Uddrag fra Den Fredelighed som giør en Kongeslægt lyksalig, Forestillet i en offentlig Tale til Erindring af Hans Kongelige Høiheds, Arve-Prins Friderics høje Formæling d. 21. Octobr. 1774, for det Kongelige Norske Videnskabers Selskab ved Ole Irgens.

I denne Kongens og Hans Huses Glæde tage Landets ægte Børn stor Deel, og skulle da det Norske Videnskabers Selskab kunde tie? Det haver valgt mig at være fra dette Sted deres Glædes Tolk, men jeg frygter, uheldigen. Sagens Værdighed, Glædens Oprigtighed og den Taknemmeligheds Pligt, som skyldes Selskabets Naadigste Præses og Velgiører, krævede i Dag en Taler for Eder, Højstærede! som ved Grundighed og Veltalenhed kunde muntre og forlyste Eders Sind. Jeg føler selv mine Mangler, men kand dog love redeligen at tale det, som I med mig erkiende for Sandhed. Saaledes haaber jeg, at Eders Gunst med Taalmodighed og Velvillighed