at en og anden Post ikke havde den høyeste Grad af Fuldkommenhed, saa er og bliver det dog en Sandhed, at den almindelige Roe, Velstand og Lyksalighed langt sikrere befordres ved Lydighed imod endog ufuldkomne Love, end naar en og anden higer efter Adgang og Leylighed til at faae sine for den meste Tid umoedne, og næsten altid paa privat Absigter hvilende Meninger indførte. Det er dog en

6

6 Sandhed, lige rigtig i alle Stater, at naar Fol- ket vænnes til Forandring over Forandring, saa

vænnes det og til hverken halv eller heel at efter-

komme Regieringens Anordninger, da enhver ef- ter sin besynderlige Tænkemaade ønsker, frygter eller formoder at de snart igien kunne fonandres, endog til det modsatte, hvo veed ikke hvad skade- lig Indflydelse dette har paa det Almindelige, hvo veed ikke, at just dette legger Grunden til Fac- tioner, Uvirksomhed og Ulydighed; vi behøve ikke at oplede Beviser uden for vore Grændser, vi have dem desværre alt for følelige og trykkende hos os selv.

I Betragtning af det, som her er sagt, troer jeg vist min Herre vil være enig med mig, at De og jeg, og enhver god Borger maae være yderst vaersomme og mistroiske imod os selv, saasnart den Lyst paakommer os at ville mestre Regieringen, og at indføre noget nyt. Den, hvis Æm- bede kunde synes at berettige ham dertil, har altid Aarsag at vogte sig for Feyltrin i dette Stykke, og bør ikke uden høyeste Nødvendighed ophæve eller forandre de eengang givne Befalinger, men

7

7

den, som slet ingen Kald har, bør aldeeles ikke ville leege Bold med offentlige Anordninger og Indretninger, han bør endog lade sig denne altid rigtige Anmærkning være i frisk Minde, at i hvor megen Indsigt en privat Mand uden for sit Kald troer at have erhvervet sig, i hvor anseelig den endog udmærker ham frem for andre private jevnlige, saa let kan det dog treffe, at just disse til Syne store Indsigter tabe deres meste Værd og Rigtighed, naar de i det offentlige skulle anvendes. Jeg har kiendt mange Indsigtsfulde Lærde, dydige og virkelig patriotisk sindede private Mænd; deres Flid, Retskaffenhed og Indsigt har saaledes udmærket dem, at de efter deres Ønsker omsider have faaet Adgang høye og vigtige Betjeninger, med den beste og reeneste Hensigt have de begivet sig i det nye Æmbede, nu skulde man vente, at de ville, og fuldkommen kunde vogte sig for at støde an paa de Klipper og Skiær, paa hvilke De selv meget grantseende have skiønnet, at deres Forgiængere have stødt an og lidt Skibbrud; men her viser sig den menneskelige Skrøbelighed, her seer man først at der ere tusende Til

8

8

fælde, hvor de theoretiske og Practiske Indsigter, Satser og Mueligheder ere i Modsigelse mod hinanden, her seer man hvor utilstrækkelige vores af blot Læsning samlede Indsigter ere, naar de skulle anvendes i det offentlige, og hvor meget undertiden en blot Copiist overgaaer os i de løbende Sager. Vi undre os over, at det Biefald vi havde i vores private Situation ikke følger os nu, da vi ere komme i en høyere Zirkel, vi undre os over, at der hører saa megen Tid til, førend Folk vil fatte Tillid til vores Indsigters Tilstrækkelighed og Ulastelighed, men meest undre vi os over, at alt det Gode vi havde i Sinde at udrette, og at alle de Misbrug vi meente at hemme og afskaffe, ikke nær saa let eller saaledes lader sig iværk- sætte som vi formodede; Hindringer, som vi aldrig tilforne kiendte, møde os paa alle Kanter, Anstøds-Steene, saa umærkelig skiulte at vi neppe kan øyne dem, legge sig for vore Fødder, vi snuble og vide det ikke, vi tænke hist og her at anbringe Forbedringer, og just det, som efter rimelig Anseelse skulle frembringe den tilsigtede Forbedring, frembringer en ganske anden og underti

9

9

den aldeles modsat Virkning, vi standse derved, vi skiælve, og lære da først at indsee, at en Montesqieus Læsning endnu ikke giør os til Stats- Ministre, en Zinkens og v. Insti Læsning ikke giør os til Cameralister, og en Polybii Læsning ikke giør os til Generaler & c. Ligesaa lidet, som den der kan udregne Vinklers og Siders Indhold i en Trekant, dermed kan give sig ud for en fuldkommen Mathematicus, og en der kan stille en Vagtparade eller exercere Recruter, dermed alle- rede er fuldkommen General, saa lidet kan en privat Mands enkelte Indsigter være nok til at bestyre og indrette et heelt Regierings-System. I enkelte Deele af det almindelige kunne private Mænds Indsigter giøre væsentlig Nytte, men en viis Regiering, som overseer det heele Omfang af det almindeliges Tarv og alle Deele deraf, maae først rette, forbedre og anordne disse Indsigter paa deres behørige Sted og i den brugbareste Or- den, førend de virkelig kunne siges at giøre nogen Nytte, thi ellers ville den Lærde lade heele Almuen studere, Krigs-Manden giøre heele Almuen til Krigs-Folk, Cameralisten blande sig i enhver

10

10 privat Huusholdning, og Lægen, paa Sundhedens Bekostning blant Almuen, opløse alle medi- cinske Tvivl.

De maae forlade mig min Herre, at jeg sø- ger med de sorteste Farver at afmale denne os saa meget vedhængende Dadle-Syge, det mildeste der kan siges, er, at den har Anseelse af at ville betage meenige Mand den Høyagtelse og Tillid, som han nødvendig maae have for sin Regient, om han ellers skal leve lykkelig under hans Regiering. Eftertænk selv, min Herre! om DadleSyge ikke da under denne Syns-Punkt kan kaldes en virkelig Forbrydelse, og naar den ædlere, den meer oplyste Borger forfalder dertil, hvad kan man da vente af den ringere Undersaat. Vi klage over den almindelige Velstands Aftagelse, men ville vi undersøge vores Adfærd, vores Tænke- og Handlings-Maade, og ville vi ikke hykle for os selv, da skulle vi maaskee ret lære at indsee, hvor meget der bør skrives paa vores egen, og ikke enten paa Regieringens eller paa det guddommelige Forsyns Regning. Ørkesløshed, Yppighed og Stolthed kaster almindelig saadan Foragt paa

11

11

Bonde, paa Borger, ja paa alle ringere Grader af enhver Stand, at Stræbsomhed i sit Kald og rette Fag saa got som gandske nedtrykkes; man vil være i høye Æmbeder, der troer man er stor Anseelse, rigelig Udkomme og magelige Dage, forenede som i lyksaligheds Centrum; har Fødselen, har Skiæbnen sat os i de ringere Stænder, da søger, for Ex., Bonde-Sønnen enten i latinsk Skole, eller som Tiener, Kudsk & c. at udtage sig fra sin Stand; med nogen mere Kundskab end andre Bonde-Sønner kunde han være en duelig, ja ypperlig Bonde, høyt anseet og æret baade af sine jevnlige og af sin Øvrighed, men saasnart han træder over i en anden Zirkel, bliver han et meget ringe lys, og ikkun en Lærling, ja meget ofte en uduelig Mand.

I de Hannoverske Lande har hver Borger og Bonde Fortrins-Ret til at sende sine Sønner paa Universitetet i Göttingen for at studere. Forædlet og forbedret ved lærde og skiønne Videnskaber holder saadan Bonde-Søn sig ikke for god til at antage sin Faders Gaard og Handtering, det er, begribeligt, at ligesom denne oplyste Bonde langt over-

12

12 gaaer sine Medbrødre i Lærdom og Kundskab, saa falder det ham lettere, at rive sig løs fra Fordomme, at forskaffe sig i alle Land-Huusholdningens Deele meere udbredet Indsigt, ved de Forsøg som han paa sine egne Jorder, og ved sin egen Fæe- Avl med god Lykke foretager, giør han sine Naboer opmærksom, de følge hans Raad, hans Exempel lyser for dem, de blive ved ham dueligere og meere velhavende Mænd, end de ellers havde blevet: Er ikke nu denne lærde Bonde, der saaledes anvender sit Pund til sin og sine Medbrødres oeconomiske virkelige Forbedring en vigtigere og dyrebarere Mand for det Almindelige, end mangen Minister.

Intet kan være farligere for en Stat, end hvor der findes mange saa kaldede Halv-Lærde; Ingen Ting er dem for høy, de blande sig i alt, hvor de kuns formode at faae deres Insinuationer anbragte, det Ord Plan, System, falder hver Øyeblik af deres Mund, alle krogede Ting kunne de giøre rette, men Udfaldet med disse Heldte, endskiønt de virkelig have funden Leylighed til at fortrænge due- lige Mænd, har dog meget ofte viist, at „just

Dumhed, blandet lidt med Viisdom, giør

13

13

en Daare." Ne Sutor ultra Crepidam har ikke været sagt uden Aarsag.

For at komme til at sige mine Tanker om min Herres Betænkning, da maae de forlade mig, om jeg af deres heele Piece slutter, at de ikke for- staae noget ordentlig af det som hører til Krigs- Øvelser. Alt hvad de anføre som Aarsager, hvorfor Kommando-Ordene hidindtil have været Tydske, er allene en Blanding af Deres egen Indbildning; jeg for min Deel tør paastaae, at vore priisværdige Konger kan have haft Aarfager, som hverken De, min Herre! eller jeg indseer, og hvor ilde er det da ikke sagt: „Længe overgik Danmark den Skam & c."

Det er urigtig, at De mene den Komande- rendes Ord ikke skulde kunde forstaaes paa Fløyene. En Bataillon indtager ikke meget mere end 120 Skrit; det maatte være et svagt Bryst, som mit for Fronten af en Bataillon ey skulle frembringe saa lydelige Ord, at de paa ungefehr 80 Skrit kunde forstaaes, et heelt Regiment komanderes ikke meget ofte under eet, og da haves andre Hielpemidler til at giøre Kommandoen forstaaelig,

14

14

i Fald en haard Storm borttog Lyden, da endog i saa Tilfælde en beqvem Dreyning med Hovedet kan bringe Lyden forstaaelig hen hvor den behøves, det er følgelig ikke ligegyldig at tale Spansk, Tydsk eller Dansk. De, min Herre! have maaskee seet, at Haandgrebene kan giøres efter Tegn paa Trommen, uden Kommando-Ord, men Haandgrebene udgiøre en saare liden Deel af Krigs- Øvelserne.

Hvad Lærdom skal vi uddrage deraf? „En trykt Dom lærer os: Ukynde i Landets Sprog efterdags kan blive regnet endog blant Forbrydelser." Havde De sagt, en trykt Dom lærer os: at utæmmed Begiærlighed til at svinge sig op i de øverste Regierings-Æm- beder, hvoraf man dog intet forstaaer, er en virkelig Stats-Forbrydelse, da havde de taled Sandhed, en Sandhed, værd at legge Mærke til, da derimod det, som de anfører, ey har Anseelse af andet end af Satirer.

Hvad De ellers anmærke om den uheldige Oversættelse af de Tydske Kommando-Ord, om den Prøve-Steen de give til at bedømme Komando-

15

15

Ordenes gode eller slette Egenskab, grundet 1) paa Korthed, 2) paa Lethed i Udtalen, og 3) paa en god og let Klang til at klingre eller giennemtrænge i Marken, da maae De tillade mig, at i hvor decisiv end Deres Udsagn er, behøve dog Begrebene overhovedet en stor Renselse; De have allene Hensigt til de blotte Haandgreb, og, ukyndig om de vigtigere Krigs-Bevægelsers Regler, indskrænke De alle Deres Erindringer paa denne ene lille Deel.

Paa alt dette, saavel som paa Deres Forsøg til forbedrede Kommando-Ord vil jeg allene svare dette, 1) Er det bekiendt, at de blotte Komando- Ord i alle Sprog, endog i det Tydske, meget ofte have været underkastede Forandring, undertiden har gebt Acht, undertiden gebt Achtung, undertiden schultert das Gewehr, undertiden das Gewehr auf die Schulter været antagen, en Stavelse længere eller kortere, giør ikke noget til Sagen, og det er ved Brugen af KommandoOrdene, at deres Vellyd og Tydelighed lettere erfares end ved grammaticaliske Undersøgelser. 2) Er det vist, saalænge vi og næsten alle Nationer

16

16

endnu maae laane Ord og Talemaader af det Franske Sprog, for at bemærke de adskillige Inddeelings-Arter og Bevægelses-Maader, som forefalde ved Krigs-Handlinger, saa skulle vi vanskelig kunde nøyes med nogle faa Gloser og Ord, som enkelte Personer opfinde, ja mange Bemærkelser ville blive saa fulde af Mangler, at vi heller maatte ønske at undvære Forbedringen, det er allene i Tidens Længde, og af virkelige Krigs-Betiente, der forstaae Sproget ret, man kan vente en rigtig Forbedring, og indtil den Tid kommer, er dog det, som vi have, ikke saa uskikket.

3) Den, som troer sig duelig nok til at forfatte en Regelret Kommando-Ord-Bog, giør altid visere i at sende sit Forsøg ind til vedkommende Collegie, end selv at give det uden Kald og Tilladelse i Trykken.

Jeg er & c.

17

        

1

Den ulykkelige Lotto-Spiller Le malheureux Joueur de Lotto

2

Beviis

at

Lotteriers

Fremgang

er

Europæ Fald

og

Staternes Ødeleggelse.

Kiøbenhavn,

Trykt Hos Hof-Bogtrykker Nicolaus Møller.

1771.

3

        

4

Høiden af Daarlighed er Daarlighedens Berømmelse. Forlængst har jeg talt og advaret. Tau igien for en Tid. Men nu kan og bør jeg ikke tie længere, da man offentlig anpriser et vist Lotteries store og tredobbelte Nytte for Staten (da dog Directionens redelige Administration vel bliver det eneste, som derved kan falde roesværdigt), see det nylig udkomne Skrift: Tanker om det alene privilegerede Lotterie & c.

Aldrig har noget Seculum, saavidt Historien gaaer, værer mindre berettiget til at bære Navn af det oeconomiske, end dette nærværende, hvilket dog af mange blindede en saa blindende Ære-Titel tillegges. Europa, som nu

5

4

igiennem saa mange Tids-Aldere har havt saa anseeligt et Fortrin for de øvrige Verdens Dele, har aldrig staaet mere paa Fald, og været sin Nedstyrtelse og Undergang nærmere.

Til at gotgiøre disse Setninger ere Lotterierne alene mig et noksom tilstrekkeligt og uomstødeligt Beviis. Den Fremgang Lotterierne har giort i dette Seculo, og deres Oversvømmelse snart over hele Europa, endog i Norden (der ved en selsom Skiebne, i Mistroe til sig selv, og end meer til sine Fædre, absolut skal efterabe alle Søndens Daaligheder) anstifter større Ulykke og Ødeleggelse, end alle Oversvømmelser fra Syndfloden af, med alle de Vandfloder, som Europa i dette Seculo lidt haver, og dem man paa mange Tider og Steder ved anordnede Bods-Dage, Bøn og Faste, har søgt at afvende. De truer Europa med et større og farligere Onde, end den i dette Seculo opkomne fordervelige Kræesyge. Dertil er Kræesygen en Tugtelse fra Himmelen. Men Lotterierne et selvgiort Onde, en Misgeburt af den menneskelige Vittighed, eller, muelig rettere, et Foster af Underfundighed.

6

5

Beskyldningen er nu giort. Det gielder da om at bevise den. Uden Beviis slipper jeg ikke. Lotterierne have dertil allerede vundet alt for mange Elskere, Tilbedere og Forfegtere. Jeg forlanger det heller ikke. Men da Bevi- set falder klart og tydeligt for enhver, som ikke har taget nogen betydelig Skade paa Synet, da forlanger Læseren vel ingen Vidtløftighed, helst i denne Tid, da han har saa travlt, og saa mangfoldige Piecer at giennemlæse.

Jeg, og, som jeg haaber, al sund Sands med mig, raisonnerer saaledes: Flid, Arbeidsomhed og Tarvelighed, Lyst til at erhverve og samle, ere de rette Grundpiller, hvorpaa Staternes Floer og Velstand beroer. Og det saaledes: At ligesom disse svækkes, undermineres, omstødes og kuldkastes, saaledes hindres, svækkes og omstødes Staternes Velstand. Industrie, Arbeidsomhed med Haand og med Hovet, er ene den, der har givet Europa sit anseelige Fortrin frem for de øvrige Verdens Dele, og deri soutineret den hidindtil. Medens de tvende Verdens Dele har passeret Tiden med Leeg og Ledighed, med Jagt paa Dyr eller Mennesker, og den tredie, som usikker paa erhvervede time

7

6 lig Eiendom, fordybet sig i himmelske Specula-tioner, da har Europa arbeidet, og ved sin Arbeidsomhed spillet Hovedrollen i Verden.

Naar nu denne Setning tilstaaes mig, som afgiort og antaget af den hele Verden: At en Nations Arbeidsomhed, Lyst til at erhverve og samle, er en Hovedpille, ja den sande, retteste og viiseste Grund til Statens Velfærd. Og følgelig: At den, der til nogen Varighed vil befordre nogen Stats Velfærd, fornemmelig og for alle Ting maa søge ar befordre og vedligeholde Nationens Arbeidsomhed, uden hvilken alle andre erhvervede Fordele i Tiden vil bortfalde, og blive unyttige. Saa maa mig og, som et uomgængeligt Følge, nødvendig til- staaes: At den Tænkemaade, som meest befordrer og opmuntrer til Arbeidsomhed og Sparsommelighed, og er den rienligste til Statens Velstand, da derimod den Tænkemaade, som svækker og underminerer Flid og Sparsomhed, er Staten høist farlig og skadelig.

Nu kan til Arbeidsomheds og Sparsom- meligheds Befordring og Opmuntring ikke vedbringes den menneskelige Slegt nogen fordeel ag- tigere Tænkemaade, end denne: At hans

8

7

Skiebne i Verden, hans bedre eller slettere Kaar, hans mageligere eller kummerligere Liv, Høihed eller Nedrighed, Rigdom eller Fattigdom, be- roer paa ham selv og eget Forhold, hans Arbeidsomhed og Tarvelighed. Jo mere og jo større Indflydelse han saaledes tilstaaer og til- kiender sig selv og eget Forhold i sin timelige Skiebne, jo større er hans Opmuntring til den saavel Staten, som ham, fordeelagtige Flid og Sparsomhed. Derimod kan ingen Tæn- kemaade vedbringes Menneskene, skadeligere og mere hinderlig for Arbeidsomheden og Statens dermed forknyttede Velstand, end denne: At Menneskenes Skiebne, bedre eller slettere Kaar, beroer paa en blind Lykke, en Slump, en Hæn- delse, et lykkeligt eller ulykkeligt Træk, Tref, eller Terningkast. Jo mere og jo større Indslydelse han saaledes tilstaaer den blinde Lykke og Lykkespil i sin timelige Skiebne. Og jo mindre han derimod troer, samme af ham selv og eget Forhold at være afhængig, jo mindre er hans Opmuntring til Flid og Tarvelighed; jo mere svækkes, forgaaer og uddøer ham al Drift og Lyst til Arbejdsomhed.

9

8 Grunden er nu lagt. Og rester da kuns at bevise: At Lotterier vedbringer Menneskene, forplanter, udvider og bestyrker denne Tænkemaade: At Menneskenes Skiebne beroer, om ikke ene, dog fornemmelig, eller for en stor Deel, af en blind Lykke, en Slump, en Hæn- delse, en lykkelig, eller ulykkelig Gieting eller Trekning. Og at de derimod underminerer, svækker og omstøder den Tænkemaade: At ethvert Menneskes Skiebne, bedre eller slettere Kaar, beroer paa ham selv, eget Forhold og Flittighed.

Denne Virkning seer nu vel enhver med Lotterierne uadskillelig at være forenet. Efter hvert et Lotteries Trekning høres saa og saa mange Familier, den og den, ved en blot Slumpelykke, en blind Trekning og Gietning, ganske uden egen Medvirkning, uden dertil at have eller kunde have contribueret der allerringeste, at have vundet anseelige Summer, og med et at være satte i Velstand. Dette udba- sunes for den hele Verden: Lotteriets Entrepreneurs, Inspecteurs og Collecturs forsømmer ikke saadan Bekiendtgiørelse, for at opmuntre til et desto større, hastigere, og dem for-

10

9

deelagtigere Tilløb til paafølgende Lotterier. Disse Gevinster giver Opsigt. Derom tales i alle Selskaber. Men hvad bliver Virkningen? Hvad Indflydelse har det paa Folkets Tænke- maade? helst naar Lotterierne, som nu, giøres bestandige, aarlige, ja maanedlige. Et eneste, men continuerende, Lotterie har efter den nylig udgivne Beregning i 17. Aar beriget 320. Familier i den Danske Stat alene. Naar nu dette saaledes fremdeles continuerer i 13. Aar, og de øvrige, Tal-Lotteriet indberegnet, kommer dertil, hvor stort et Antal af Familier vil da ikke inden en kort Tid have deres Velstand og Rigdom en blot og blind Slumpelykke ene og alene at tilskrive? Hvad Indflydelse, spør- ger jeg, har dette paa Folkets og Mængdens Tænkemaade? Bliver ikke Mængdens Tanke og Betænkning saaledes: Lykken regierer jo mere i denne Tid, end Flid, Vid, og Vindskibelighed. Den første setter flere i Velstand, og i større Velstand, end de sidste. I min eftersøgte Velstands Befordring kommer det jo altsaa mere an paa den blinde Lykke og blotte Hændelser, end paa min Arbeidsomhed og Stræbsomhed? Og vil derpaa saadan Tanke

11

10 og Betænkning ikke følge saadan Slutning: Siden det er mere en blind Lykke, end For- nuft, Stræbsomhed og Tarvelighed, der i vor Tid deciderer Menneskenes timelige Kaar og Skiebne, da gid ingen bryde sit Hovet, slide og arbeide saa meget. Det, som min Flid kan indrente mig, er dog lidet eller intet imod det, en Lotterie-Seddel, i fald jeg er blant de lykkelige, kan indbringe. Og hvortil nytter nu at spare paa Bagateller? at drikke en Pot Øl, eller en Flaske Viin mindre? at gaae Viintapperens Dør forbi? At staae saa tilig op om Morgenen, og fornegte sig got Selskab om Aftenen? Dette giør nu lidet til Sagen, og deciderer ikke et Menneskes Rigdom eller Fattigdom. Nei! det kommer an paa Lykkens Gunst, om min Lodseddel kommer ud med en af de store Gevinster, med en Terne eller Qvaterne. Forstaae! jeg siger ikke, hvad Mængden skulde og burde tænke; (thi da tænkte den vel, som jeg tænker, der aldrig har kundet persvaderes, at tage et eneste Lod i et for Folkets Tænkemaade, Flid, Tarvelighed og Statens Velstand saa høist forderveligt Paafund), nei! man maa tage Verden og Menneskene, som de ere.

12

11

Mængden, veed man jo nok, har aldrig været rettest og rigtigst tænkende. Helst naar De, der skulde bestyre og ophielpe Almuens Tænke- maade, ret med Flid og med Force arbeider paa at forvende, forstyrre og forderve den. Da den opkomne falske Statskunst udtømmer alt sit Vid, i dette, som i andet mere, at blinde Folket. Jeg siger kuns, hvad Mængden tænker, og i denne Tid ret ligesom drives og tiltvinges at tænke. Og paatvivler nogen, at dette allerede er Mængdens antagne og herskende Tænkemaade, han søge Selskaber, hvor og hvilke ham helst lyster, saa skal han fuldkommen overtydes om Rigtigheden. Ligesom det og desuden er forstaaeligt nok: At Folk heller vil giøre Lykke i Verden ved et blint Lykketref, end ved Flid, Sveed, Aarvaagenhed og Overlæg. Deraf kommer Mængdens store Tilløb, og ret rasende Begierlighed efter Lotterier. En stor Lykke er det endnu for Staten, at Bonden intet synderligt Begreb har om Lotterier, og endnu mindre om Amber, Terner og Qvaterner. Kommer det nogentid dertil (det jeg skal bede Himmelen, ligefuldt, som en farlig Pest, at afvende), at først nogle anseelige Ge

13

12 vinster her og der i Provintserne tilfalder Bondestanden, da frygter jeg; (thi saadant Raserie har jo snart befængt hele Europa, hvilket de Herrer Lotterister endog selv udbasuner, som en Motive for Nordens Beboere, altsaa heller ingen Betænkning at giøre sig, ligeledes at re- nuncere paa Forstanden): At Bonden forlader Plov og Pleiel, og løber hen til Collecteurerne med de Kongelige Skatter, i Forhaabning at faae dem 75. ja indtil 60000. Gange fordobblet tilbage.

Herved, haaber jeg, at have tilstrekkelig gotgiort min Beskyldning imod Lotterier: At de medfører, forplanter og udbreder en Tænkemaade, som er den allerforderveligste og skadeligste for Stræbsomhed, Flid og Tarvelighed. Og, siden disse ere de sande og rette Grundpiller til Staternes Velstand, samt hele Europæ erhvervede Fortrin, at Lotterier da ere det aller- skadeligste Paafund, som nogensinde er opfunden i Verden. Et Onde, saa meget verre og farligere, end Pest, Krig og Kræesyge, som det paa en hemmelig og forborgen Maade svækker og fortærer de Piller og Grundstøtter, som Staternes Velstand hviler paa. Og at de

14

13

altsaa ikke truer med mindre, end med Europæ Fald og Staternes Ødeleggelse.

Jeg kunde vise flere, men mindre betydelige, onde Virkninger af Lotterier. Men i denne travle Tid lader jeg det forblive ved det anførte, da dette alene er mig et noksom gyldigt og tilstrekkeligt Beviis. Beviset for Lotteriernes store Skadelighed er tillige et noksom tilstrækkeligt Beviis: At vort Seculum allermindst fortiener Navn af Oeconomisk, eller Oplyst, da Lotterier, det skadeligste Paafund af Verden, har dette Seculo at takke, om ikke just for allerførste Opfindelse, dog for den Tilladelse, at giøre Fremgang, oversvømme og overskylle alle Lande.

I forrige Tider, da Spitsfindigheds Kneb og Klygter mest holdt sig indsperrede i Klosterne, og endnu ikke havde faaet Indpas i Fyrsters og Statsmænds Cabinetter. Da man vaagede over, at holde menige Mand ved den enfoldige, men sunde Tænkemaade, som det retteste og letteste Middel til den Flittigheds Opmuntring, der befordrer Statens Velstand. Da hindrede man med megen Omhue alle ha- zart Spil sig at indsnige og opkomme, Sma

15

14 gen og Tænkemaaden til Fordervelse. Mødte paa noget Marked en Landløbere med en Lykkepotte, da blev han anseet lige med en Lommetyv, strax var Byefoget med Raadstuetienere ham paa Halsen, og jog ham ud af Byen, som en Spitsbube og Bedrager. Og hvad er vore Lotterier og Tal-Lotterier andet, end Lykkepotter, skiønt videre udstrakte, med større Spitsfindighed udtænkte, og nu med Fyrstelige Privilegier og Monopolier forsynede. Det ene, som det andet, stiler kuns paa at lokke og drage Folk Pengene af Pungen. Spillerne, naar de tages samtlige, skal og maa tabe, i nogle Lotterier absolute, i andre efter alle probabilitets Regler. — Disse Keiserlig, Kongelig, Pavelig, Fyrstelig privilegerede Lotterier, som nu setter Europa i saa megen Bevægelse og Forvirrelse, og som beskæftiger saa stort et Antal Mennesker deres hele Livstid, vil Eftertiden, i fald Verden nogentid kommer til sin Samling igien, antegne, som en stor Klik i vore Tiders Historie. (Hvilket den gode Mand, der har foretager sig, skiønt jeg ynskede hans rare Pund af saa sundt et Judicio til noget nødvendigere appliceret, at beskrive Verdens Historie

16

15

efter Tænkemaadens, Smagens og Kundskadens Forandring, Fald eller Fremgang i enhver Tids-Alder, vist nok, om han lever saa- længe, uden min Erindring legger Mærke til.) Og maa ingen Regent vente længere, end indtil Verden kommer ud af sin Døsighed, at beholde det erhvervede Tilnavn af Stor, al den stund Efterslegten kan finde, at han har givet Minde til et Paafund, der saa yderlig har fordervet Tænkemaaden, Staternes Velstand til en ubodelig, i mindste i mange Tider uoprettelig Skade.

Min Setning og Beskylding er beviist. Og mere behøves ikke. Dog er jeg ikke uvillig at tage imod Indvendinger.

Giører mig den Indsigelse: At Lotterie (skiønt Tænkemaadens Fordervelse maae til- staaes at være deres uadskillelige Virkning) dog er et snilt Middel, under en Stats høisttrængende Omstændigheder i en Hast at skaffe en anseelig Capital tilveie. Ved Lotterie udlokkes den Capital, som Paabud møisommelig skulde ud- perse. Ved første indkommer Pengene godvillig, og vel meest fra Formuende. Men ved sidste modtvillig, og mange Gange fra høit-

17

16

trængende. Dertil svares: At naar Lotterier reserveres til Statens ikomne, men ikke sig selv paadragne, høisttrængende Omstændigheder, da har jeg intet derimod, men bifalder dem ganske, dog med den Forbeholdenhed: At der ikke bevilges mere, end et Lotterie, og for en ganske kort Tid, ikke længere, end den høie Nød tvinger og tilraader. Thi slige eenlige Lotterier, uden Continuation, dem ingen ven- ter tiere at opleve, kan ikke stort contribuere til Tænkemaadens Fordervelse. Men naar man, som vi læser i udgivne Tanker om det alene privilegerede Lotterie, bevilger OpfostringsHuset 30. Lotterier i 30. hinanden paafølgende Aaringer, og efter den Tid de Fattiges Væsen 50. Lotterier i de paafølgende 50. Aaringer, da zittrer jeg af Frygt og Angest for disse 80. Aars Virkning paa Tænkemaaden, og den til Statens Velstand uomgængelige Arbeidsomhed og Tarvelighed. Denne min Angest, som allerede var stor nok, forøges end mere, naar jeg kaster Øie i Avisen paa den skreksomme Mængde af Ober-Collecteurs til det Altonaer Tal-Lotterie. I mine patriotiske Øine ere de Staten langt farligere, end en heel Hær af vel væbnede Fiender.

18

17

I denne min Angest maae jeg anraabe eders Bistand, I ægte og sande Patrioter. @Her er en Sag, som udfordrer eders Mod og eders Vaaben, værd at oplyse, værd at forfegte. I vide, at ingen er værdig at bære Navn af Patriot, uden den, der ønsker og søger at befordre Flid og Tarvelighed, og ikke uden Sorrig kan see disse vor Velstands eneste og sande Piller og Grundstøtter af Uagtsomhed, Partiskhed, eller Egennyttighed at under- mineres og kuldkastes. Møder da her alle retskafne Philodaner, Philonorvager, Philalether, Creter og Plether, ligemeger, hvad I heder, naar I kun ere Rettænkende og Veltænkende! Lader ikke af, førend den fordervelige Lotteriesyge, som i Mangel af behørig Vagtsomhed, skiønt det ikke har manglet paa Advarsel, har indsneget sig og befængt disse Lande, er forestilt Monarchen, ikke som hidindtil og nu udi Moden, masqveret og forklædt, men i sin egen fæle og fordervelige Gestalt! Og mere behøves ikke.

19

18

Giøres mig derpaa videre den Indsigelse. @See Tanker over det alene privilegerede Lotterie! At ved den Afdrag af 12. pro Cento af Lotteriets Gevinster, eller hele Summa, er opdraget saa eller saa mange hundrede fattige og faderløse Børn. At i 30. Aar kan samles en bestandig Fond til saa mange hundrede Børns Opdragelse. At i paafølgende 50. Aar kan samles en Fond, tilstrekkelig, alle Residentsens Fattige at underholde. Og at der endda desuden kan afgives anseelige Summer til andre Stiftelser, og Statens nødvendige Indretninger. Da svares: At saa meget kan jeg alene tilstaae. At af bestandige og continuerende Lotterier kan muelig ikke drages bedre Fordeel. For Resten kan al den opregnede Nytte, og de ved Lotteriers Afdrag bestridede nyttige Indretninger for Staten, i ingen Maade enten døve eller blinde mig. Den Skade, som disse continuerende Lotterier anstifter, ved at forderve Nationens Tænkemaade, svækker dens Arbeidsomhed og Tarvelighed, og derved hindre og omstøde Statens Velfærd, er langt større, og kan ikke nær opveies med al den opregnede Nytte. Hvad kan det nytte; At jeg opretter større Fonds og

20

19 Stiftelser for Fattige, naar jeg tillige indfører en Tænkemaade, der Aar fra Aar forøger de Fattiges Tal og forarmer Nationen? Tilsidst, naar Ingen, eller Faae, har mere, kommer man dog til kort. Da bliver der ligesaa lidet at udlokke ved Lotterier, som at udperse ved Paabud. Og at en Nations Dovenskab og Ødselhed, dem Lotterierne ved Tænkemaadens Fordervelse medfører, jo tilsidst styrter i en almindelig Armod og Afmagt, har aldrig noget Menneske paatvivlet. Hvad mon Aarsagen være, maa jeg spørge: At vi Aar efter Aar behøver alt flere og flere Stiftelser og Fonds for Fattige, Opfostrings-Huse, Pleie-Huse, Find- lings-Huse, og Hospitaler uden al Ende? Og dog forslaaer det intet, dog er der endnu Solititantere til engang saa mange. Og at vore Fædre i forrige Tider med deres faae Stiftelser og ringere Almisse kunde forsørge deres Fattige? Skulde den rette Hoved-Aarsag ikke være denne; At de havde en renere og sundere Tænkemaade, tienligere til at befordre Arbeidsomhed og Tarvelighed. Og at vi derimod har antaget, ja ret med Flid og med Force paatvinger Nationen en Tænkemaade, høist skadelig og

21

20

ødeleggende for Flid og Tarvelighed? Her er den rette Qvæl til vor Armod, der overskyller Staten med Betlere og Fattige. Denne Qvæl er det, der stal stoppes, om Strømmen skal hindres. At vilde curere vor Fattigdom ved Lotteriers Oprettelse, er det allerbagvendteste Raad, som den menneskelige Daarlighed kan opfinde. Ved saadan en Fremgang, ved Lotterier at forsørge de ringere, og tillige at giøre et større Antal Fattige, maa hele Staten tilsidst forvandles til et Hospital. Ved en saa- dan Oeconomie, der i Grunden forderver Folkets Tænkemaade, overbliver intet andet Middel til Flittigheds Opmuntring, end yderlig Nød og Trang, som af alle er det sletteste, og dertil et ulyksaligt Middel. Jeg tilstaaer, som sagt: At den beste Nytte, som kan giøres af et Lotterie, giøres af det Kiøbenhavnske. Men hvad derom? Naar Lotterier, som viist, i Grunden ere høist fordervelige, forarmende og ødeleggende for Staten. Den beste Nytte, som den Hundebidte kan giøre af Hunden, er muelig at aftrekke ham nogle Haar for at legge paa Skaden (ifald dette efter gammel Sagn hielper noget): Dog er der vel ingen, som for

22

21 denne Nyttes skyld, den han kan drage af Hunden, frivillig lod sig hundebide. Den retteste Resolution efter rigtig Overleg bliver nok denne: At skye Hunden, og forjage den.

Her maa jeg anraabe LandhuusholdingsSelskaber om Hielp og Bistand. I, mine værdige Medlemmer! hvad bedre Brug af eders Indskudde, samt vort Ma- ler-Academie, end ved det sidste at betinge en Tegning af en Hundebidt, dragende Haar af Hunden, med Underskrift:

anden og større er ikke Lotteriernes Nytte? Betinger saa mange Copier, som der er Fyrster og Regentere i Europa! Tilsender enhver sit, med allerunderdanigste Begiering: At det maa værdiges Sted over Indgangen til hans Cabinet, til Afskrek for alle daarlige Insinuationer, alle falske og fordervelige Statsmaximer, alle indsigtmanglende Ministre, der under Paaskud af Lotteriers Nytte vil tilsnige sig Lotteriers Bevilling. Og finder Selskabet for got, at lade et Exemplar af dette medfølge, da er det gierne tilladt. NB. I Constantinopel, troer jeg ikke,

23

22 det behøves. Til med kan Tyrken vel ikke mere ansees, som en Europæisk Potentat. Den anden foregivne Nytte vil jeg lade Forfat- teren af de ommældte Tanker selv fremsette. Hans Ord ere disse: "At Lotteriet i sig selv, og uden at see paa de 12. pro Cento, er maa- skee langt fordeelagrigere for Landet, end alt, hvad som kan bringes tilveie ved de 12. pro, Cento nyttige Anvendelse. Og denne Lan dets Fordeel foregiver han at bestaae deri": At Lotteriet i 30. Aar giør en uventet Lykke, og beriger 580. af Kongens Undersaatter; ligesom det i samme Tid udtæller og udbetaler blant Kongens Undersaatter i bare Gevinster om- trent fire Millioner Rigsdaler.

Denne Tanke der har fraperet Forfatteren saa sterkt, og denne Udregning, der har sat ham i største Forundring. Se pag. 9., har hos mig havt ganske stridig Virkning. Min Alvorlighed forgik mig, og min Forundring var alene over Forfatterens Slutning.

Urigtigheden er saa øiensynlig, at jeg be-

griber ikke, hvor den kunde skiule sig for nogen, der var vaagen og ved Samling. Altsaa kun- de jeg gierne forskaane mig og Læseren for saa

24

23

urigtig en Slutnings Igiendrivelse. Hvis Penge, maa jeg spørge, er det, Lotteriet har udbetalt, eller fremdeles udbetaler, til de Danske Undersaatter? Er det andre, end deres egne, dem de efter halvt eller heelt Aars Forløb med Rabat af 12. pro Cento, i Steden for Renter, faaer tilbage? De Penge, som forhen efter Forældres, Paarørendes eller egen Industrie, Flid, Sved og Møie vare fordeelte blant Undersaatterne, udlokkes ved Lotteriet, og overgives til den blinde Skiebnes Uddeling. Kan da den blinde Skiebne tiltroes en rettere og bedre Fordeling, med Industrie og Vindskibelighed?

Men her beriges 580. Familier. Meget got! Men hvor tages disse Penge? Fra andre Danske Undersaattere. Og en stor Deel fra Fattige, Trængende, ja endog dem, som derover maa lide Nød, sulte, om ikke rapse og stiele.

Er Forfatterens Slutning rigtig, saa er det og ret og rigtig: At man setter alle Lykkepotter, Spille-Gilder og Hazartspil i fuld Drift. Ja jeg tænker, at man kunde gaae saa vidt, at alle Slags Underfundigheds Veie til at samle Penge, Stikkepenge, Underkiøbelser, Udsu

25

24 elser, ja vel gar Tyverier og Røverier, kunde finde Forsvar i de Grundsetninger, som For- fatterens Slutning hviler paa.

Af anden Beskaffenhed er heller ikke den tredie Nytte, som Forfatteren pag. 11. beregner Staten af Lotteriet, bestaaende efter hans Ord i en for Landet overmaade vigtig Circula- tion af 200. til 255. tusinde Rigsdaler aarligen. Al Flytning og Bevægelse af Penge maa ingenlunde belegges med Navn af Circulation. De siges alene at circulere, som ere i Omløb i Kiøb og Sal, i Handel og Vandel, Altsaa siges langt rettere, de to til tre Tønder Guld, som aarlig i Lotteriet indskydes, udbetales, og indskydes igien, og saa fremdeles, at være udsatte af Circulation, og en død Capital for Staten, da Lotteriet holder disse Penge fængslede og ude af Handelen, tilladende dem ingen, uden den heel unyttige Bevægelse og Forflytning fra og til Collecteurernes Casser. Har Engellænderne, som de klager, formedelst deres selvgiorte Rigdomme, deres mange og adskillige Repræsentante- re af Penge, for mange Penge i Circulationen, da kunde Forfatteren med god Føie tilraade dem, at mangfoldiggiøre deres Lotterier, som et tienligt

26

25

og sikkert Middel til at formindske den circulerende Penge-Summa. — Men til at befordre eller forøge Circulationen duer Raadet slet intet, da det har en ganske stridig Virkning.

Mere forlanger Læseren vel ikke til Giensvar paa disse trende foregivne Lotteriets Fordele, da jeg gierne undslaaer mig for, som en mig høist modbydelig Sag, at igiendrive aabenbare og alt for øiensynlige Urigtigheder.

Fremtræder nu til Slutning en Opponens ex Auditorio, og taler saaledes: At, endskiønt Lotteriernes store Skadelighed for Tænkemaa- den, Flittigheden, og den derpaa hvilende Statens Velstand, samt for hele Europæ Fortrin, ingenlunde staaer til at negte. Ligesom og deres Opfund og Fremgang i mange Stater, og under mange retsindige Fyrster, har fundet megen og langvarig Modstand, saa kan der dog siges meget til Undskylding for deres omsider paafulgte Bevilling, og tilladte Fremgang. En og anden Fyrste, som uagtet sine alvorligste og strængeste Forbud, dog maatte see paa, at anseelige Summer Aar efter Aar, ham til Skade og andre til Fordeel, udgik af hans

27

26 Stat til en eller anden Handels-Republique, Rigsstav, eller andre smaa Stater, i Naboelavet, der havde opfundet og tilladt denne spitsfindige Klygt, for at skiere de paagrændsende Staters Indvaanere, saae sig omsider nødt til at give efter, og at vige for Folkets daglig tiltagende og herskende Lotterie-Lyst. Denne begyndte Regenterne da at ansee, som et malum prædominans, og Lotterier, som et malum necessarium. Efter Reglen da, af tvende onde Ting at vælge det mindste, agtede de rettest, for at hindre Penges Udlokning og Udløb af deres Stater, en snedig Naboe til Fordeel, heller at tillade indenlandsk Lotterie, derved i mindste at indeholde egne Penge inden Statens Grændser, om ikke tillige at profitere af Na-

boerne.

Da svares saaledes: Alt dette tilstaaes at være Sagens sande Beskaffenhed. Jeg veed nok, at Lotteriers Fremgang har omtrent været den samme, som Comoediers, Pantomimers og Masqveraders. Ved deres Anleg begyndte en og anden Bye at lokke ikke alene den rasende og vellystige Ungdom, men endog hele bemidlede Familier, som levde, og vilde leve vel

28

27

og i alle optænkelige Lystigheder og Tidsfordriv af deres Capitaler, til sig fra paagrændsende Byer og Stater. Disse som nødig saae, at saa anseelige Capitaler med deres, skiønt deels uværdige og uduelige Eiere udgik fra dem til andre, forsømte ikke strax at anskaffe sig Ma- sqver, Comoediantere, Gøglere og Pantomimer, for ikke at fornærmes af Naboer, men snarere, om mueligt, at fornærme dem. Dette falske Statsgreb udbredte sig i en Hast. Og denne Maximes Virkning er i en stor Deel con- form med Lotteriernes. Men her er det ikke Sted, dens Indflydelse paa Tænkemaaden, dens sterke og farlige Stød med Arbeidsomheden og Tarveligheden at udføre. (Men den allerførste Ordre, som den i dette Øieblik tilbragte Avise ommælder, at den nye Svenske Konge udgav, og det fra Paris af, staaer mig meget vel an, og synes mig at være en nordisk Konge meget anstændig). Videre tilstaaes: At mangen Fyrste virkelig for en stor Deel heri er at undskylde. Men ganske kan de ikke und- skyldes; Thi 1.) har de feilet derudi: At de ikke har anseet de første Lotteriers Opfund, som tillod Fremmedes Indskud, at være af saa store

29

28

en Forbrydelse, og saa stridige mod Folke- Retten, som de virkelig ere. Havde de indseet Lotteriernes fulde og vidt udstrakte Skadelig- hed, samt den derved hæftende Forbrydelse imod Naboe-Staterne, da havde den, ja de en saadan fornærmende Stat paagrændsende Naboer fundet sig høilig beføiede, naar den ved mindelig Mellemhandling ikke vilde afstaae fra et dem saa fornærmeligt Paafund, at declarere ham Krig, indtil han fandt sig i deres billige Paastand. Langt fra at de fleste Krige, og og muelig ikkun ganske faae ere førte paa saa gyldig Grund, og af saa billige Aarsager.

2.) Har de feilet derudi: At i den Sted De skulde, som deres Agt og har været, vælge det mindre, har de (mueligen de fleste ved en indsigtmanglende eller daarliggodgiørende Ministers Tilraadelse, da han derved fandt Leilighed at giøre sig mange forbundne, ved at placere end Mængde Mennesker til Directeurer, In- specteurer, Over- og Under-Collecteurer, og dertil fik et Overflod fra Lotteriet at disponere over) virkelig valgt det større Onde; Thi Tabet af den Summa, som virkelig, de indkomne Gevinster fradragne, saaledes udgaaer af

30

29

Staten, kan ingenlunde komme i Consideration imod den høistbetydelige og ubodelige Skade af Tænkemaadens Fordervelse, Flids og Tarveligheds Fald og Landflygtighed, og Statens dermed forknyttede Ruin og Ødeleggelse. Ja al den Vinding, som en eller anden Stat ved dette spitsfindige Kneb og Klygt (et Paafund af den Jødiske Cabale, men høistudværdigt no- gensinde at finde Indpas i noget Stats-Kabinet) har kundet drage fra Fremmede og Naboer, kan i ingen Maade ersette det Tab, som samme har lidt ved Tænkemaadens Fordervelse. Ved sidste har de efter ret Beregning nødvendig maattet tabe mere, end de har vundet ved det første.

Og frem for øvrige ere de Fyrster med Raadgivere mindst at undskylde, hvis Lande ganske, eller for største Delen, ere særskildte, og som ikke har mange smaa Stater, eller Rigsstæder, til Naboer; Thi der kunde, helst naar de ikke selv gav Indbyggerne Smag paa Lotterier, ved tilbørlig Agtsomhed lettelig forebygges, at ingen anseelig Vinding derfra udgik til fremmede Lotterier.

31

30 Men endnu allermindst ere slige Stater at undskylde, om de bevilger vedvarende og be- standige Lotterier; Thi dette er ikke aleneste ar vise Flid og Tarvelighed i en (saavidt det staaer til nu værende Slegt) evig Landflygtig- hed, men endog at sette Skandser og Dæmninger, Vagt og Posteringer, at de aldrig meer skal eller maa vende tilbage igien.

Det forunderligste er: At under alt dette tænkes, tales og skrives der allermeest om at ophielpe Tænkemaaden, Flittighed, Tarvelighed og Folkemængden.

O! hvor ere Menneskene dog ikke nogle

selsomme Kreature! I denne Forundring bliver Haanden afmægtig at føre Pennen videre. Og hvortil nytter, at spilde Blek og Papiir, paa at forfigte den forhadte Sandhed og forviste Viisdom, da Verden vil bedrages?

1

Historie om Tal-Lotteriet @og dets forunderlige Indflydelse paa det menneskelige Gemyt.

Leilighed giør Tyve.

Kiøbenhavn, 1773. Trykt og findes tilkiøbs hos I. R. Thiele, boende i store Helliggeiststrædet i No. 150.

2

        

3

Det mindste man giver Agt paa Tal- Lotteriets onde Følger, seer man vel, at man ei kan ønske den noget Got, som har været Paafindere af samme

Der er en gammel Sats, som ty- delig forklarer os al den Lande-Ulykkesom flyder af Tal-Lotteriet.

Denne nemlig:

Jo mere Menneskens Begierlighed voxer, @jo mere voxer hans Ulykke. I Følge heraf, er altsaa Tal-Lotte- riet en Lokke-Mad, som først kastes for den gemene Almue, men den indbildte Fordeel,

4

3 man drager deraf, lokker Folk af alle Aldre og Stænder til at komme hid at bide paa denne forføriske Krog.

Og for at overbeviise Folk om Sandheden i dette saa er her et Register, som forsikrer hvad jeg siger:

Register

paa nogle Mandfolk og Fruentimmer, som har været lykkelige og ulykkelige i Tallotteriet.

No. I.

Abigael, en Kone af en besynderlig Opdragelse. Hendes Mor-Mors Moder havde den Lykke, at eje et Udtog af de 14ten Sibillers Skrifter. Hendes Mor-Moer havde fortusket en af sine Herre-Gaarde imod den Lykke at eje Cyprianus. Denne Bog bladet hun igiennem hver Torsdag Nat imellem 11ve og 12 Slet, og derved fik heele Egnen, hvor hun boede, til at troe, at hun kunde spaae tilkommende Ting; endskiønt en Mand, en fornuftig Mand, som er Boglært af Familien, har forsikret mig paa, at denne formente Cy

5

5 prianus var en gammel Latin Præ- diken over det 3die Cap. i Aabenbarin- gen. Vores Abigaels egen Moder forstod den prægtige Kunst, at stævne Aander, og igien at mane dem bort; dog mener de Boglærte af Familien, at alle disse Aander havde ganske velskabte Legemer, naar de vare afklædte, og at een for een af disse forliebte Spøgelser samlede sig med vor Abigaels Moder i hendes Løn-Kammer, hvor hun efter Behag stævnet og manet sine Spøgelser om Natten imellem 11ve og 12 Slet. Siden vor Abigael er nu af saa lært en Ende, var det jo en Skam, om hun ei traade i sin Families høilærte Fodspor, som har opdraget hende i dette vigtige Øiemeed. Vor Abigael selv forstaaer den allerkiereste og i disse mavre Tider uundværlige Kunst, at spaae af Caffee og af Kort. Jeg sværger dem til, ved den lille kiønne Dreng der trækker Tallene ud af Frue Fortunas Hul, at alle Tallene fra 1 til 90 har været nødte til at mø- de i Abigaels Caffee-Kop, og at hun med den største Vished og Rigtidhed har spaaet hvilke Tal, der kom ud, dog med

6

6 den Forsigtighed, at de først vare udtrukne af den lille kiønne Dreng.

No. 2.

Bertel, uden Tvivl af Profession en velskabt Brygger-Karl, naar han kaster Skindpelsen og den fittede røde Hue. Denne Svede, for at bøde paa de slette Tider i blant os, laaner Penge ud mod en anseelig Rente maanedlig; denne Rente bruger han til at sætte i Tal-Lotteriet, altsaa har hver Gang fri Indsetning. Han vinder ofte en Ambe; mon det skeer fordi han skal erhverve sig flere RentePenge?

No. 3.

Christine, en Tieneste-Pige med meget daarlige og forslidte Tøfler; stakkels Barn! hun taber altid; men i disse Tider havde hun spurgt, at en fattig Kone havde laant Penge paa sin sidste Senge-Dyne, for at faae noget at sætte i Lotteriet. Et saadant Heltinde Exempel er nok værd at følge. Vor Christine er lærnem; til sidste Trækning danset et uskyldig og ganske net Snørliv, der aldrig havde forført

7

7 noget Mandfolk, til Sælge-Kierlingen; hun fik 3 Mark og to Gange Caffee for det: disse Penge vovede det stakkels Barn sidste Gang, men ak! vee! hun tabte. Nu har hun hverken Snørliv, eller noget meer at sælge; hvad skal hun nu giøre? Nogle siger: at Christine er en kiøn lille Pige; hun kan nok fortiene nogle Skillinger at sætte i Tal-Lotteriet. Vel mueligt.

No. 4.

Daniel, efter al Formodning i Slægt med Propheten. Man seer ham alletider i Selskab med to Hunde, klippede som Løver. For nogen Tid siden vandt han en Ambe. Disse Penge anvendte han og fortærede med sine Hunde. Han gik uden Porten med sit Puddel-Selskab, og svirede alle Pengene op, da Han nu merkede, at alle Pengene vare oppe, raabte han til sine Hunde: Bring her! men den eene Hund mente, at hvad hans gode Ven eengang havde givet ham, burde han ikke kræve igien, beholdte derfor indtil videre hvad han havde faaet; den anden Hund derimod var mere føielig. Han løb sin

8

8 Herre i Møde af alle Kræfter, og maa- skee af den stærke Løben fik ondt underveis, men med den allerstørste Lydighed og Hengivenhed opgav af sig hvad han havde faaet, og saaledes bebremmede overalt sin gode Vens Klæder. Sultne Hunde kan ei taale for meget paa en Gang

No. 5.

Else, (lille Else er du ogsaa kommen med i Lauget?) en Pige af en meget vittig Natur om Natten. Har ofte spadseret forbie Tugt-Huuset, sukket dybt, men endnu ei kommen derind. Hvad fik hun? En Terne. See! Hvor Lykken spiller, mit Barn! Er tagen paa Landet; saa at den ene Terne er reist med den anden, mere af Frygt maaskee for Vægterne, end for andre.

No. 6.

Friderik, en forædt Broder, dog altidt sulten hiemme. Sætter meget ofte i TalLotteriet, taber sædvanlig, uden naar han er halv med andre. Vandt sidste Gang en Ambe med en Svire-Broder; forødte sin hele Gevinst, førend han gik ud af Collectørens Stue. Collectøren smiiled og sagde: Let kom de og let gik de.

9

9 No. 7.

Giertrud, en Lykkens Kieledegge. Har vundet 3 Gange i Rad 3 Terner; kiøbt for den ene Terne en Brude-Klædning, for den anden en Kierest, og for den 3die Bryllups Mad; venter allene paa Præst og en beqvem Leylighed.

No. 8.

Hans, den lille Hans, Fruens kiereste Søn, vandt en Ambe, kiøbte en Hest med et Hul og en Pibe, en engelsk Dragt med Hat og alting, fattes nu kuns Buxer.

No. 9.

Isabelle, hvis Renter af de Penge, hun vover i Tal-Lotteriet, ere Taarer og Klager; hveranden Gang sætter hun i Tal- Lotteriet, og hver anden Gang giør hun Poenitense; en artig Dyrkelse.

No. 10.

Knud, giør alting med, sætter i Tal-Lotteriet, naar man vil have det, lader være, naar man ei vil have det, vinder, naar man vil have det, taber naar man vil have det, med et Ord at sige, et føieligt Menneske.

10

10 No. 11.

Lise, forunderlig ulykkelig; har altid 13, naar 14 kommer ud, bliver dog ved, at sætter ind, i Haab om at vinde.

No. 12.

Morten. Kan rigtig drømme hvad Tal, der skal komme ud. Drømte en Gang, at 54, 23, 18, kom ud. Mange valgte disse Tal af Ærbødighed for Drømme, og Morten loe: Tal-Lotteriet blev trukken, og de tre Tal som kom ud, vare 45, 32, 81. De kom til Morten, som havde tabt, og sagde: Morten du har skuffet os, Morten loe igien og sagde: I Daarer! Veed I ikke at alt hvad man drømmer skeer lige tvertimod; hvi giorde I ikke lige som jeg: jeg tog 45, 32 og 81. Disse Tal vare tvertimod dem, jeg drømte; og Morten vandt en Terne, imedens de andre vand et bedraget Haab.

No. 13.

Nicoline, lader sin Papegøie trække Tallene for hende; faaer gemenlig en Ambe hver anden Gang. O! du søde Pope! gid du maatte trække for mig ogsaa,

11

11 siger Nicolines Pige. Popen trak for Pi- gen, og hun tabte. Atter et bedraget Haab.

No. 14.

Ole, vandt en Terne, men en Aften tændte sin Pibe ved sin Lotterie-Sæddel da han havde drukken en Taar for meget. Gik hen til sin Collectør med Piben, paa hvilken han havde skreven de 3 Tal, han havde vunden paa; men Collectøren svarte ham; Hør min kiere Ole! var du saa drukken, at du kunde brænde din Sæddel, saa vær nu saa ædrue, at taale din Ska-

de med Taalmodighed; for Resten naar

du en anden Gang sætter i Lotteriet, saa lad din Pibe ei vide det.

No. 15.

Pernille, giorde sidste Gang den Bøn til Gudinden: Lykke: Naadige Frue! de har hiulpet saa mangt et Skrog, de kunde nok tænke paa mig denne Gang! Jeg sværger dem til, at, vinder jeg denne Gang, da stak Peer Jensen faae sin Villie med mig; thi naar jeg

12

12 bliver lykkelig, vil jeg ogsaa giøre andre lykkelige. Pigen tabte; thi Gudinden kunde ei høre hendes Bøn for lutter Skrigen og Allarm af Soldater og Spekhøkere.

No. 16.

Qvestor, en Rommere af Geburt, skriver alle de Tal, han vælger paa Rommersk, men taber paa Dansk.

No. 17.

Rachel spiller nu med sin sidste Rest, som var en Hals Strimmel, et par Hofte-Puder og det nederste Stykke af en Vifte, fik for det alt 14 Skilling, meente at vinde, dog tabte, druknet sig ikke, men lever, dog med den Forskiæl, at hun fik en Svindsot af Ærgelse.

No. 18.

Søren tog en Kiøbe-Sædel, vandt en Terne, tager nu herefter ingen andre Sædler end Kiøbe-Sædler; atter et Haab af en anden Tønde.

13

15 No. 19.

Trine kiøbte en Klædning paa sidste Aucti- on, men skal have et Forklæde af samme Tøi, pantsadte Klædningen til Træknings Dagen, satte de laante Penge i Lotteriet, tabte og mistet altsaa baade Klædning og Forklæde.

No. 20.

Uldric. Laante 2 Skilling hos hver af hans gode Venner, fik sammenskrabet 1 Mark, tabte og soer paa aldrig at kom- me meer paa denne Galley.

Af denne Liste meener jeg, at man tilfulde nok kan indsee Menneskers daarlige Begierlighed og begierlige Daarlighed.

Jeg har endnu ingen større Prøve seet paa Menneskers urimlige Begierlighed, end naar jeg betragter Tal-Lotteriet.

Alle haabe at vinde, fordi alle ere begierlige, og alle kan dog ikke vinde.

14

14 Det meest ugrundede Haab er det som er grundet paa Begierlighed, og dette saa urimelige Haab hendrager næsten alle.

Jeg begriber let, at en Daare kan lade sig bedrage af et saa tosset Haab, men det som jeg ei begriber, er, at et fornuftig Menneske vil ligne den daarlige Flok, og blive ligesindet med ham.

Den almindelige Skade af Tal-Lotteriet er, at nogle kan vinde ved manges Skade, er det ikke et fiint Bedragerie, hvorved nogle søger at forarme mange; thi saalænge Folk har noget sætter de i Tal-Lotteriet, naar de ikke har mere, saa laaner de, og ved slige Urimeligheder fører sig hver Dag dybere og dybere ind i Armod og forlegne Omstændigheder.

Altsaa naar Lotteriet blev afskaffet, blev Aarsagen afskaffet til manges slette Omstændigheder.

I Gaar blev en fornuftig Mand tilspurgt, om han ei sadte i Lotteriet; han svarte Nei; men lagde til, at om han

15

15 vidste, at han kunde vinde, vilde han kiø- be en Strikke for sin Gevinst og forære den, som har opfunden Tal-Lotteriet.

En anden blev ligeledes tilspurgt, hvorfor han ei sadte i Tal-Lotteriet; han svarte, at omendskiønt han var saa ufornuftig, at han ei kunde spare fra at sætte i Lotteriet de Penge han paa en ærlig Maade havde forhvervet sig, saa havde han dog ikke Hierte til at vinde de Penge fra sin Næste, som maaskee enten havde kostet ham Sveed og Møie, eller som han paa en uretfærdig Maade var kommen til; begge Deele meente han, at være Synd.

En anden blev tilspurgt, om han ikke vilde sætte i Tal-Lotteriet, om han vidste vist, at han skulde vinde en Qvarterne, han svarte: vidste jeg dette, saa var Tal-Lotteriet ikke længer et Lykke Spil, og saa beholdte enhver de Penge de har, og saalænge jeg ikke veed forud: om jeg vinder eller ei, sætter jeg ei i Tal-Lotteriet.

16

        

1

Til Kongen! Om Tallotteriets onde Følger i de Danske Stater.

Kiøbenhavn, 1773. Trykt hos August Friderich Stein, boende i Ski- denstrædet No. 171.

2

        

3

Allernaadigste Konge!

Tillad, at een af Dine allerringeste, men allertroeste Undersaatter, i mange tusinde retsindige Medundersaatters Navn, allerunderdanigst bønfalder Dig om en almindelig Landeplages Ophævelse, paa hvilken Dine Undersaatters Velstand eller Veestand beroer. En Plage, for hvilken vi endnu have Struensee at takke, ja maaskee den er een af de største Ulykker, denne onde Mand har paaført Dit kiære Dannemark! En Plage, der inden føye Tiid kan ødelegge Dine Stater! En Plage, der udrydder den liden Lævning af Flittighed og Stræbsomhed, der endnu er til overs i den borgerlige Stand!

Sel

4

4 En Plage, dør undertrykker enhver ærlig Mand i sin retfærdige Næringsvey! En Plage, der giør enhver Familie usikker for Ødeleggelse, enhver Hosbond uvis om sine Tieneres Troeskab, der forarmer alle, beriger ingen, ikke engang dem, der skulde have Nytten deraf!

Allernaadigste Monark! Tallotteriet, dette ødeleggende Spil, er den Misdæder, hvilken jeg i Dag fordrister mig at anklage for Din Majestæts retfærdige Trone! Hævn, allernaadigste Konge! hævn Dine Undersaatter paa dette afskyelige Misfoster i Staten, og tillad Dine retskafne og troe Undersaatter, at de ogsaa for denne Landeplages Ophævelse opofre den Almægtige og Dig sin Taksigelse paa den allernaadigst anordnede Takke- og Bedefæst den 1ste December! Sande Røg- og Taksigelsesoffere ville vist opstige til den Allerhøyeste for slig en Velgierning af vort Lands Fader! Sande og ivrige, taknemmelige og kiærlighedsfulde Forbønner for Dig og Dit Huus og Din Arvedeel ville da igiennemtrænge de høye Himle, og bøn-

5

5

høres af den, der formaaer alting, og er saa rund til at bønhøre! Velsignelse og Velstand, og Gudsfrygt og Stræbsomhed skulle da paa nye faae Boepæl iblant os, og Dine Undersaatter skulle igien begynde at adlyde den næsten glemte, men ikke forgiæves givne Lov: I dit Ansigtes Sveed skal du adspørge dit Brød!

Tillidsfuld taler jeg til Din Maje- stæt! thi Fædrenelandets Kiærlighed, hvori Du søger Din Ære, fører Pennen. Frygt er langt fra mig, fordi jeg veed, hvor gierne Du hører det, der tiener til Dine Undersaatters Lyksalighed! Ikkun de Egennyttiges vrange eller falskpolitiske Forestillinger frygter jeg: men, mon hele Landets Suk og Raab ey er mægtig nok til at overskrige disse! Og mon min Sags Retfærdighed skal kunne undgaae Dit grandskende og vise Øye? — Ney, jeg er

forvisset, at Du, allernaadigste Konge! vil skiælne imellem de levende Billeder, hvilke jeg fordrister mig i dybeste Underdanighed at afmale for Din Majestæt, og hines falske og sminkede Larver, der skiule en

6

6 Vanskabning, hvis Beskuelse under sin rette Skikkelse maae forvolde alle Retsindige en Gysen.

Skue herned paa Dit Folk, aller- naadigste Monark! See, hvorledes de løbe vilde, og fattes den Tøyle, i hvilken vise Love burde styre dem til deres egen Lyksalighed. Den uhyre Mængde af Samlere for Tallotteriet, de prægtige Skildter med Overflødigheds Horn, hvoraf intet udgydes; de glimrende, skiønt næsten uventelige, Løfter paa enhver Lottosæddel, de Høytidelige Markskrigerier ved enhver Trækning; Alt lokker alle til at vove deres Skiærv, for paa en magelig Maade at naae en Lykke, hvilken de ellers med deres sure Sveed maatte forhverve sig. De kiøbe Haab for Penge, indtil Trækningen er skeet, da de fleste gaae tomhændede derfra; Faa faae deres udlagte Penge; Ingen giør nogen anseelig Lykke, som dog var enhvers Øyemeed. Mange, naar de have kiøbt Haab for alle deres egne Penge, saa kiøbe de for Klæder, Skoe, ja for Maden de skulde spise. Siden paa

7

7 Borg, eller ved et skammeligt Tyveris lade de deres Hosbond eller andre betale deres mislingede Haab, og nøyes ikke med at have ødelagt sig selv, men føre andre, end- og deres Velgiørere, i samme Ulykke, som deres Vindesyge haver paaført dem selv. Tøyleløse Ulyksalige! som vist behøve, enten at de tæmmes ved Love, eller at dem betages en Leylighed, saa tillokkende, som denne!

Umueligt er det, at anføre alle de Ulykker, hvorudi dette Lotterie er Aarsag. Det er ikke nok, at det har berøvet mange tusinde deres timelige Velfærd. Have vi ikke endog Exempler paa dem, der af Fortvivlelse over deres Tab ogsaa have giort eller villet giøre sig ævig ulyksalige, saa- vidt vi nemlig efter de aabenbarede Sandheder kunne dømme. Men hvor græsselig end denne Tanke er, saa ere dog de timelige Ulykker for Staten, der flyde af dette Lotterie, rædsomme nok, til at fortiene min allernaadigste Konges Opmærksomhed og Standselse.

8

8 Den 1ste og vigtigste er en almindelig overhaandtagende Armod, saavel hos dem, der spille, som hos dem, der ikke spille i Tallotteriet. At begge Parter tabe, er øyensynligt i den daglige Huus- holdning, hos enhver Handelsmand, hos enhver Haandværksmand; ja hos enhver, der skal leve af sine Medborgere! Klædekræmmerne og Fabrikørerne, samt den fattige Spinder og Væver tabe, i det Tienestefolk og andre bortspille deres Penge i Tallotteriet; thi tilforn kiøbte disse et Stykke til Hæders for det, de kunde spare sammen af deres Løn, i Stedet for de nu, i Haab om en større Lykkes Opnaaelse, heller opofre det til Tallotteriet. Skomagere og Skrædere klage det samme, og jeg er lige saa vis paa, at Præster, og Læger og Apothekers, Konstnere og alle andre mærke en Aftagelse i deres sædvanlige Fortienester, hvilken vist har sin Grund fornemmelig i dette fortryllende Lotterie, og er alt for mærkelig og følelig, at den ikke skulde drage de farligste Følger for Staten efter sig, nemlig en almindelig Aftagelse paa Velstand, og Fattigdoms Indsnigelse i alle

9

9 Stænder, hvis indbyrdes Baand er uopløseligt.

2) Den første var en almindelig Følge af Spillesygen og Spillets Ufordeelagtighed. En anden er mindre almindelig, men skadelig nok. Ligesom Flittighed undertrykkes ved Næringsveyenes Mangel, saa faaer Ladhed og Lediggang Overhaand. Mange gaae ledige, forbi de kunne intet faae at fortiene, men andre fordi de intet ville fortiene. Disse giøre sig Tallotteriespil til et Haandværk, tænke derpaa Dag og Nat, og forsømme ved saadanne idelige Grublinger al den Nytte, de ellers kunde giøre det Almindelige. Der gives virkelig saadanne Personer; og fra vore Naboer, de Tydske have vi hørt, hvorledes Haand- værksburse og andre intet andet foretage, end omløbe fra eet Sted til et andet, hvor Tallotterier trækkes, for at gribe Lykken, og vorde derved til uduelige Mennesker. Hos os spildes vist en halv Dag, hver Gang Lotteriet trækkes, af lige saa mange Personer, som om Helligdagene besøge Stadens Kirker. Gammel Torv kan vidne

10

10 med mig. Mængden ved Hovedkontorene paa Trækningsdagene vidne ogsaa om Le- diggiængere nok, saa jeg troer, at den Tid Flittigheden vandt ved Helligdagenes Afskaffelse, Har Tallotteriet fuldkommen igien berøvet i det ringeste Kiøbenhavn.

3) Ujævnheden i Penges Omløb maae uden Tvivl bidrage til dette Lottos @Skadelighed, skiønt denne Omstændighed er mindre kiændelig. Jeg slutter saaledes: Dersom een saare lykkelig Trækning for Spillerne, kan paa een Gang oplive Næringerne og Pengenes Omløb; saa kan det ogsaa mærkes, naar af de omløbende Penge hver anden Uge en halv Tønde Guld eller mere nedlegges hos Collecteurerne: Det første have vi seet ved nogle for Spillerne lykkelige Trækninger, altsaa maa det sidste ogsaa have sin Rigtighed, aller- helst naar Spillerne ere ulykkelige, og de største Summer af Indskuddet blive inde. Lotteriet trækker næsten hver Gang en Capital ud af Omløbet, som giør Afsavn paa Penge, og sætter Bemidlede selv, der bruge deres Penge i dette Spil, udaf

11

11

Stand til at gavne Staten og hielpe sin trængende Næste! Lotteriet giør saaledes bart for Penge, og hvad vinder det derved? Det samler sig en Dynge af Sædler, og gid disse vare noget mere Virkeligt, end de ere! Er Vindingen noget Virkeligt, saa er det... tør jeg nævne det med sit rette Navn? en Art Blodpenge! Landets paa en fiin Maade udtrakte Velstand! Armodens Pialter! Un- dersaatternes sure Sved!... Med Ret blev Entrepreneuren for det Hamborgske Lotterie en Vederstyggelighed for sine Medborgere!

4) Usikkerhed i Crediten er en betydelig Følge af vort Tallotto. Naar vi seer bemidlede Familier formedelst dette Spil, ey allene at blive forarmede, men tilsidst at bedrage deres Betroere, der mindst ventede deres Usikkerhed; saa maae vel enhver vogte sig for, at laane sine Penge uden rigtig Underpant. Hvad Skade dette forvolder de Redeligsindede i deres Næringsvey, er alt for tydelig! Penge, der ellers ved Omløb igiennem tusinde Hænder skulde fordobles, holdes nu

12

12

tilbage, og anvendes ikke til det Øyemeed, hvortil de ere bestemte.

5) Tienere og Regnskabsbetiente forføres af dette tillokkende Lotterie til Utroskab og Tyverie, saa enhver Hosbond billig bør frygte at betroe sine Underhavende mere end til Huusbehov. Vi have i disse Tider saa mange Exempler paa denne Sandhed, at jeg næsten ikke behøver andet Beviis paa, at Lotteriets Vinding til Deels er Blodpenge. Om endskiønt ikke alle saadanne tage sig selv af Dage efter sligt et Arbeid, som hiin Viintapperdreng: saa ere de dog næsten for deres øvrige Livstid ulykkelige, og blevne til uduelige Lemmer i Staten. Er ikke Lotteriet Skyld deri, som viser Folk en muelig Lykke, hvilken de efter nærværende Forfatning forgiæves søge paa anden Maa- de at opnaae? Mon da nu nogen virkelig har giort sin Lykke i Tallotteriet? Jeg tilstaaer, at jeg ikke kan nævne een eneste. Jeg kiender mange, der have spillet deres og andres Velfærd bort deri. Jeg kiender nogle, der have havt en ube

13

13 tydelig Fordeel af Lotteriet, men ikkun een af dem har et par Hundrede Rigsdaler endnu i Behold af Gevinsten. De øvrige have, ja de have alle, igien tabt deres Gevinst, og hvor meget til af deres eget! Bør da dette Lotterie taales, der giør saa mange ulykkelige, og slet ingen ret lykke- lig?... Kan Landets mildeste Fader bebyrde sig med saa mange Ulykkeliges Sukke?.. Dog, du allernaadigste Konge! er uskyldig; thi Undersaatternes Sukke faae ikke Lov at trænge sig igiennem til Din Majestæts Trone.

Men hvorved holdes da Landets Sukke tilbage? Jeg maae søge Grunden til denne Hindring i Statsmaximer; thi de, der tale politik om Tallotteriet, kalde det et fornødent Onde. Maaskee ogsaa de, der have aarlig Nytte af Tallotteriet, for saadan Egennyttes Skyld stræbe at bevare det. Mod disse formaaer jeg intet, men hine Statskloge vil jeg stræbe at igien- drive.

14

14

Naar disse Statskyndige sige: I." Tallotto er et nødvendigt Onde, saa længe vore Naboer holde saadanne Lotterier, paa det Danske Undersaatters Penge ey skulde gaae ud til Fremmede; „ saa giver jeg mig den Frihed at svare:

a) Kongens Undersaatter i Dannemark og Norge have aldrig viist nogen Lyst til at spille i udenlandske Tallotterier, førend de bleve indførte iblant os selv. Om Jøder undertiden afsatte nogle Kiøbesædler, saa skulde Skaden for disse Riger neppe være saa stor, som den, hvilken Landet maaskee nu lider allene ved det udenlandske Papiir, der formodentlig forbruges til Tallotteriets trykte og skrevne Sager. For Altona og paagrændsende Steder maa- skee den var befrygteligere, men

b) Har Kongen da ikke Magten i Hænder til at holde sine Undersaatter i Tomme? Øvrighedens Eftersyn, retfærdig Straf uden Skaansel; Betagelse af alle tillokkende Leiligheder, f. Ex. Forbud paa udenlandske Aviser og Placater, hvori de

15

15 udtrakte Nummere berettes; Forbud paa deres Indrykkelse i de Altonaiske og Danske Tidender; Forbud paa Collectioner i Danske Stater; Men først og sidst uudeblivelig Straf for alle dem, der overtræde. Alle disse Midler skulde vist giøre, at de Danske Stater ikke en Gang skulde tabe nogle tusinde Rigsdaler aarlig til Frem- mede; og mon dette Tab var af den Be- tydenhed, at det fortiente Betragtning af et Folk, der i andre Maader øse Penge ud til Fremmede i 10000 og 50000 Rdrs. viis? O ney! denne Statsmaxime er for svag til at udholde den Dybtænkendes Prøve.

II. "Ved vort Tallotterie svare vi ey allene vore egne Penge i Landet; men vi kunne ogsaa vinde Fremmedes.„ Et glimrende, skiønt uvist Paafund! Men om end denne Fordeel var vis, saa troer jeg, at en Konge bør ansee den med Foragt. En Konges Retfærdighed tillader neppe at udsuge Udenlandske ved saadanne Midler, og om end nogen vilde billige dette, saa skulde de neppe ville billige det, naar Kongens egne

16

16

Undersaatters Ødeleggelse var uadskillelig forenet dermed. Ney, allernaadigste

Konge! Dine vise Anordninger og Opmuntringer i andre Henseender vise os, at Du heller ønsker, at, Dine Undersaatter ved en roesværdig Flittighed forhverve sig andres Penge, hvorved de selv leve tillige. Du vil heller, at de ved Tarve- lighed og indvortes Næringers Befordring spare de unødvendige Penges Udflydelse af Landet, end Du vil saa uædel en Vinding! Større Ære, varigere Lykke, nærmere Overeensstemmelse med den Allerhøyestes Forskrift til Menneskenes Lyksalighed, ere Belønningerne, naar vi paa en redelig Maade fortiene andres og spare vore egne Penge, end naar vi søge det ved eet i alle Henseender fordømmeligt Vove- og Lykkespil! Altsaa bortfalder ogsaa denne Statsmaxime.

III. "Hvad Kongen vinder ved Tal- lotteriet, kan ansees, som en frivillig Skat, og kan spare Undersaatterne for andre trykkende Skatter.„ Atter falsk! Af ovenmeldte sees, at Tallotteriet trykker

17

17 Landet langt mere, end den yderste Grad af Formueskat. I denne betaler den, der har noget, i hiint den, der intet har, men ønsker at faae, og ønsker saalænge, indtil han er slet nøgen. I denne er Billighed og Jævnhed, i hiint ikke. Denne anvendes heel til Kongens og Landets Vel, af hiint gaaer et Par Tønder Guld med, eller maaskee dobbelt, allene til Lønninger for saadanne Personer, som ved alt deres Arbeid ikke giøre det Ringeste til Guds Ære og til det Almindeliges Gode, men tvertimod til dets Undergang. Jeg sætter, at Kongen vinder ligesaa meget, som alle disse, og det er maaskee for meget, saa giver Allerhøystsamme 100 bort af Un- dersaatternes Penge, for dermed at tilvende sig andre hundrede eller mindre. Dette

synes en umaadelig Rente, og viser det hele Anlægs Skadelighed. Men, kan et Anlæg til en frivillig Forspildelse af sine Penge ikke ogsaa være uretfærdigt? Man svarer vel: "Den, der ey vil ødelegges,

kan jo lade være at spille.,, Ja,

dersom man først vil til intetgiøre Menneskeligheden! Enhver, der er i maadelige

18

18

Omstændigheder, ønsker at forbedre dem. Grunden dertil er lagt i den menneskelige Narur. Lotteriet synes den gienneste Ven til at opfylde dette Ønske. Det lover Guld og grønne Skove, og man troer det, fordi man ønsker det.

Man sætter altsaa for een Gang i Lotteriet. Tabes det Indfatte, saa vil man have Sit tilbage, og hvad synes retfærdigere! I dette Haab spiller man ef- terhaanden sin Velfærd bort. Man sørger oven i Kiøbet Helbreden bort med, naar Haabet feiler. Man fordømmer sin onde Skiæbne. Man sulter og gaaer nøgen. Man vorder unyttig for sig og for alle andre, der skulde leve med os og ved os. Mon ikke da Anlægget af et Tallotto er et uretfærdigt Anlæg, da det just rører de menneskelige Tilbøyeligheder paa det ømme Sted, og ved sine tillokkende Løvter efterhaanden fører dem paa Afveye, fra hvilke de ey kunne sinde tilbage? Løvter om en falsk Lyksalighed! Thi ikkun den Lyksalighed, hvilken jeg i mine Pligters Udøvelse har opnaaet, holder jeg for den

19

19 sande! Tallotteriet er langt fra at give den, men vel det Modsatte. Vee da slig en Anstalt, som fører Mennesket saa langt fra sin Bestemmelse, som er: At befordre Guds Ære, og sin og Næstens sande Lyksalighed!

Men, maaskee nogen kunde falde paa, at: "fordi alle disse Sandheder passe sig paa Kiøbenhavn, saa passe de sig ey paa alle Kongens Stater.,, Hertil svarer jeg: Jeg tilstaaer, at Lottospillet ey er saa giængse overalt i Pro- vintserne som i Kiøbenhavn: men det kan vorde der ligesaa ødeleggende! Og om end dette ey var at befrygte, saa fortiener Kiøbenhavn allene saa megen Betragtning, at naar dens Ødeleggelse, som er vis, dersom Tallotteriet vedbliver, kunde afvendes ved dets Ophævelse, saa var denne Priis ikke for kostbar. Overdaadighed har lagt Grundvolden til denne Stads Ruin, og Tallotteriet er i Stand til at fuldføre Resten.

20

20 See, Dyrebareste Monark! saa

svage ere deres Grunde, der raade Tallot- teriets Vedvarelse, saa stærke derimod deres, der ønske dets Ophævelse. Der er næsten ingen Middelvey imellem dets Ophævelse og Dine Undersaatters Ødeleggelse. Nogle hundrede Egennyttige ville maaskee ønske dette sidste, og mange tusinde Retsindige sukke om det første. Bønhør da allernaadigste Konge! de Retsindiges Bønner, for Din egen Samvittigheds Skyld, for Dit Folks Skyld! Lad ikke mit allerunderdanigste Vidnesbyrd allene fortiene min dyrebareste Monarks Tillid! Befael Dine troe Mand, at prøve det! Lad Stadens Øvrighed, ja Tallotteriets Justitsdirection selv, paa deres Samvittighed vidne, hvad dens Indbyggere lide ved dette Lotterie! Lad Præsterne, som see alles Nød og Elendighed, aflegge deres Vidnesbyrd! Lad Dine Lovkyndige Mænd prøve begges Grunde, og giøre deres Forestilling der- om! Høyere Vidnesbyrd maatte maaskee

være mindre vægtige i denne Sag, thi de Store kiende ikke den almindelige Nød! Nogle ere maaskee, der ved Tallotteriets

21

21 Haandthævelse allene see paa deres egen Nytte; andre følge en Statsregel, der i sig selv er grundfalsk, og har intet, uden det blotte Skin af Sandhed; andre ønske maaskee, at Kongen maa giøre sig gode Indkomster af Tallotteriet, fordi de frygte for een, af Retsindige længe forønsket og uden Tvivl ligesaa nødvendig, som billig, Formueskat, der maatte berøve dem nogle tusinde Rigsdaler. Saaledes maae Landets sande Nytte ofte staae tilbage, og opofres for enkelte Personers Egennytte! Saaledes søger saa mangen een, hver paa sin Maade, at tilvende sig en Deel af Landets Fattigdom, og saare Faa opofre noget, eller foretage noget af Pligt og sand Kiærlighed til Fædrenelandet!

Allernaadigste Konge! Forlad, at

jeg i dybeste Underdanighed har fordristet mig, offentlig at fremlegge disse i mine Tanker vigtige Sandheder. Jeg skyldede mine Medundersaatter Gienpart af det, hvad jeg i deres Navn har fordristet mig at forestille og allerunderdanigst at bede. Min Hensigt med deres offentlige Be-

22

22 kiendtgiørelse er desuden, at mine anførte Grunde maaskee maatte bevæge Tallotteriets Velyndere selv til at ønske dets Undergang; ja mit Øyemeed, oplivet af den varmeste Kiærlighed til min Konge og mit Fædreneland, er, ved disse Tankers offentlige Kundgiørelse, underdanigst at overtale alle, alle min dyrebare Konges høyeste, høye og vise Raadgivere, til at befordre dette Ondes Undergang ved Deres formaaende Forestillinger. Hvor stor Ære skulde det ikke tilbringe os Danske, dersom vi i dette, som tilforn i andre Tilfælde kunde sige om Dig, Vor Christian: Du har ogsaa heri været et værdigt Exempel for Kongerne i Europa!

allerunderdanigst

af

en Patriot.

1

Tall Lotterie Spionen. No. 1.

Kiøbenhavn, 1773. Trykt hos H. I. Graae, boende i Knabroestrædet i No. 70.

2

        

3

Aldrig har man siden Trykke-Frieheden lever mere stille og indgetogen end nu; man seer sielden noget Nyt fra Pressen, da det derimod i Begyndelsen var saa meget, at man neppe fik Tid til at giennemlæse det alt. Aarsagen dertil kan vel være forskiællig, dog tænker jeg Tallotteriet giver enhver saa meget at bestille, at ingen mere herefter skiøtter om at skrive. Jeg derimod, som ei har Leilighed at spille i dette Lotterie, og følgelig heller intet Haab om at faae store Gevinster, jeg finder Fornøielse alene i at see Lotteriets Trækning, hvilket desuden er min Pligt som Spion. Man seer alle Tider en heel Deel Men- nesker, begiærlige efter Udfaldet, og naar Tallene ere udtrukne, gaaer de fleste misfornøiede bort; nogle forbander Lotteriet, andre truer med dog engang at ruinere samme, skiønt de visselig til Slut- ning ruinere sig selv. Sidste Gang havde en

4

4 stakkels Soldat i alt vundet 6 Rdlr., hvorover han saa meget fornøiede sig, at han bandede paa Tydsk: han vilde kiøbe hele Vimmelskaftet. En fattig Kone, som jeg før aldrig havde seet, kom til mig og med megen Glæde fortalte: at have vundet 4 Mark. Jeg ønskede hende til Lykke, og forsikrede jeg tog Deel i hendes Fornøielse. Jeg stod bag ved en Person, som jeg ikke kiendte, han havde en Lotterie-Seddel i Haanden, hvorpaa stod 10 Rdlr. Han fik et af sine Tal ud, og bandte dyrt paa, han samme Aften vilde giøre en Tour ud til Lundehuset, og fortære hvad han havde vundet, siden han fik mindre end han havde ventet. Paa min venstre Side stod atter tvende Personer, hvoraf den eene havde en heel Deel Tal paa en skreven Seddel, trende af disse Tal kom ud, og han bandede Collecteuren græsselig, fordi han Dagen tilforn havde sagt til ham: at der nu var for sildig, og at ingen Lotteri-Sed- del mere blev udstædt; havde den lumpen Knægt giort sig Umage, sagde han: saa kunde han gierne have skaffet mig en Seddel i det mindste paa Ge- neral-Contoiret, men Sagen var: jeg havde just ingen Pænge hos mig, og jeg er ham tilforn 14 Rdlr. skyldig. Et andet ungt Menneske mødte jeg, der gik og havde een under Armen, som beklagede sig meget over, at han denne Gang havde tabt paa bestemte No. 56 Rdlr. Nu, siger han: nu har jeg i alt tabt 350 Rdlr., og den meste Deel af disse Pænge er jeg min Collecteur skyl

5

5

dig, jeg ventede denne Gang at faae mine Tal ud, men jeg bedrog mig skammelig; nu har jeg i Sinde at ophøre reent med at spille, og det af tvende vigtige Aarsager; for det første kan jeg ei faae længere Credit hos min Collecteur, ei heller veed jeg hvor jeg i en Hast skulle faae Pænge til Laans at betale ham det jeg er ham skyldig; og for det andet saa agter jeg mig med det første op til Examen, og følgelig faaer andet at tænke paa end Tal-Lotteriet; ifald jeg skal komme derfra uden Skam. Jeg spiste siden i et Selskab om Aftenen, hvor intet andet blev talt om end Tal- Lotteriet; Svensken, som nu fører! Proces om en Gevinst i Lotteriet, blev mest bragt paa Bane, nogle tildømte ham Pængene, andre fradømte ham dem. Tvende Personer, som uden Tvivl vare Jurister, eftersom de hver vare forsynede med en Guld galuneret Hat og Guld-Lidser om Klæderne, hvori den eene ei syntes at give den anden noget efter, blev i denne Dispute saa overmaade ivrige, at de nær havde faaet hinanden ved Hovedet; jeg for min Deel frygtede mere for at de skulle giøre deres net accomoderte Haar nogen Skade, ifald det havde blevet Alvor, end jeg frygtede for Blods Udgydelse. Endelig blev Sagen ved andres gode Mellemhandling nogenledes bielagt, som vel var, og opsat til næste Gang. Jeg gik siden igiennem en vis Gade, og kom til en Port, hvor jeg havde noget at forrette. Jeg studsede ved at see et ungt smukt Fruentimmer, der bitterligen

6

6 græd; jeg tilstaaer, at jeg ret heftig blev rørt ved dette Syn, Endelig tog jeg mig den Dristighed at tale hende til, og med megen Ærbødighed spurgte om Anledningen til hendes store Bekymring, forsikrede tillige, at saadant ei skedde af nogen utidig Nysgierrighed (hvilket man dog havde Aarsag til at troe af en Spion) mens alene for at vide, om jeg maaskee kunde være hende til nogen Tieneste. Min Herre! sagde hun, De kan neppe hielpe mig i det mig fattes, desuden har jeg ei den Ære at kiende Dem, men ikke desto mindre vil jeg dog efterkomme Deres Forlangende: Jeg er her i Huset hos en gammel temmelig bemidlet Moster, jeg er af Begiærlighed til at vinde bleven forført til at spille i Tal-Lotteriet. Min Herre! kan vel selv tænke, at de faa Penge jeg undertiden kan faae fra mine Forældre, ei ere tilstrækkelige nok til at sætte noget anseeligt i Tal-Lotteriet, (thi Collecteuren har sagt mig, at uden en anseelig Indsats kan heller ikke vindes nogen anseelig Gevinst) min Moster havde altsaa nogle gammeldags Prætiosa liggende, hvoraf jeg resolverede at tage nogle og sætte paa Assistencehuset for 11 Rd.Disse Penge har jeg denne Gang paa nogle bestemte Tal sat i Tal-Lotteriet, og desværre tabt dem allesammen. Tænk nu selv hvilken Ulykke jeg er i, kommer min Moster efter dette, saa er jeg den allerulykkeligste Pige i Verden. Hun jager mig vist ud af Huset, og jeg taber derved endnu maaskee det som mere er; thi som min Mo

7

7

ster selv ingen Børn har, saa har hun indsat mig som eeneste Arving, og hun kan altsaa ved denne Leilighed faae i Sinde at giøre mig arveløs. Jeg anhørte hendes Klagemaal med megen Rørelse, og sagde: at ifald hun helligt vilde love mig ei herefter at befatte sig mere med Collecteur eller Lotterie, saa vile jeg denne Gang meget got hielpe hende ud af denne fortrædelige Sag; hvilket jeg desuden ansaae som noget jeg var det smukke Kiøn skyldig. Saa inderlig som hun tilforn var bedrøvet, saa hiertelig blev hun ved dette mit ringe Tilbud fornøiet. Hvad Tak, (sagde hun med megen Yndighed) er jeg Dem min Herre! ei skyldig for denne store Tieneste? Jeg forsikrer Dem høiligen: at jeg aldrig mere skal vove mig saa yderlig; og jeg vil af mit ganske Hierte erstatte Deres Godhed, som den, Himmelen selv har sendt til at udfrie mig fra en saa farlig Sag, der visselig ellers har forvoldet min timelige Lyksaligheds Tab. Jeg bad hende om en Times Tids Forløb at være tilstæde ved Porten; hun lovede det, og holdt rigtig sit Løfte. Jeg gik imidlertid hen til en god Ven, som giør sig en Ære af at tiene godt Folk i Nødsfald, med at laane paa Pandt, alene for en billig Douceur af 30 Procento. Jeg leverede ham mit Uhr og min Ring, og endelig efter nogle smaae Omstændigheder fik disse 11. Rigsdaler, dog maatte jeg helligt love ham inden otte Dage at skaffe ham hans Pænge tilbage med 1 Rdlr. 3 Mark Douceur, hvis ikke,

8

8

maatte jeg ei fortryde paa han heholdt Pandtet. Uagtet end Vilkaarene vare haarde nok, indgik jeg dog Pagten ganske villig, alene for at redde den- ne Uskyldige, som med megen Længsel ventede efter mig i Porten. Jeg leverede hende Pængene, som hun med megen Forbindtlighed modtog, og tillige erindrede hende om sit Løfte, hvilket hun ubrødelig lovede at holde. Pængene har hun siden rig- tig betalt, og jeg har ved denne Leilighed forskaf- fet mig hendes Venskab, som jeg virkelig anseer for Erstatning nok for saa ringe Tieneste, og som Spion kan jeg ei heller vente en bedre eller større Lykke; thi jeg veed meget vel at Spioner har kun ganske faa Venner, især blant det smukke Kiøn. For Resten da ingen kiender hverken mig eller denne Jomfrue, haaber jeg ei i ringeste Maade at have forseet mig i at giøre dette bekiendt, især da det skeer med Vedkommendes egen Tilladelse, paa det andre kan speile sig i dette Exempel, og altsaa vogte sig for at falde i Fristelse.

1

En kort, men fuldstændig

Maade,

at kunde vide

1 eller 2 Tal

af de som trækkes i

Tal-Lotteriet,

ved Hielp af en her hosføiet

grundig Tabel.

Kiøbenhavn, 1773.

Trykt og faaes tilkiøbs hos H. L. Sander og I. S. Morthorst, boende i store Fiolstræde.

2

        

3

Det er unægtelig, at man ved Tal kan udgiøre mange Ting, som ved andre Ting ei kan udregnes. Vi har af den antike Historie-Bog sandfærdige Efterretninger om de enfoldigste Folk, der ei har kundet regnet, men dog for- staaet saa meget af Tal-Videnskabet, at de har kundet sagt forud, det Aar de ere døde udi; det var noget meget.

4

4 Andre derimod har ved Tal kundet forudsige Familier, hvad der skulde tildrage sig med dem, deres Børn, Børne-Børn, og Børne-Børns Børn.

Flere derimod har kundet sagt, om denne eller hiin snevre Jomfru skulde spadsere Møe eller Hore ud af Verden; om denne eller hiin Aagerkarl skulde dreies om paa det pikkede Pla gehiul af de 96 Furier. Om Skindpelse-Herrerne skulde blive de, der skulde besidde Jordens Troner i de sidste Verdens Tider; og om Fleske-Ma aldrig skulde glemme at bære Silkeklæder.

Tænk engang, hvilke vigtige Ting! naar disse kunde forudsiges efter de

5

5

Gamles artige Tal-Label, hvor meget lettere kan man da faae at vide det ene eller de to Tal, der skal spadsere ud igiennem Lykkens Hul. Her ere mange Maader med Tal at regne paa, men ingen grundigere, vissere og løierligere, end denne, som jeg her anfører.

Det var denne Tabel, som de 13 Sybiller fik al deres Viisdom fra; det var denne Tabel, der var Grunden til de Gamles Orakler; den var det fornemste Element til Drøm- menes Forklaring, og til de Syner, man havde i hidsige Rase-Syger; den var Begyndelsen til Tidernes Beregning og Almanakkerne, som vare ei saa fulde af Usandheder, hvis man mere raadførte sig med denne Tabel;

6

6 thi for en Stiernekiger er denne Tabel uundværlig, hvis de begreb det.

Tabel,

hvorefter man kan vide, hvilket 1 eller 2 Tal, der skal komme ud i TalLotteriet:

7

7 Denne Tabels Brug skeer paa følgende Maader:

1) Begynder jeg fra det Tal, der først falder mig ind, holder Fingeren derpaa, og saa vælger alle de Tal langs ned i hver Rad, der er det syvende for fra; denne er den første Made

2) Begynder jeg fra det Tal, der først er faldet mig ind, dernæst vælger jeg det tredie Tal i fierde Rad neden fra, fra begge Sider, og siden det andet Tal i fierde Rad oven fra fra begge Sider; denne er den anden Maade.

8

8

3) Begynder jeg fra det Tal, der først er faldet mig ind, og saa vælger jeg de Tal, der staaer skraas ned ad til Tiden til høire Haand, og skraas op ad til Siden til vestre Haand; denne er den tredie Maade. Anmærkning til den anden Maade er, naar jeg ei har fire Rader oven fra det Tal, der er først faldet mig ind, vælger jeg det andet Tal for og bag i sidste Rad, som nødvendig udgiør mig en Ambe. Ligesaa naar jeg ei har fire Rader neden fra, da skeer forbenævnte i første Rad.

Anmærkning til den tredie Maade er, at man vælger det fierde Tal fra begge Sider i samme Rad, hvor man

9

9

har det Tal, som man er først faldet paa. Nu, Hr. Skindpels! kom nu med de gamle Sølvpenge, som have ligget saa længe frugtesløs i Skindposen, de kommer ind igien med Renters Ren- ter; det forsikrer Tal-Lotteriet dem paa. Hr. Nathue! giem nogle af de Skillinger, som forødes unyttig hos Vertshuusmanden, til Tal-Lotteriet. De kan jo dog ikke taale to Subge- ner, førend de ere overmaade drukken, og maa gaae hiem med en farlig Takt, der ofte endes med Svømmen i Rendestenene.

10

10 Hr. Slaabrok! jeg forsikrer dem paa Tal-Lotteriets Vegne, at naar de vil anvende nogle af de Penge, de bruger til unyttig Pons, og sætte dem i Lotteriet, vil de ei fortryde det, om De vinder i Tal-Lotteriet. Hr. Ladhed! forsøg dog deres Lykke, og vind. Der ere adskillige af deres Medbrødre, som have opnaaet dette Ønske, at de kan uden Arbeide henbringe deres øvrige Livstid i al Magelighed, og uden nogen Sorg eller Bekymring.

Hr. Vindesyge! tag deres Penge, de paa en ublu Maade aagrer og sæt dem i dette Lykkespil, da

11

11 det vist vil indbringe dem hundrede- fold Renter.

Frue Høi-Sæt! læg den forføriske Kofte af, bliv huuslig og ydmyg, sæt i Lotteriet, og vind, da hun derefter kan gierne taale imellem at give den Fattige en Skilling.

Frue Netteldugs-Forklæde! hun bruger for meget Snustobak. Hun giør bedre, om hun røger den; thi det kunde være en Helbredelse for hendes svage Temperament. Sæt i Tal-Lot- teriet, og vind. Frue Ligegyldig! vær eftertænksom, og giv ei saa mange Penge unyttig bort. Tag denne for hende saa be-

12

12 qvemme og ønskelige Leilighed i Agt, sæt i Tal-Lotteriet, og giv noget af det hun vinder til den Nødlidende.

Om Drømme.

Man kan ikke, uden med største Forundring, anhøre den gemene Mands Fortælling om Drømme, der ere saa indtagne deraf, at de ikke ere at bringe fra denne deres Indbilding. Jeg har for nogen Tid siden seet øiensynlige Prøver derom. En skikkelig, men enfoldig Mand, der overmaade var indtagen af Drømme, spurgte mig, hvad jeg holdt om Drømme? Jeg svarede: Slet intet. Ei, sagde han, det er noget forskrækkeligt at høre, skulde man vente saa slet Oplysning hos Dem.

13

13 Af Erfarenhed har jeg havt store Prøver herpaa, sagde han videre, at Drømmene ere de beste Spaamænd. Jeg blev med største Dybsindighed overvældet af denne Mands Tale. Omsider spurgte jeg ham: Hvad Grunde han kunde give mig om Drømmenes Vished? Han fortalte mig adskillige forunderlige Hændelser, der havde tildraget sig med ham, og at han altid af sine Drømme kunde forudsee, hvad der vilde møde ham, enten Ont eller Got. Iblant andet anførte han og et Exempel om en Kone, der for en føie Tid siden havde drømt om tre Tal i Tal-Lotteriet, nemlig 6. 50. 55, og derpaa vundet en anseelig Terne. Han søgte og at frembringe flere saa- danne Grunde, for at overtale mig til

14

14 at bifalde denne hans Mening; men da han mærkede, at jeg ikke var at overtale til at antage hans Grunde, forlod han mig med største Hidsighed, og sagde: Jeg hører nok af eder, at I er en Fritænker, de troer slet intet. Men hvor skal man faae al den Troe skrabet sammen, der kunde formaae een til at sætte nogen Tillid til denne moersomme Fantasie? Jeg kan ei forestille mig, at nogle af mine Medmennesker skulde have den Ære at omgaaes med Aanderne, siden disse ere saa artige om Nattetider at komme maaskee langveis fra, for at tale noget med dem om Tal-Lotteriet. Først troer jeg, at Aanderne bekymrer sig meget lidet om Tal-Lotteriet. For det andet mener jeg, at de, der ere hengivne og

15

15

forblindede af Begierlighed til at vinde Penge, have alt for skidne og forfængelige Siæle, til at kunde omgaaes med disse saa ædle og rene Aander. Jeg holder for, at Grunden til det der siges, at man i Kaffe kan see de Tal, der kommer ud i Tal-Lotteriet, ligeledes i Kort, Drømme, o.s.v. kommer af den store Begierlighed, som føder Fantasie, der bestandig svever os i Tankerne, enten om de Tal vi have vunden paa, eller og af andre er vundet noget anseeligt. Heraf seer man ofte de indbildte og formeente Tal at komme ud, hvilket er ganske mueligt, da et Tal gierne kan komme ud mere end engang.

Derfor vil denne her anførte korte Tal-Tabel ganske vist behage og fornøie

16

16 Læseren, saasom den ikke alleneste findes grundig, men endog beqvem og fattelig.

Det var at ønske, at de Eenfoldige vilde lægge sig mere efter slige Tal- Videnskaber for ei saa ofte at finde sig bedragne i deres Regninger.

1

Drømmebog for de som spille i Tal-Lotterie.

Af det Italienske.

Kiøbenhavn, 1774.

Trykt hos M. Hallager, boende paa Nørregade No. 245.

2

Anmærkning.

Uden at indlade os i nogen Undersøgelse om Aarsagen til Drømme, og hvorvidt man kan og bør stole paa dem, ville vi blot sige: At nærværende Drømebog har sin Oprindelse fra Italien ligesaavel som Tal-Lotteriet. Man har tilføiet den en Anviisning, hvorefter Tal kan vælges paa enhver Drøm. Elskere af Drømmes Udtolkning og Tal-Lotterie kan herved lige saa snart komme til en Quaterne, som ved at gribe Tal i Collecteurernes Maskiner eller Lykkepotter.

3

Drømme. 1) Solen. 2) Natvægterne.

3) Fad, Viin og Kielder.

4) Stierne og Cometer.

5) Begravelser.

6) Maane.

7) En Hund, og en Biørn, eller Biørn-

inde.

8) Et Par Saxe.

9) Det berømte franske Rovdyr.

10) En Kanone og Kugler.

11) En Musefelde.

12) En Hattemager, 13) En Lysestage. 14) En Slange.

4

4 15) En Vindmølle.

16) En Møller naar han maler. 17) Fred.

18) En Musikus.

19) En Brændehugger.

20) En Bager.

21) En Barbeer.

22) En Vaabensmed.

23) En Hiord af stor Qvæg.

24) En Bedrager.

25) Et Spitsbuberie.

26) En Tater og en Stiernekyndig.

27) En Spinderske.

28) En Skræder.

29) En Felt- eller Krigs-Leyr.

30) En Muurmester.

31) En Meelmand.

32) En Skildvagt.

33) Et Skib.

34) En Soe.

35) En Guldsmed.

36) En Apotheker.

37) En Skoemager.

38) En Skiønne Raritets Kræmer.

39) En Gallie.

40) Et Herberge.

5

5 41) En Fisker.

42) En Hest

43) En Jomfrue i et Vindue.

44) Et Embede.

45) En Vaskekone.

46) En Bonde.

47) Et Taarn.

48) En Fegtemester.

49) Kierlighed.

50) En Kiempe.

51) En Kareth.

52) En Urtegaardsmand i Haven.

53) Et Huus.

54) Sovende Oxe.

55) En Tigger.

56) En Esel.

57) En Skiefer.

58) En Jagt.

59) En Blomst.

60) Flinter og Pistoler.

61) En Jæger, naar han har skudt.

62) En Bogtrykker.

63) Træer og Græs.

64) En Staldkarl.

65) En Kat.

66) En Syekone.

6

6

67) En Brønd.

68) En Broe.

69) En Nattergal.

70) Et Slot.

71) En Giede.

72) Et Kaffe-Huus.

73) Et Hospital.

74) Et Postbud.

75) En Jøde.

76) En Sygdom.

77) En Dommer.

78) En Isenkræmmer.

79) En Mynt.

80) En Courier.

81) En Tempel.

82) En Urtekræmmer.

83) Frugt.

84) En Kirke.

85) Skarpretter.

6) En Skuffe.

87) En Kandestøber.

88) En Blikkenslager.

89) Misundelse.

90) Lykken.

7

7 Andre Drømme. 30 Aaben 45 Aabenbar 51 Aabenbarelse 1 Aabenbaring 71 Aabenhiertet 29 Aaben Himmel 59 Aaben Mark 4 Aabner 81 Aadsel 19 Aand 33 Aande

12 Aar og Dag 41 Aarvaagenhed 11 Aasyn

6 Abbed 90 Ablat

13 Accise

84 Accorderer 21 Adelskab 15 Adelsmand 17 Adgang

89 Adlyde 31 Admiral

90 Admiralskib

3 Adskille

18 Adsplitte 63 Adstadighed 82 Advare

55 Æbler 39 Æblekræmer 2 Ædende Vahre 12 Æde

44 Ædru

31 Ægtemand 25 Ægtefolk 10 Ægteseng 16 Ældgammel

45 Ældre

9 Ængstelig

4 Ærbarhed 56 Ærbødighed 41 Ære

89 Pærer 89 Ærinde 29 Ærerørig 48 Æresbeviisning 50 Ærestøtte

19 Æretitel

8

8

15 Ærgierrighed

1 Ærlig 61 Ærlighed

13 Ærter

51 Afbeder 64 Afbilder

16 Afbider 69 Afbryder

15 Afbræk 61 Afbryde 34 Afbanke

30 Afdeele 7 Afdrage

11 Affald 81 Affælde 33 Affærdige 19 Affekt

31 Affile

22 Affødning 87 Afgaae 43 Afgang 50 Afgift

17 Afgnave 66 Afgrøde 41 Afgrund

18 Afhandle 52 Afholde 40 Afhuggge 45 Afkoge

12 Afkom 3 Afkorte 19 Afkrog 38 Aflade 51 Af Lave 44 Afmaale 25 Afmagt 61 Afmale 74 Aspine

16 Afplukke

29 Afrense 18 Afrette

30 Afridse 5 Afrive

57 Afsætte

3 Afskaarne Negle 34 Afskaffe

13 Afskave

4 Afskeed 1 Afslide

14 Afstikke 41 Aftærske 89 Aftale 24 Aften

17 Aftenstiernen 58 Aftiene

23 Aftoe 61 Aftørre 25 Aftrykke

9

9 1 Aftvinge 28 Afvælte

88 Afvænne 4 Afværge

84 Afvei 7 Afvise 63 Afviske 11 Agerreen

19 Agermuus

89 Agte

35 Agtpaagive 43 Agtsom 27 Albue 10 Alderdom 55 Alfarvei 83 Allarm 20 Allehaande 3 Allevegne 82 Almisse 77 Alvorlig 79 Amager 66 Amindelse 10 Amme 22 Andensteds 43 Andrik

20 Anfald 13 Anfegte 57 Anføre 75 Angaaer

90 Angenem 47 Angest 74 Angivelse 9 Angive 65 Angribe 53 Anhang 90 Anker 1 Ankertov 47 Anklage 81 Anklager 39 Ankomme 21 Anlande 74 Anlegge 8 Anledning 85 Anmælde 14 Anmærke 77 Anmode 84 Annamme 19 Anordne 39 Anrette 24 Anrøre 90 Anseelse 20 Ansee 71 Ansigt 30 Anslaae 83 Anslaq 14 Anskrig 30 Anstaaer 24 Anstifte

10

10

49 Anstille 72 Anstød 10 Anstryge 29 Antage 85 Antal 90 Antaste 34 Antænde 81 Antegne 28 Antræde 35 Antreffe

19 Anvende

20 Anviisning 1 Apotheker

44 Baad

19 Baadsmand 56 Baadstage

11 Bade

5 Badstue 54 Bæk 27 Bændler 59 Bænk 81 Bær 22 Bære

45 Bærme

11 Bagbinde 21 Bager 90 Bagest

37 Appetit

28 Ar

15 Arbeide 77 Arbeide ved Lys @13 Arbeidsløn 55 Arkpapir 90 Arresteret 8 Artig 71 Arveløs 51 Arving 6 Aske 82 Avind 53 Avlsgaard

B.

17 Baghuus 43 Baglast 57 Bagtalelse 50 Bagstue 86 Bakke 77 Bakkelse 1 Bange

29 Banghed 39 Bark

24 Barmhiertighed 17 Barnefødsel 29 Barnesvøb 11 Barselkone 89 Barselseng

11

11 37 Bebinde 83 Bede 21 Bedrage 33 Bedrøve 89 Bedrøvet 15 Beesk 39 Befalde

1 Befale 25 Befatte 31 Befænges

9 Befæste 74 Beflitte 47 Befordre

89 Beføre 19 Befrie 31 Befrygte 40 Begaae 59 Begave 78 Begiære

7 Begive sig 18 Begræde 80 Begravelse

8 Begrave 33 Begribe 30 Begyde 85 Begynde 32 Behage 18 Beholde

90 Behøve

61 Behøvle

4 Bejae

43 Bejamre 88 Beile 54 Bekiende

29 Bekiendt blive 71 Beklæde 23 Beklage 64 Bekomme

21 Bekoste 17 Bekostning 37 Bekræfte

8 Bekrige

11 Bekymre sig

42 Belade 12 Belee

81 Beleiring

44 Beligge

22 Bemægtige 70 Bepryde

9 Beramme 20 Berede sig 41 Berider 67 Beride 54 Bernsteen

43 Berømme 60 Berøve

5 Berygte 15 Befaae

12

12 48 Besegle 11 Beseile 1 Beseiling 39 Besidde 72 Besinde 4 Beskierme 41 Beskikke 48 Beskrive 34 Beskue 15 Beskylde 10 Beslaae 70 Beslutte 83 Besmitte 1 Besmøre 20 Besnære

87 Besøge 30 Bespotte 41 Bestænke

74 Bestandighed

39 Bestiele 28 Bestille

40 Bestrøe 9 Bestyrtse

11 Besvære

88 Besværlighed 19 Besvime

24 Betænke 48 Betakke 1 Betale

19 Betiene 7 Betinge 80 Betle 19 Betrække 24 Betragte 43 Bieffe 90 Bielde 29 Bierg 17 Bibliothek 43 Bide 19 Bidsel 34 Bie, Insect

63 Biekage

17 Bie, tøve 39 Biesværm

64 Bifalde 48 Billede

65 Billighed 47 Binde

11 Bindehund

18 Bismer 13 Bitter

5 Blaat Øie 17 Blæg 34 Blækhorn 15 Blæse

68 Blæst 24 Blakket

69 Blive

13

13 16 Blodigle 36 Blommer 49 Blomster 43 Blomstre 16 Blød 36 Blødgiøre 51 Blødsøden 1 Blufærdig 11 Boepæl 54 Bordyre 90 Borgemester 16 Borgerskab 39 Bortflytte 51 Bortgifte 25 Bortkaste 6 Bortsælge 88 Bøder 84 Bødker 31 Bøie 23 Børste 77 Brænde 15 Brede 11 Brev 40 Bringe 21 Briste

61 Broute

3 Brødsmule

82 Brødre

19 Brøndvand 41 Brudesmykke

40 Brud

11 Brudgommen 39 Bryllupsvers 89 Bryst 43 Bugvee

4 Bukke 87 Buldre 15 Bulne 38 Bundfald 50 Bussemand

48 Buxer 34 Byde

1 Byesvend

83 Bygbrød 64 Bygge

41 Byggryn 32 Byld

49 Bylt 61 Bysse

2 Bytte

C.

4 Caffe 88 Canaille

47 Cammerat 14 Cancellie

14

14 23 Capellmester 20 Caper 18 Captein 47 Citron 1 Commandant 90 Commandere

35 Daane 62 Daare 84 Dadle

89 Dække Bord 17 Dæmpe

1 Dagligstue 31 Dam 69 Damper 9 Damspil 34 Danne 19 Danse 47 Davre 4 Dele 55 Degger 13 Deilighed

90 Deinetrug 87 Demant 49 Dievelinde

3 Digte 15 Disputere 8 Doble

12 Comoedie 11 Compagnie 48 Commissaire 31 Courier 1 Curere 78 Cuur

D.

31 Documenter 8 Domhuus 43 Dovenskab 11 Døden 54 Døde 1 Dødes Been 7 Døe bort 81 Dømme 39 Dør 60 Draabe 41 Dragen Kaarde

19 Dragun 45 Dreie 37 Drikke

70 Drikkegilde 21 Dristighed 88 Drivekølle 18 Drive 35 Drive paa

20 Drukken 70 Drukkenskab

15

15 48 Dryppe 20 Duehuus 36 Duer intet 88 Dueslag 57 Dumdristighed 43 Dverg 30 Dybet

17 Ederkop 27 Edikekrukke 49 Eenøiet 22 Efterabe 35 Efterfølge 83 Efterkomme 71 Efterleve 29 Eftermæle 75 Eftermand

6 Efterregne

18 Eftersætte 25 Eftersagn 33 Efterstræbe 42 Eftertals

53 Eftertragte 65 Eftertryk 89 Egerne 3 Egetræe 78 Egge op 4 Eis

77 Dybsindig 14 Dydig

78 Dygtighed 81 Dynge

7 Dyppe 2 Dyrke

24 Dysse i Søvn

E.

11 Eiendom 19 Eiermand 28 Elskovs-Vise 37 Emmer 90 Ende 62 Enebær 1 Enfoldig 45 Eng, knap 53 Eng, Mark

10 Enige

61 Enighed 70 Enke 1 Enkemand 4 Enroullere 39 Entre

11 Erholde 43 Erindre sig 50 Erobre

57 Exeqvere 7 Excellent

16

16 F. 1 Faae Tænder 18 Faar

25 Faarekylling 32 Fadder 50 Fæhund 41 Fædreneland 58 Fælde Træ 65 Fædme 77 Fændrik 48 Fængsel 55 Færgemand 7 Fæste 72 Fæstemand 27 Fæstepenge

17 Fæstensøll

33 Fæste sammen

2 Fæstning 14 Fakkel 21 Falbyde 23 Falde

40 Falde ned

10 Falde paa Knæ

11 Falsk

18 Falskhed 39 Familie

40 Fane 80 Fange 6 Fangefoged

16 Fanger an 22 Fantasere

43 Fantast 53 Farbroder

60 Fare

70 Fare forbi 14 Fare ilde 8 Fare vild 11 Farmoder 18 Fartøi 28 Farve

44 Faste

73 Fastelavnsløben 14 Fastelavnsbolle 8 Fastende 11 Faster 19 Fattigdom

61 Favne 40 Feber

46 Fieder 58 Fedes

47 Fegte 88 Feie 43 Feil

17 Feile 49 Feltslag 90 Felttegn 30 Fetter

17

17 39 Fieleboe 70 Filt 27 Filteklokke 21 Fiske 13 Fiskedam 1 Fit 42 Flaae 58 Fixere 85 Flæbe 37 Flagskib 44 Flane 63 Flaske 76 Flaskefoer 75 Flattere

7 Flesk 13 Flintestene 25 Flode

53 Flok

51 Flod

6 Florere 33 Fløde

7 Fløyel 1 Flyde

8 Flye

11 Flyndre

3 Flytte 8 Flyve

36 Flyveblad

4 Fnyse

12 Fordre

71 Fod

17 Fodblad 76 Foer 48 Foragte 39 Forandre 27 Forarge

72 Forarme 61 Forbande

3 Forbarme 14 Forbause 9 Forbedre

13 Forbierg 31 Forbigaae 86 Forbittre 71 Forblive

6 Forbyder 11 Forbygge

18 Forbytte 33 Forderve 78 Fordanser 37 Fordøie

7 Fordømme 21 Fordrage 33 Fordre 88 Fordrive 41 Fordunkle

17 Forebygge 29 Forene

B

18

18 33 Foregaae 80 Forekaste 52 Forskrive

47 Foretage 77 Forfærdes

1 Forfærdige 19 Forfalske 24 Forfatte 57 Forfegte 80 Forflytte

21 Forføye 63 Forfølge 12 Forføre

22 Forfremme 36 Forfriske 66 Forfryse

48 Forfile 7 Forgaae

14 Forgiette 42 Forgift

65 Forgiøre 58 Forgive 82 Forglemme

34 Forgribe sig 55 Forgroe

66 Forgylde 50 Forhædt 34 Forhammer 84 Forhandle

14 Forhexe 20 Forholde 3 Forhøye 78 Forhørt

24 Forhutle 30 Forhugge 42 Forjætte

26 For i Spidsen 44 For i Veien 61 Forkaste

25 Forklare 37 Forklejne 41 Forkorte 39 Forkynde

7 Forlade 11 Forlænges 55 Forliebes

17 Forlige

18 Forlise 90 Forlover 30 Forløfte 83 Forløse 47 Formand 53 Formilde 11 Formindske

9 Formørkelse 28 Formue 1 Formynder 87 Fornærme

19

19 66 Fornye 64 Forordning

33 Forpagte 44 Forpranger

14 Forraade

89 Forræder

2 Forringe 78 Forsagt 47 Forsamle 19 Forsee sig 81 Forsikre 84 Forsinke

1 Forskiere

10 Forskrækkelse 40 Forsmaae

3 Forsmægte 39 Forsøge

4 Forsølve 54 Forsømme 36 Forstander

8 Forstavn

11 Forstue 59 Forstyrre

15 Fortale

90 Fortænder

34 Fortale

1 Forplante 77 Fortryde 5 Fortvivle

63 Forvalter 48 Forvirre 73 Forvist Landet 41 Fouragere 17 Fødselsdag 35 Føl 52 Følelse

22 Følge Liig 84 Føre

90 Fraadse 21 Fraade 4 Frafalde 28 Fratage 81 Fredløs 75 Fregnet 61 Frembære 80 Frender 25 Fribytter

21 Frier 40 Frierie

26 Frisk 59 Frokost 10 Frossen 30 Frost

23 Frøer

27 Fruerhund 50 Fruerpige

1 Frugt

22 Frydeskrig

B2

20

20

51 Fryse

52 Fugle 53 Fuglebuur 74 Fuglesang 8 Fugtig 26 Fukseil

77 Fuld, drukken

11 Gaae 13 Gaae i Land 33 Gaae i Seng 88 Gaae i Skoele 92 Gaae om Bord 47 Gaae paa Grund 41 Gaae til Grunde

30 Gaae til Side 1 Gaard

76 Gaardskarl 15 Gaas

81 Gaasekraas

31 Gade 90 Gaffel 56 Galde 65 Galleris 87 Gallen 23 Gallie

71 Gangvogn

82 Gasse

64 Fuld Maane 9 Fuldskab 39 Fyldebytte 90 Fyrste 68 Fyrstinde 49 Fyrfad

73 Fyrsteen

87 Gavne 24 Geberder

74 Gedebuk 28 Gemak 92 General 37 Gesandt 46 Gevinst 54 Gierde 44 Gierne

1 Giest

3 Giestebnd

31 Gietter 53 Giftefærdig

81 Gilde 77 Giøgen

82 Giøre 4 Gispe

20 Give 51 Give sig 43 Give Afskeed.

21

21 11 Give løs 16 Give igien 29 Glad 36 Glands 43 Glarøyen 86 Glemme 14 Glide 6 Glindse 28 Gloe

18 Gloende 88 Glut

59 Gløde 61 Goderaad 43 Gøgle 35 Graad 27 Gradstok

19 Grændser 11 Græs

3 Græsgang 17 Græsgrøn

20 Græshoppe 1 Grassattes

40 Grave

90 Graver 79 Gravskrift 69 Grene 57 Gribe

46 Griis 24 Grine 13 Grov

2 Grød 17 Grøft 32 Grube

47 Grumhed 62 Grums

77 Grund 85 Guld

78 Guldkiede 71 Gulv

28 Gunst 60 Gulsoet 19 Gulerødder 26 Guarde 12 Guarnison 34 Gylpe 42 Gyse

H. 85 Haabe 57 Haand 75 Haandkløver 19 Haandklæde

88 Haandskrift 77 Haar 21 Handske 66 Hæfte

B3

22

22 44 Hægte 30 Hæl 54 Hænge 29 Hængler

11 Hæslig 24 Hævelse 80 Hævn 74 Hævne

12 Hage

60 Hagesmække 41 Hakkebræt 8 Halm 10 Hals

76 Halsbaand 68 Halshugge

16 Halsjern 33 Halte 19 Halvdød 49 Hamre 71 Handle 60 Hane 38 Harke

77 Harnisk 28 Harpe

17 Harsk Flesk 87 Hasselkiep 43 Haste

7 Hastværk 40 Have, faae

22 Have, Urtegaard 90 Havn 60 Havnefoget 1 Havre 37 Heed 14 Heftig 21 Hegle 68 Helde 34 Helgen 10 Helligaften 30 Helligdag 29 Helligholde

8 Henføre 15 Hengst 73 Henrette 47 Henslenge 32 Herold

75 Herremand 70 Heste

9 Hielp 80 Hielpe 41 Hierne

70 Hierte

71 Hidse Seil 34 Hidse Hunde 25 Hikke

56 Hilse 90 Hind 1 Hiort

23

23 27 Hiortetakker 45 Hitte @30 Hoffet 49 Hofmester 19 Hofte 81 Holde Kroe

1 Horehuus 37 Hornfisk 55 Hosebaand

5 Hoste 77 Hoved 24 Høe 11 Høestak

2 Høne

89 Høre

73 Høste

35 Jærn 71 Jævne 39 Jage 20 Jagt 7 Jagtskib 11 Jamre 66 Ihukomme 16 Ihielslaae

30 Iis

11 Ild

54 Ildebrand

87 Hudesløs 11 Hugge 13 Hunde 24 Hungre 22 Huus 3 Hurtig 81 Hvæsse 41 Hvalg 37 Hvede 19 Hvillinger 40 Hvile 64 Hvine 43 Hvirvelvitt 81 Hviste 85 Hykle 29 Hyrde.

I

40 Ildtang 31 Indfalds 82 Indføre 37 Ingive 50 Indgroe 18 Indkiøbs 6 Indknibe 11 Indlegge 70 Indplante 9 Indsætte 51 Indsee

24

24 18 Indsylte

22 Indvold 74 Infanterie 88 Jomfrue

7 Jomfrudom 78 Jorden

13 Kaabe 24 Kaad 5 Kaarde 29 Kabbeltov 16 Kage 83 Kakkelovn 42 Kalde

1 Kalk

23 Kalkbrænderie 15 Kalve

80 Kammerat 41 Kampesteen 14 Karpe

28 Karre 19 Kaste

2 Katteøyne 4 Kiedel

81 Kielderpige

8 Kieltring

24 Kiende

3 Kiereste

23 Jordegods 49 Jordemoder 11 Jordskielv 20 Jøder

49 Ister 17 Juleaften

K.

1 Kierling 41 Kilden

12 Kiøbe

63 Kiøbmand

18 Kiød

4 Kirke 40 Kirsebær

5 Klaae sig

13 Klæde sig paa

19 Klokker 53 Kløve Træ

24 Knapper 87 Knarke

1 Knibe

25 Kniv

52 Knivsmed 17 Knurre 22 Knuse 33 Kost 7 Kost, Føde 11 Kiøkken

25

25 9 Kiøbe

3 Kraber 28 Kradse 43 Krumme 50 Kruse 17 Kuffer 54 Kugle

1 Laane 81 Laar

4 Laas

11 Lade, Loe 90 Ladefoget 47 Lade

19 Lade i Stikken 56 Lax 33 Læge 11 Lægge 3 Lækkerbidsken

8 Længes 7 Lære

90 Læse

43 Lætte

2 Lagen

9 Lage 5 Lampe

44 Landløber 87 Lappe

29 Kul

89 Kunstkammer 81 Kurre 31 Kylling 2 Kyras 48 Kyse 10 Kysse

L.

80 Laste 49 Lave til

21 Laug 30 Leede 24 Ledike 38 Lee

1 Leervæg 29 Lee, grine

77 Lenderne 50 Leve got 12 Lide

78 Ligge 4 Liig

60 Liigfærd

20 Liigkiste 48 Liigtorn 17 Ligne 45 Lime

3 Lodse 1 Love

26

26

27 Løbe 33 Løfte 47 Løsne 8 Luft 24 Lufte 90 Lukke til 32 Lundstikke 64 Luus

12 Lure 60 Lund 9 Lyde 42 Lyse 81 Lyske 73 Lyve 64 Lyne 12 Lys

M

58 Mene

37 Megle 81 Merset 32 Mester

27 Meubler

11 Middelhavet 7 Minut 48 Mishage 80 Mishandle 13 Misunde

28 Modbør 59 Moder 47 Møde

5 Mulne 7 Mulme 83 Mund 80 Munddask 74 Muurmester

11 Maale

43 Maalløs 4 Male

28 Malke 8 Mad 10 Madike 7 Mæske 41 Mærke 36 Mætte sig 19 Mager 30 Malt

44 Mand 80 Mark 34 Marked

12 Martre 83 Maske 15 Masakrere

9 Meel

27

27 N 86 Nage 3 Naboe 5 Næse 25 Næseboer 81 Nævefuld 77 Nævne 33 Narre 30 Nedsætte

25 Ofre 30 Officeer 76 Oldemoder 39 Ombord 14 Ombeseile 38 Ombinde 74 Ombære 30 Ombyttte 19 Omfatte 28 Omgrave 69 Omkomme 17 Omringe 27 Omskiere

74 Omskifte

75 Omsvøbe 19 Omvandre

1 Omvinde

22 Nedsynke 54 Nedtrykke

43 Negle 7 Nikke

53 Nippe

3 Nøde 92 Nyegift

9 Nytaarsgave.

O.

14 Opæde 9 Opbinde

10 Opbygge 30 Opfylde 81 Ophæve

44 Ophidse 3 Opkaste

11 Opkomme 35 Oprøre

54 Opsige 19 Opskrive 21 Opsnappe

4 Optegne 33 Opspile 74 Optrække 80 Orgelverk 29 Ormstukken

28

28 1 Ost

70 Overdrage 49 Overskylle 3 Overspytte

84 Paaminde 8 Paaskrive 79 Page 19 Pægefingre

64 Pærler

1 Pærlestikker 22 Pakke sammen 31 Passe

76 Pebersvend 89 Penge 43 Pibe 71 Pidske 37 Pige 82 Pille 61 Pindsvin

7 Pine 30 Pladre

5 Pladske 58 Plage

88 Ovæg 22 Qvæle

51 Overstrøe 90 Oversvømme 24 Oxe

16 Oxekiød

P.

54 Pleie

30 Plyndre

33 Pløye

65 Pose

17 Posten

59 Potte

60 Pelse 25 Præst 21 Præst 31 Prale 57 Prange 78 Proviant 29 Prøve 84 Prygle 90 Pulver

8 Putter

61 Puste

18 Pynte 39 Pyramide

4 Qvæste 37 Qvæsthuset

29

29

40 Qvarteer 62 Qvarteermester 52 Qvidre

25 Raabe 87 Raade

8 Raadstuen 35 Raamelk 51 Række

69 Rage 55 Ragekniv 12 Ramme 78 Rang

81 Rangere 23 Rangle

9 Rappe

82 Rase 58 Raspe 19 Rave

70 Ravn 51 Rekrut 87 Reddiker 77 Rede Seng

1 Saae 25 Saare 6 Sadle

77 Qvinde

88 Qvist 74 Qvittere

R.

79 Rengiøre 83 Regiment 2 Regne

28 Reise 13 Rende 55 Ride 63 Ridse 71 Roer

29 Rodne 38 Room

5 Rose 21 Rømme 56 Røve 30 Rufferske 70 Rugbrød 86 Ruinere 35 Ruste 15 Ryge

89 Ryste

S.

55 Særk 53 Sætte

78 Sagte

30

30 59 Skiere 66 Skiermydsel

19 Skib 51 Skidne 53 Skifte 18 Skikke

20 Skille 50 Skimle 16 Skinne 57 Skipper 31 Skoven 73 Skrælle

1 Skræve

35 Skrige 27 Skrive 23 Skuldre 13 Skyde

36 Skylde 68 Slaae

7 Slaaer op 16 Slippe

2 Slutte 29 Smede 80 Smelte 12 Smør

8 Snee 20 Snegle 25 Snuble 52 Soldat

70 Salt

87 Salte

5 Salve 29 Samle 16 Samtykke

38 Sanke 63 Save

73 Savspaaner

1 Sax

59 See

6 Sende 28 Seng

52 Sengested 50 Sengeklæder

60 Sidde 78 Søe

39 Sigte 18 Sild

88 Sirup 73 Skaalde 13 Skaal 67 Skabe 35 Skade

2 Skaffe

7 Skamfere

61 Skieg

8 Skielde 15 Skielve 43 Skiende

31

31 15 Sulte 22 Sølv 11 Sønnekone 27 Sørge

21 Sørgekappe 81 Søster

35 Spænde 73 Spekhøker

65 Spilde 76 Spinde 85 Spinderok 37 Spise

T.

5 Tale

78 Tandpine 9 Tin

22 Tiene 71 Trampe 67 Tortere

79 Tude

66 Vagtstkib 27 Vand 89 Vander 76 Vantroe 60 Varme

8 Vei 22 Veie

52 Spørger 32 Springe 17 Spurre 87 Spytte 82 Staae 25 Stald 70 Stamme

81 Stampe 68 Stege 30 Stemme 20 Stiele 90 Stiffader

U.

22 Ubekiendt

83 Uld

63 Underskrive

52 Urter 15 Usel

17 Utroeskab 63 Utaalmodighed

V.

53 Vige 76 Viin

6 Viintapper 39 Vindue 20 Vinde 1 Vinter 16 Vogn

32

32

Ø. 23 Øll 34 Østers

80 Øren 56 Øverst 20 Øreqvist 38 Øvrigheds

Underviisning hvorledes man skal betiene sig af denne Drømmebog.

Tallene, som staaer for ved hvert Ord, er just de man skal tage paa sin Lotterie seddel i Anledning af enhver Drøm. For Exempel man drømmer: At man reder Seng, man slaaer da op i Bogen paa det Bogstav R. og der finder man

der Tall 77. Videre: En Søemand drømmer. At han kommer paa Vagtskibet, forflyttes til Admiral-Skibet, bliver Qvarteermester, og siden Officeer. Han slaaer da op efter Alphabetet, først det Ord Vagtskibet, der sees 66, siden det Ord forflytte, der finder han 80, derefter Admiralskiber, der sees for ved 90, og saa Qvarteermester, der staaer 62 og tilsidst det Ord Officeer, der har han 30. Altsaa tager han 30, 62, 66, 80, 90 paa sin Seddel, hvor ofte seer man ikke et Par Nuller, trækkes ud tilsammen, og han har da maaske en Ambe eller en Terne. Videre: En Pige drømmer: At hendes Kierreste slaaer op med hende og tager en anden Pige til sin Brud. Hun søger da i Bogen det Ord Kiereste, der finder hun 3, siden det Ord slaa op der seer hun 7, dernæst Pige der har hun 37, ogsaa tilsidst Brud, der er 40. Hun tager da 3, 7, 37, 40 og maaskee hun bliver mere lykkelig ved dem end om hun fik sin Brudgom. Af disse 3 Exempler, seer man lettelig, hvorledes man skal betiene sig af denne Bog, kuns dette er at erindre, at i Fald man paa en Drøm skulde faae et Tall 2 gange, saa tager man det som staaer oven for i Stedet.

1

Lystig Underretning

om

Drømme-Tal

i

Tal-Lotteriet,

som viser Maaden man skal tage Tallene efter paa det man har drømt.

Trykt 1774.

2

        

3

Saa drømme nu alle, som drømme ny fand, Vivat Lotteriet og meenige Mand; Man drømme nu mere end gierne, Da nyelig udkom en Qvarterne.

Man siger, det skede paa drømmende Tal,

Hans Bog, som er oversat, byder man Fal; Man drømmer om hiint eller dette,

Og Tallene der er de rette.

Man drømme kun blot om en Muus og en Kat, Magister, Paruqve, en Støvle, en Hat;

For hver Ting man Tallene finder,

Og sikkert paa disse man vinder.

4

En drømmer, en Abekat rider en Soe,

Strax finder man 11, 13 og 2.

En drømmer, han reyser om Natten,

For ham bliver 8 og 18.

En Jomfru hun drømmer om Breve og meer, Og 16 det bliver det første, hun seer.

Jeg drømmer om Østers og Vine, 12, 17 de Tal ere mine

Om Gilli hans Næse, hans Arme og Been, Da 30, 20, samt 19 og 1;

Men drømmer man blot om en Nisse,

Er Tallene meget uvisse.

Jeg drømmer, en Hex hun er kommen til Hest, Og nu bliver 17 og 2 Tallet best;

Men drømnes i Nat om en Lire,

Saa tager jeg mit Nummer 4.

En drømmer, han er i Begreb med at frie, Han søger i Bogen, og faaer Nummer 10; Men drømmes, der syes paa Skiorten,

Da tager man 13 og 14.

5

En Vægter han drømmer, han holdt paa en Tyv, @Og dette betyder det Tal Nummer 7;

Om Ildløs, Allarm og Klemten,

Da 11, 13 og 15.

Du drømmer, men synes du drømmer fatalt, Saa læser du ogsaa din Drømmebog galt,

Ved Ting som du drømmer, der finder du Tallet, Og derefter gaaer du til Verks udi Vallet.

Du drømmer om Jeppe paa Bierget i Nat, Først Jeppe, saa Bierget, saa faaer du det fat, Du saae en nye Mode i Kirken forleden, Lang Søgen herom giør dig ikke fortreden.

Om Kierlighed, men nu faldt Strømper dig ind, Blot for den Tragedie staaer i dit Sind;

Men dog kan de Tal, som hos Kierlighed findes, Aldeles med Strømperne ikke forbindes.

En Spanifar veltet ved Høybro i Nat,

Søg Skibet og Ladning saa faaer du en Klat, Om Mads og hans Kiste, samt Brev fra hans Faster, Søg Riste, Brev, Faster, men ikke hans Plaster.

6

En Jomfru fik Qvale, men skiulede det,

Søg Qvalme, saa skiule og, saa er det ret, Du kiøbte dig Blade, hvorpaa stod en Risse, Blad, kiøbe, en Nisse, see det er det Visse.

Matrosen en Lusing han gav en Soldat,

Det var for i Aftes, du veed Kamerat,

Her bliver kun 2 Tal, og saa ikke flere, Man ey blant det øvrige bør sig melere.

En Vægter til Raadstuen tre slæber fort,

Og handler paa Veyen hver om en Rixort,

Søg Raadhuus, søg slæbe, søg Vægter, Men Rixorten Bogen dig nægter.

Ved gammel Strand sloges to Kierlinger stærk, Disputen var kommen om Lisebets Særk,

Tre Tal, nemlig Særk og Personer, Agtbare, fornemme Matroner.

En Jomfru dig hilser, som stod i en Dør,

Som mange omstunder i Gaderne giør,

To Tal er bestemte for saadan Handtering, Drøm mere, du finder da vel en Formering.

7

Da du blev barberet Barberen han taug,

Søg Tal blant de tause Barbeer-Svennes Laug, Ved Skuespil var en Mosø ubeskeden,

Tre Tal kan her blive foruden lang Leden.

Du læser dit Sødskendebarn kopuleert,

Det Tal staaer i Bogen dig meget forkeert,

Du reyser til Kilden, først Reyse, saa Rilde, Du faaer alt hvad du ønsker og alt hvad du vilde.

Du fik ey i Kirken, som ældst Kone, Rang,

Alt findes undtagen den Psalme du sang,

Om Karen hun drømmer hun plages af Maren, Ved Kudsken der finder du Tallet for Karen.

Paa Ulfeltsplads sloges to Skomager-Drenge, Dem finder du uden at søge ret længe,

Men drømmer du Ærlighed ikke er rar, Saa tvivl jeg om Bogen, den Tallene har.

I Kirke du gaaer før vor Lotto det trækkes, Hvorved Religionen saa got som radbrækkes,

Du leder og finder Tal for og Tal bag, Men ingen Tal findes for saadan en Sag.

8

Din Pige hun snurrer 6 Skilling paa Kiød, Din Mand blev i Lysten, og drak et Glas Mød, Din Datter hun slog et Par Kopper i tu, Om sligt staaer i Bogen jeg veed ey endnu.

At Lisemor hun slog sin Næse til Blods,

At Ammen fra Landet kom til dig til Fods,

At du blev forløst med en Dreng og en Pige Er noget, som ikke just Bogen kan sige.

Thi denne er ikke en stor Foliant,

Men skiønt den er lille saa siger den sant, Den kan dog saa meget vel veye, Som Junior Philopatreye.

Sex Skilling for Bogen er ikke saa stort, Nok, Svensken med denne sin Lykke har giort, De Lærde maa øvrigt os sige,

Om Folk de kan drømme dem rige.

1

En lystig Lotterie-Viise. Synget af een, som havde drømt om Støvle, Kruus, Paryk, Skoe, Og tog derpaa: No. 5, 7, 9, 2.

Mel. Liflig Sang! Pokalers Klang!

Kiøbenhavn,

Trykt hos M. Hallager, boende paa Nør- regade No. 245.

2

1. God Likør! god Humor!

Jeg kom fra en Kollektør:

Veed du Bror, Lykken snoer

Lotteriets Roer: Først jeg drømte, før jeg tog Efter den sande Lotterie-Drømmebog,

Uden noget Hovedbrud Skal jeg rigtig nok faae en Qvaterne herud: Svensken kæk tog en vek,

Reiste med den i sin Sæk,

Saadan maae jeg forstaae

Samme Klat at faae.

3

3

2.

Penge kan vist en Mand Hielpe got igien i Land;

Tredive Tusinde

Er ei af at lee,

Vek med al Philosophie!

Til Hækkenfæl med al Hypokonderie!

Hei Koras! nok et Glas!

Min Drømmebog er mig mit beste Kompas. Hupsasa! drik Papa!

Hele Verden leer jeg ad.

Appropo! lad vi to

Slaae os her til roe.

4

4

3. Skænk igien! drik min Ven!

Jeg faaer Penge nok igien:

Flasken tømt! prægtig drømt!

Endnu ikke rømt: Mange Ting er Fantasie,

Men det kan man ey kalde vor Tal-Lotterie, Det gir Appetit og Lyst,

Endnu et Glas; thi jeg er tør for mit Bryst. Frisk skenk i! Krambamboli! Saadant giør mig Hoste fri,

Drik kun meer! Ney jeg seer,

At du taal ei meer.

5

5 4. Snakkeras, Vissevas!

Skienk igien mig nok et Glas! Haupt-Contoir! drik min Broer!

Nei gaa hiem til Moer. Hvad meen du jeg er Kujon Jeg er Herre over min egen Person;

Herre er jeg i mit Huns,

Konen maa tie for mig som en Muus: Saadan maa jeg forstaae,

Ja kom Broer og lad os gaae.

Nei drik først! sluk din Tørst!

Ellers faaer du Børst.

6

6 5. For Plaiseer, drik kun meer!

Veed du hvad paa Mandag skeer?

Drengen skal mine Tal

Ta om han var gal.

Støvle, Krus, Paruk og Skoe,

Viser mig i Bogen 5, 7, 9 og 2.:

Din Søn kan min Ane faae,

Brylluppet skal i Bellevue staae;

Syng en gang: Liflig Sang!

Liflig Sang! Pokalers Klang!

Frist god Taar, meer vi faaer

Inden vi bortgaaer!

7

7.

6.

Hupsasa, falderalera!

Kan du synge? syng mig da:

Der en Møe ved en Søe

Laae og vilde døe. Nei du synger den ei reen,

Hor jeg vil synge en anden en:

De Hofmænd sidde i Roskilde Bye,

De drikker til Dagen giøres lys,

Saa giør og unge Hr. Tideman;

See Hesten er ham saa fus,

I ride nu til Lunden ned.

Kunde du den, det er en af de gamle Kiempeviser eller kan du den om Birte? ney Melodien kan jeg ikke. Jeg ikke heller.

8

8 Men kan du den?

Allo Runda! Runda skal giøre Sorgen klar!

Hei frisk Pokalerne lad gange om!

Allo Runda! Runda skal giøre Sorgen klar!

Hei frisk Pokalerne lad gange om!

Allo bongkas! god Avantas!

De Collectørers Skaal Posas!

Allo Runda! Runda skal giøre Sorgen klar!

Hei frisk Pokalerne lad gange om!

Nu gaar vi hiem, hold mig under Ar- men; thi jeg har en slem Ligtorn, jeg maa gaae sagte. Husker du det Holberg skriver om en Mand, der i sit Træbeen kunde finde Mindelse af ondt Veyr i en Ligtorn, han havde havt paa det forrige Been, ja det var en puserlig Holberg.

1

Den italienske Tallvælgere,

som opdager

den i Genua hemmelige Konst, ved hvilken, formedelst tvende Tærninger, enhver kan fordeelagtig indsætte sine Penge i Tall-Lotteriet.

— — — —

Efter mange Liebhaberes Begiering oversat paa Tydst, og nu for Moroes Skyld

udgivet paa Danst.

Første Kast efter som Terningerne hver Gang falde.

o

o

o

o

o

o

o

o

o

o

De her under staaende Romertall fra II. til XII. betyder det andet Kast, som man her maa mærke sig.

IL. I UI. ! IV. | V. I vi. I VIL IVIII. I IX. I NX. I AL i All. I

o o

o o

O

o

o

o

o

o

o

C)

I.

D,

År,

4*

o

S.

6.

7-

o

9.

IO,

IL,

12.

0

13.

IA,

IZ.

IO,

0

i8>

IQ.

20.

o

DM

DD.

23»

24,

o

25.

6,

27.

28.

o

29.

O.

3i.

32.

o

35+

35

36.

o

37.

38-

39.

AO,

0

AT,

42.

43.

AA,

0

AS,

40,

47.

AS,

0

AO,

50,

17.134.! SL

52.

o

53.

54

55-

56.

0

57-

58-

59-

60.

0

61,

62.

63.

64.

0

OS.

66.

67.

OR,

0

69.

70.

71-

72.

73-

74-

75-

76.

0

77-

78-

79-

SO.

0

ST.

82.

83-

84-

o

85-

86-

12-

13

87-

88-

o

89-

YO.

I.

D.

o

3-

5-

6.

o

7-

8-

o

IO.

IL.

IL.

o

16.

l7i

i8-

29.

ZO.

o

3i-

32-

33-

34-

o

IV.

20.

21.

DMI,

o

23-

24.

25-

26.

O

27-

28.

O

35-

36.

37-

38-

o

39-

40.

41-

42.

o

43-

44

40,

o

o

63.

47-

48.

49.

SO.

o

51.

52.

53.

54

64.

OS,

79*

SO.

SI,

82.

66.

o

67.

OR,

69.

7°*

o

o

55-

56-

57-

58-

0

59-

60.

61.

45* i 62»

7i.

72.

73-

Od*

SA,

O

85.

o

20,

o

87.

o

74.

o

75«

76i

77*

78>

o

o

o

80,

o

o

YO.

ro

ner

'3

C

S

3

ry

tf

o

s

G)

o

o

ry

o

De

o

ry

ro

CT

C*

Forklaring over Spillet.

Man betiener sig af to Tærninger, og kaster to gange, det første Kast søges i de to forreste Piller ved venstre Haand, det andet oven over i de der staaende Romertall, nemlig, saa mange det førfte Kaft føges i De to forrefte Piller ved venftre Haand, det i Rom r^ll stal mærke sig. Naar dette er steet, saa farer man med det første Kast lige hen til den Pille, hvorover o M, EU , s - EUA Tllan v,l besætt.

stamære sig. aar ee , faaet ved andet Kast, og finder da sammestæds dets Betydning. Dette sortfarer man indtil man har EUA mange Tall, som man v,l besætt^.

Trykt hos M-Hallager boende paa Nørregade No. 245.

2

        

1

Kiøbenhavns Trækning.

Afbildning paa det Kongelige Danske Tall-Lotteries Trækning tilligemed Tabeller over de i Kiøbenhavn og Altona udkomne Nummere

(Tallotteriet i Altona kom til Fuldkommenhed en Maa- ned førend det Kiøbenhavnske, deraf kommer For- skiellen imellem begge Stæders Trækningsdage, saa at Altona har til Aarets Udgang 48, men Kiøben- havn kun 43.)

Kiøbenhavn, 1773.

2

        

1

En nye Vise om gode Penge, som det allerfortreffeligste Mid-

del, at giøre Mennesker lykkelige, ved at sette dem i ret fuldkomne og gode Omstændigheder, samt

Hvorledes man i Mangel af Penge eller ved Penges Tab skal trøste sig,

og endelig

Hvorledes enhver i sin Stand

lettest kan komme til Penge.

Under Melodie

Jeg var kun en halvvoxen Tøs & c.

Kiøbenhavn, trykt hos I. R. Thiele.

2

1.

Der ingen bedre Ting er til Paa denne Jord, end rede Penge; Thi man for dem faaer man vil, Og har da ei behov at trænge. Naar leves skal blant Folk af Smagen, Og ei blant Hottentottisk Kram, Saa udgiør Penge hele Sagen,

Og Penge-Mangel er en Skam. Kun Penge, Penge, Penge er Det, som man stræber efter her. Kort sagt, at kunne Penge faae,

Er alle Menneskers Attraa:,:

3

2. Om nogen som en Eremit Udi en Ørken vilde leve, Da hialp vel penge ham kun lidt, Og ei til Nytte for ham bleve. Men sy, hvem vil af os vel være En Eremit, og leve saa,

At man kun Rødder skal fortære, Og drikke bare Vand derpaa. Nei der skal noget andet til, Naar man som andre være vil. Man Penge, Penge, have maae, Hvorfra man end skal dennem faae:,:

3.

Det ogsaa var en anden Sag,

Om man sig er befandt at trænge Til allehaande Ting hver Dag;

Thi da behøvedes ei Penge.

Da kunde man, som Hottentotter Got uden Penge hielpe sig;

Men er man nu for Penge blottet, Saa er man reent ulykkelig.

Ja naar man er i Penge-Trang,

Er Livet suurt, og Tiden lang,

Og derfor er enhvers Attraa,

At kunne mange Penge faae:,:

4

4. Vi jo til vor Fornødenhed Enhver saa mange Ting behøver,

Og noget at forlystes ved;

Thi der er nok, som os bedrøver. Men al den Deel, hvor til vi trænge, Som Mad og Drikke, Klæder, Skoe, Kan ei bekommes uden Penge,

Og er dog meer end man vil troe. Derfor det myntede Metal Al Verdens Lykke være skal,

Og derfor er enhvers Attraa,

At kunne mange Penge faae:,: 5.

Man skiule skal sin Nøgenhed;

Men uden Penge faaes ei Klæder. Ja hvo ei Penge bringer med,

Ei komme bør til store Stæder.

Thi alle Ting der Penge koster,

Der alting være skal galant,

Skiønt paa en syg og fattig Moster Der af os klages skal iblant.

Det Penge er i hvert et Land,

Som setter Mennesker i Stand,

Og derfor er enhvers Attraa,

At kunne mange Penge faae:,:

5

6.

Men naar man nu ei Penge har, Hvad skal man da i Verden giøre? Det fordum vel i Mode var,

Stor Pragt paa stor Credit at føre. Men naar man nu Credit ei haver, Og ligevel dog leve vil,

Saa maae man bruge andre Gaver, @Og søge Penge tidt ved Spil.

Men uden Penge og Forstand Man heller ikke spille kan,

Og derfor er enhvers Attraa,

At kunne mange Penge faae:,:

7.

Vor Trøst i Penge-Mangel da Maae blive Haab til bedre Tider. Man ei kan løbe bort herfra,

Hvor stor en Nød man tidt end lider. Det vore Fædre ligeledes Har gaaet, som det i Dag os gaaer, Man bør ved Livet ikke kiedes, Endskiønt vi alt ei fuldt op faaer. Sandt nok, det Beste got nok er, Og ønskes helst af Mennesker;

Ja derfor er enhvers Attraa,

At kunne mange Penge faae:,:

6

8.

Men giv kun Tid, den rige Mand Kan døe; hans Sønner faaer da Penge. Ved dem du komme kan i Stand, Saa du skal aldrig mere trænge. Thi de vil ei bestandig ruge Som Faderen paa Skillingen,

Men dem til Livets Lyst saa bruge, At de og ruller til dig hen.

De vil, Folk leve skal med dem,

Og hielper Kunst og Arbeid frem. Man slige Rige ønske maae,

At de maae mange Penge faae:,:

9.

De fleste Penge altid er Hvor Kunsterne og Videnskaber Opelskes sterkt blant Mennesker,

Og Handelen sin Drist ei taber.

At Penge Folk giør lykkelige,

Der man med Sandhed sige kan, Hvor ingen vil den anden svige, Hvor hver har Nærings Vei og Plan. Men anderledes er det fat,

Hvor man nedgraver denne Skat; Og derfor man nok ønske maae,

At kunne mange Penge faae:,:

7

10.

Den allerbeste Penge-Vei Og allerlykkeligste Maade,

At faae sin Part, som sviger ei, Og hvortil jeg vil alle raade,

Er det, udi sit Kald at være Aarvaagen, flittig, from og troe,

Og ikke mere at fortære

End til Nødtørft i eget Boe.

Kan man ei giøre alting med,

Saa har man dog Lyksalighed,

Og da man ikke klage maae,

Her jo er Penge nok at faae:,:

11.

Vi nu til Slutning prise vil Den Mand, som Penge har opfundet; Det Maal, som alle sigter til,

Og som har manges Lykke grundet. Han har fortient, vi bør ham ære, Han har mod Mennesker giort vel; Og ham til Last ei lagt bør være, At mangen blir en Mammons Træl; Thi Penge ikke giør for sig,

At nogen blir ulykkelig.

Nei tvertimod man ønske maae,

At hver maae mange Penge faae:,:

8

Misbruges, ødes, klippes de Af mangen en skiønt undertiden, Saa er dog den Velsignelse,

Som de tilbringer ikke liden;

Thi Penge overgaaer alt andet Af denne Jords Lyksalighed,

Og det saae usselt ud i Landet,

Om Penge var paa intet Sted. Saa ønsker da af Hiertens Grund, At alle vi fra denne Stund Ret lykkelige være maae,

Og mange, mange Penge faae!:,:

1

Gode Banco-Sedlers

fuldkommen opveiende Nytte mod

Gode Penge,

ja i visse Maader store Fortrin og Værd i Handel og Vandel fremfor Mynt, fremstillet alle Lysthavende udi en

Nye Viise,

og oplyst ved Exempler samt, ledsaget med Ønsker, at enhver i denne Verden ingen Mangel maae lide paa gode Banco-Sedler, da han derved ligesaa vist kan giøre sin Lykke, som ved gode myntede Penge,

item Raad til at faae og beholde dem, men slet ikke selv at giøre dem. Sangviis forfattet

til Lærdom og Trøst baade for dem, som har og venter Banco-Sedler.

Under samme Melodie som Visen om gode penge.

Kiøbenhavn

Trykt hos M. Hallager, boende paa Nørregade No. 245. og findes sammesteds tilkiøbs.

2

Er det Tyv er det Skielm, har han Penge gaaer han frem. Er han lam er han stam, har han Penge gaaer han fram.

Peder Pedersen Syv Ordspr. 1ste Deel, Pag. 313.

Mand uden penge er som en Blind uden Stav, Apothek uden Sukker, Stad uden Klokke og snart som Legem uden Siel.

Peder Syv Ordsprog 2den Deel, Pag. 207.

1. Har vi kun Banco-Seddeler,

Saa har vi Pris for gode Penge. Man kan for dem faae alting her, Og kan med dem jo aldrig trænge. Man Huus og Gods for dem kan kiøbe Saa got som for puurt Sølv og Guld, Og ingen bort tør ved at løbe, Som har af dem sin Casse fuld. De og først nys en har begyndt, At svare mod den beste MyndtNey, nok af Banco-Seddeler Sig ønsker ganske vist enhver:,:

3

2.

Man nævne hvad man nævne vil, Som er for Penge at bekomme, Saa kan man legge sig det til, Naar man har Sedler i sin Lomme, Og de det Fortrin har for Penge, @At mange tusind Daler let I Sedler kan ombæres længe,

Og Byrden os ey giøre træt.

Men det man lade blive skal Med myntet Kobber- Sølv- Metal: Saa nok af Banco-Seddeler Sig derfor ønske maae enhver:,:

3.

Ja Banco-Sedler har endda For grov Courant en større Nytte. Man slipper lettere derfra,

Naar man i Handel skal ombytte. Man sig ihiel jo maatte trælle Og ømme skidne Fingre faae,

Om, for den grove Myndt at tælle, Man skulde hele Dage staae;

Men naar man Banco-Sedler har, Man i et Øyeblik er klar:

Saa nok af Banco-Seddeler Sig derfor ønske maae enhver:,:

4

4. Det Ordsprog var hos Fædrene, At naar man havde det, der klinger, Saa kunde man til Tieneste Og altid faae de Folk, som springer, Endskiønt nu Banco-Sedler ikke Har i sig selv den mindste Klang: Saa tør man dog kun dem fremstikke, Strax bringes Folk i Spring og Gang. Jo der i dem er samme Kraft, Som Mynt har alle Tider havt: Saa nok af Banco-Seddeler Sig derfor ønske maa enhver:,:

5.

De, som paa Banco-Seddeler Slaaer Vrag, naar de ei ere falske, Bør derfor skyes af enhver,

Og øuskes Rang iblant Spedalske. De ere som urene Lemmer,

Der smitte kan de øvrige,

Og den ei fælleds Vel forfremmer, Som vrager Banco-Sedlerne.

Men derimod fortiener den,

Som er en Banco-Seddel-Ven,

At faae af Banco-Seddeler Saa mange han sig ønsker her:,:

5

6.

At Banco-Sedler gyldige Ansees i Guds og Mamons Templer, Og tages mod for Tieneste,

Derpaa man daglig har Exempler. @Ved Brylluper og Jordefærde, (Spørg Kirkernes Betiente ad?) Gaaer Sedler for hvad de er værde? Og saa udi den hele Stad.

Der ingen er, som siger: Ney,

Jeg tager Banco-Sedler ey;

Langt heller ønsker vift enhver Sig nok af Banco-Seddeler:,:

7. At Menneskers Begierlighed Til Banco-Sedler Lyst opvækker. Det nægter ey engang, jeg veed, Den store Dievlenægter Bekker. Hvo vilde da saa taablig være, Mod denne Lyst at føre Strid,

Da man alt, hvad man vil begiere, For Sedler faaer i denne Tid. Matroner selv ved Gammelstrand Endog paa dem har god Forstand. Kiøb for en Bancoseddel Sild,

See da, om Konen ey blir mild:,:

6

8. Hvad Virkning Banco-Sedler giør Paa mange Elskendes Gemytter, Det sees ved hver en Piges Dør, Hvis Fader mange Sedler hytter. Jo, Banco-Sedler ofte stifter Partier, og er Himmelen,

Som mangen Møe og Enke givter, Med Elskere af Skillingen. Hvortidt var ey det Kiereste For vore Tiders Friere,

At kunne mange Sedler faae, Naar de sig om en Mage saae:,:

9. Jorden Banco-Sedlerne

Som Mynt, kan alle Ting udrette. De skaffe kan Fortieneste Og Folk paa Ærens Spidse sette. De vor Lyksalighed forøger,

Og kan undvirke store Ting; Derfor enhver begierlig søger At faae dem, hvor man seer omkring. Vel har vi mægtig Seddel-Stok; Men hver har dog ei Sedler nok, Og derfor er enhvers Attraa, Fleer BancoSedler end at faae:,:

7

10. Nu er vel got nok, at man vil Opdrive dem paa alle Veye;

Men der vil meer end Ønsker til, Om man skal mange faae i Eie. Man gribe da hver lovlig Maade At samle Banco-Seddeler; Maae Flid og Sparsomhed kun raade, Saa kan de samles af enhver.

Men hvo som dette Mynt-Papiir Til det Unyttige udgir,

Han derfor selv mange takke sig,

At han paa Sedler ey blir rig:,:

11.

Det er forvovent, om at gaae Med løse Sedler i sin Lomme.

De tidt i Tegnebøger laae,

Og dog af Lommen kunde komme. Hver derfor være bør forsigtig.

At giemme Banco-Seddeler;

Thi den Papir-Mynt nok saa vigtig Som Guld- og Sølv-Mynt blant os er. Saa værer da formanede,

At giemme Banco-Sedlerne.

Og elske dem, med sand Attraa, At kunne mange af dem faae!:,:

8

12. Naar vi kun Banco-Sedler har, Skal vi ey over Mangel klage;

Og det vist være maae en Nar, Som vilde ey mod dennem tage. Jo, byd en Staader paa det samme En Seddel af det mindste Slags, Jeg vædder, han den vil annamme. Og takke til paa gammeldags: Guds Løn for den I vist vil faae! Hvers Ønske derfor være maae!

Ey mangle Banco-Seddeler:,:

1

Politiske Spille-Regler for

de tilladelige

og

meest brugelige Spil

i Vertshuusene.

Sælges uindbunden for 8 Skilling.

Kiøbenhavn, 1774.

2

        

3

Forerindring

Med denne Udgave er ikke min Tanke at lære nogen at spille, men skeer alene i den Hensigt, om den kunde tiene til at skille Dispyter hvor disse Spil bruges, da det er nok bekiendt, hvor ofte Dispyter formedelst Mangel paa Regler forefalde ved Spil.—Skulde noget være forglemt, da maae jeg undskyldes, saasom jeg ikke er en Spiller. — Skulle dette blive antagen, og jeg slipper skades- løs, skal jeg giøre et nyt Oplag heraf, og beflitte mig paa mere Fuld- stændighed. Imidlertid recommenderer jeg dette saa længe til god Af- satz. Kiøbenh. d. 18 Febr. 1774. Kebslein

4

Indhold: Pag. Byd 5 Fem Kort 8 Hanrey 9 Lang Hanrey 10 Hundrede og Eet 12 Mariage 13 Polsk Pas 14 Piquet 17 Styrvolt 20 Tree Kort 22 Gnav eller Ris-Ris 25

5

Byd.

Som sædvanlig spilles saaledes:

Til dette Spil udfordres 36 Kort fra Esser til Sexen. Syv Personer kan derudi være Spillere.

1. Kortet blandes vel.

2. Tages af, af den som sidder paa Kort-

giverens høyre Haand.

3. Gives først 3 Kort til den som sidder paa Kortgiverens venstre Haand, og

derefter udi den Orden til de andre, og endes hos Kortgiveren selv.

6

6

4. Dernæst gives ligeledes 2 Kort rund

om paa samme Maade.

5. Hverken Kortgiver, eller Aftager, eller

nogen anden maae see under eller noget Kort i den beholdne Stamme.

6. Udspilles af den som sidder paa Kortgi- verens venstre Haand.

7. De andre legge til; den som sidder ved Udspillerens venstre Haand legger saa først til, og siden efter Orden.

8. Ingen maae i Forhaanden legge til før hans Formand.

9. Hver Spiller legger sit Kort til hos sig selv, at den eenes Kort ikke skal for- vilde den andens.

10. Ingen maae fremviise sit Kort i Utide.

11. Den som faaer det 4de Stik, har Fri- hed at byde, og de andre, som vil byde med ham, maae ikke byde meer end han. Naar de have bydet med, saa mange som vil, fremviiser Byderen sit

7

7

5te Kort, og den, som høyest stikker Byderens Kort, har vundet.

12. Den som i sidste Spil fik først Kort, er Giver til det følgende Spil.

13. Den eene Spiller maae ikke raade den anden hvorledes han skal spille; hver skal have sin egen Villie, og ingen støde sig over den andens Spillemaade, naar han har spillet efter Reglerne, enten det saa falder ud til Fordeel eller Skade.

14. Det mindste som kan tales uden for

Spillet, er det bedste, thi ellers confunderes det; Orden er det fornemmeste, som skal giøre, at Spillet er til Plaisir.

15. Enhver Spiller kan holde op at spille

naar han vil.

16. Naar feil gives, gaaer Kortet sammen,

og gives paa nye.

8

8

Fem Kort. Saaledes:

Til dette Spil udfordres 36 Kort fra Esset til Sexen. Syv Personer kan derudi være Spillere

Samme Regler som udi Byd fra 1 til 10 inclusive.

11. Det 4de Stik giver den Fordeel, at det 5te Kort bliver det som vindes paa, om ingen kan stikke det, men hvem af Spillerne, som kan stikke det høyest, har vunden.

I Øvrigt er samme Regler som i Byd ra 12 til 16 inclusive.

9

9 Hanrey.

Saaledes:

Til dette Spil udfordres 36Kort fra Es- set til Sexen. To, Tre a Fire Spillere er det bedst at være i dette Spil.

1 Kortet blandes vel.

2. Tages ikke af.

3. Gives hver Spiller 3 Kort, og derefter

oplegges Tromf, som har den Gyldighed, at det Kort af den Sort stikker alle de andre Kort.

4. Naar de alene ere 2 Spillere, udspilles

til Kortgiveren, kan han ey stikke, maae han tage det op, og den anden spiller ud igien indtil der stikkes; naar der er stukken, tager Stikkeren først et Kort af Stammen, og dermed continueres saa længe der er Kort i Stammen.

5. Er 3 a 4 Spillere, spiller den ud som fik først Kort, til den som fik Kort næst

10

10

ham, kan han ey stikke, tager han det op, men stikker han, gaaer det tli den næste Spiller igien, og han skal stikke den sidste Stikkeres Kort, hvis ikke, tager han altsammen op, og der udspilles til ham igien, indtil han stikker.

6. Den som beholder ved Slutningen det sidste Kort paa Haanden, om han end kan stikke dermed, saa han ikke beholder flere tilbage, har tabt

Lang Hanrey:

Saaledes:

Første, anden og tredie Regel er ligesom i

Hanrey.

4. Spilles bedst af 2 Spillere. Men her er den Forskiel imod Hanrey, at hver Spiller beholder sine Stik hos sig selv, og observeres, at altid stikkes med det bedste Kort paa Haanden.

11

11

5. Naar Stammen er optaget, beholder

hver hvad Kort han har paa Haanden, og hver tager sine Stik op, og paa nye begynder Spillet.

6. Den som sidst stak, spiller først ud, og

Tromfen stikker her som tilforn.

7. Kan udspilles 2, 3 a 4 paa eengang,

naar de ere lige, nemlig 2, 3 a 4 Sexer, 2, 3 a 4 Syver, og saa fremdeles; kan de ikke alle stikkes, at om end nogle stikkes, spiller dog den første Udspiller igien.

8. Den som beholder det sidste Kort paa

Haanden, har tabt ligesom i Hanrey.

12

12 Hundrede og Eet.

Saaledes:

Til dette Spil udfordres 36 Kort fra Esser til Sexen; spilles bedst af 2 Spillere.

1. Kortet blandes vel, og dernæst tages af.

2. Gives 3 Kort af Gangen, og dernæst

Tromf.

3. Den som først kan tælle Hundrede og Et af sine bekomne Stik, har vundet,

4. Esset er det høyeste, og gielder 11, der-

næst Tien gielder 10, Kongen 4, Damen 3, Knækten 2, de andre Kort kan ikke benyttes at tælle med.

5. Tromfen stikker alle de andre Kort.

6. Den som stikker, tager først op af

Stammen.

7. For det sidste Stik i Spillet regnes 10

a parte.

13

13

Mariage.

Saaledes:

Udfordres 36 Kort fra Esset til Sexen.

To og tre Spillere herudi er bedst.

1. Efterat Kortet er blandet, og der er aftager, gives hver Spiller 6 Kort, 3 af Gangen; siden oplegges Tromf.

2. Den som fik først Kort, spiller ud, og hver tager fine Stik til sig, og tæller ligesom i Hundrede og Eet.

3. Det kaldes Mariage naar man har en Konge og Dame af een Sort, og tæl- ler derfor 20 forud; men er det Tromf, Konge og Dame, tælles 40 forud.

4. Ingen kan mælde nogen Mariage førend han har faaet et Stik hiem, ey heller kan meldes Mariage efter at Stammen er optaget af Bordet.

5. Den som siger sig ud først uden at tælle, har vundet, naar det ved Eftertællen

14

14

befindes at han er ude, endskiønt den anden ogsaa havde sit fulde Tal.

Polsk Pas.

Saaledes:

Hertil udfordres, naar de ere 4 Spillere, fra Esset til 9 inclusive i alt 42 Kort.

1. Efterat Kortet er blandet og taget af,

gives hver Spiller 5 Kort.

2. Den som giver Kort, kan tage Tromfen

som oplegges, men forbinder ham til at spille i den Couleur.

3. Førend der udspilles skal han legge et

Kort fra sig i Stæden for Tromfen.

4. Kløer Knegt, derefter Spar Knegt, saa

Hierter Knegt, og dernest Ruder Knekt ere de bedste Stikkere i Spillet, siden fra Esset af og ned efter i den Couleur som er Tromf.

15

15 5. Den som har Forhaanden, har først

Frihed at sige om han vil spille eller ey, siden de andre efter Orden.

6. Passer de alle omkring eengang, kan

Forhaanden endda spille i det som er Tromf, eller en anden Couleur; men passer den første, og Touren kommer til de andre, maae de ey spille i Tromf, men vel en anden Couleur.

7. Den som faaer de to første Stik, har

vundet, NB. naar en anden Spiller og faaer to Stik; men faaes tre Stik af en, har den vundet, som af sig selv er en Følge. 8. Kan en som spiller, hverken naae 3 Stik paa den Maade, eller 2 Stik paa den anden, som foregaaende Regen lyder, er han beet, og en anden som faaer de fulde Stik, har da vundet.

16

16 9. Den som faaer de 2 Stik hiem, og ved Udspil af det 3die siger la vola og faaet alle 5 Stik rigtig, faaer saa meget til af hver som et Indsatz; men skulle han ikke faae alle 5 Stik hiem, bliver det en Ompasning, og han faaer intet af det som var at vinde.

10. Naar en bliver beet paa en andens Beet, stiger den alt dobbelt.

11. Naar der spilles paa en Beet, giøres ingen anden Tilsatz af de andre Spillere.

17

17

Piquet.

Saaledes:

Til dette Spil, naar de ordinair ere to Spillere, behøves Kort fra Esset til Syven inclusive, 32 i alt.

1. Efterat Kortet er blandet og dernæst af- tagen, gives hver 12 Kort, 2 af gangen, de øvrige 8 Kort deeles i 2 Dele, 5 Kort i den eene og 3 i den anden Deel. Den som fik først Kort, kiøber 5, og Giveren 3, men førend de see disse til Kiøbs liggende Kort, skal de først kaste saa mange som de vil kiøbe, af de i Haanden havende.

2. Efterat de have kiøbt, melder den som har Forhaanden, hvormange Kort han haver af een Sort, som kaldes Rommel, og saa mange de ere, gielde de i Optælning, naar den anden ey har flere, eller lige saa mange.

3. Forhaanden melder dernæst Qvinter, Qvarter, Terrier, som ere 5 Kort efter

18

18 hverandre, saasom Es, Konge, Dame, Knegt, Ti; der kan vel og haves flere, det kaldes Qvinter; fattes et kaldes det en Qvart, fattes toe kaldes en Ters, Qvinter gielder 15 foruden en Honeur som er 10, Qvarter 4, Tertien 3.

4. Derefter meldes 14ten om haves, det er

naar man haver enten 4 Es, 4 Konger, 4 Damer, 4 Knegter, eller 4 Tier, men fattes en, gielder det kun 3.

5. For oplagt Kort faaes en Honeur eller

10

6. Kan meldes 30 uden Udspil, regner man

i Stæden for 30, da 90, at sige naar den anden Spiller intet kan melde imod eller lige med

7. For hver Udspil tælles 1 og for sidste Stik 3

8. Den, som har de fleeste Stik melder 10

for Læsser, som det heder.

6. Kan meldes 30 med Hielp af Udspil, førend den anden kan faae noget meldt, tælles 60 i Stæden for 30.

io, Slik

19

l9

10. Bliver den anden Læs Caput, eller slet ingen Stik faaer, tælles derfor 40.

11. Saa mange, Qvinter, 14ten, 60 og 90 en Spiller faaer, faaes en Honeur for hver, som er 10; — dog saa at naar Honeur faaes for 90, faaes ey for So.

12. Den, som skal kiøbe 5 Kort, maae en- ten kiøbe 3, 4, 5, eller ingen, den an- den, som har kuns 3 at kiøbe af, kan kiøbe, som han vil.

20

20 Styr-Volt. Saaledes: Hertil udfordres 4 Spillere og 48 Kort fra Esset til Toen. 1. Efterat Spillerne har parret sig og sid-

der saaledes at Macherne ey sidder tilsammen, blandes Kortet og tages af, og den, som tager af, seer under om no- gen Matedor er under; da legges den frem om nogen Spiller skulle faae Damen af den Sort, eller i Mangel af Damen da Kongen, kan derfor tilbytte sig Matedoren, men maae ikke sees mere end et Kort under.

2. Hver Spiller faaer 9 Kort, 3 af Gan- gen og dernæst oplegges 2 Tromfer, som med Tien kan byttes af de af Spillerne, som maatte have den.

3. Den eene Macher maae ikke sige den anden sit Kort, allene om han kan stikke eller ey.

21

21

Stikkerne ere:

4. Hierter 2 er den beste, dernæst Kløver 4

Spader 8, Hierter 9, Ruder 9, Veltens Esser, Dito Knegter, Dito 6, Dito 2, Dito 3, Diro 4. Udspillere: Dito 8, Konger og Damer. De unenveltes Kort gielder efter sin Orden fra Esset til den mindste.

5. De 2 Machere, som først faaer 5 Stik

har vundet, men faaer de de 5 første Stik har de giort de andre til Jan.

6. Syverne af den Couleur, som er Tromf,

er frie Udspil, og kan ikke stikkes.

7. For Jan vindes dobbelt mod enkelt Spil.

22

23

Tre-Kort.

Saaledes:

Til dette Spil behøves alle Kortene fra Esset af til Sexen.

5 Spillere er best til dette Spil.

1. Blandes vel.

2. Tages af paa høyre Haand.

3. Den, som sidder paa Giverens venstre Haand faaer først Kort, siden saaledes efter Orden.

4. Gives først 2 Kort rundt om, og der- nest 1 Kort, saa hver Spiller faaer 3 Kort, derefter oplegges en Tromf.

5. Den, som fik først Kort siger om han vil

spille, dernæst den anden, og saaledes efter Orden, den som ikke vil spille legger strax sine Kort til Stammen.

6. Naar de er 2 Spillere saa kan de spille lemfældig med hverandre, som de vil,

23

23

dog skal Udspilleren naar det første Stik er giort spille ud fra Knegten til Esset

Tromf, om han har det. — Esser skal strax falde og Kongen om Esset er i Velten.

7. Den, som giver Kort skal betale til de

vindende Spillere for hver Stik.

8. Den, som spiller med, og ingen Stik

faaer, bliver beet paa ligesaa meget første Gang, som Kortgiveren skal betale, og siden efter naar nogen bliver beet bliver den altid et Kortgivende større end den mindste Beet paa Bordet. — De smaae Beeter, betales først ud, og siden efter Orden.

9. Ingen Spiller maae passe førend hans

Tour.

10. Er da 3 eller flere Spillere, spilles

strax Tromf ud første Gang, saa og anden Gang om haves, har Udspilleren ey Tromf anden Gang at spille,

24

24 legger han sit Kort fordekt, og ingen kan faae det Stik fra ham uden Tromf, det tredie Udspil skeer aabenlyst, og stik- kes af hvem som beste Kort har dertil.

25

25 Gnav eller Kis-Kis.

Saaledes:

Til dette Spil udfordres en Pose med følgende Brikker udi, hvorpaa er følgende Billeder:

To Giøger, 2 Draguner, 2 Katte, 2 Heste, 2 Huuse, 2 med 12 paa, 2 af 11, 2de 10, 2de af 9, 2de af 8, 2 af 7, 2de af 6, 2de af 5, 2de af 4, 2 af 3, 2de af 2, 2de af 1, 2de af Null, 2de af Potten, 2de af Uglen, og 2de af Narren. — Disse Brikker gielder efter den Orden, de her staae udi, Giø- gen er den beste,

spilles saaledes:

1. Tillugges Posen og rystes Brikkerne om-

kring deri.

2. Tages ubeseet en Brikke og gives den

Spiller, som sidder paa venstre Haand og saaledes continuere: tager selv sidst,

26

26

3. Den, som ey er fornøyet med sin Brikke, tilbyder sin Sidemand at bytte med sig, har dennne hans Sidemand en Brikke med Tal paa skal han bytte med ham, men har han et Huus eller Hest, gaaes han forbie og til den nest ved, har han en Kat siger han Ris- Ris, har han en Dragun siger han hug af, og da mister den, som tilbyder at bytte en Streg og maae ey bytte med andre, men skal beholde den han har, — har han Giøgen skal han blive staaende for den. —

4. Den, som har Posen kan hvis han ey

er fornøyet med den første Brikke tage sig en anden, og den skal han rette sig efter, men haver han en Matedor og en anden skal bytte med ham, nemlig Hest eller Huus, giver han ham en af Posen.

5. Naar en af Spillerne har Narren skal

den, som har den ringeste Brikke tabe en Streg med ham.

27