Uddrag fra Hvad et Folk skylder Gud, til hvis Velstand han har viist en besynderlig Løst, forestilled i En Froe-Prædiken for Holmens Meenighed i Kiøbenhavn Paa dcn anordnede Almindelige Takke- og Bede-Fæst den 1. December 1773. […]

Det Ord som her bruges bemerker egentlig Fred; Herren har Løst til sin Tieners Fred. I dette eene Ord og under dette eene Navn indbefattede Ebræerne ald slags Lyksalighed, fordi det og er Hoved-Sagen af alt, og ingen Lyksalighed kand nydes, skiønnes uden med Fred i Fred. Det er og det samme, som her forstaaes ved det Ord Velstand, ikke blot Riigdom og Formue; thi der kand og være, (som Salomon siiger) en Mand som Gud giver Riigdom og Gods og Ære, dog ikke [Præd. 6,] Magt til at æde deraf — Sygdom og Elendighed kand giøre at han ey finder til dette Livs Gode. Om saadan en kan det da ey siges, at det gaaer ham vel, eller han lever vel fordi han er riig, men ved Velstand, naar den som her i Almindelighed betragtes, forstaaes ald slags baade aandelig og timelig Lyksalighed. Siger da David: at Herren har Løst til sin Tieners Velstand, da vil han saa meget sige, at Herren finder en inderlig Behag i, at det gaaer den, eller de, der ærer, dyrker og frygter ham i Sandhed og Oprigtighed, vel, at det gaer dem altid vel, i alle Maader vel. Her kunde man vel sige med Paulo, hvo haver kiendt Herrens