Poenitentse Taarer til at slukke det svagt luende Offer, eller Apologie for Oden til Paul Vendekaabe.

Poenitentse

Taarer til at slukke

det svagt luende Offer,

eller

Apologie

for

Oden

til

Paul Vendekaabe.

Kiøbenhavn, trykt og findes tilkiøbs hos I. R. Thiele boende i store Helliggeiststræde.

2

Selvforelskelse vantriver den Siel, som higer efter at blive stor.

Bynchs Afbigt pag. 10.

3

Første Sang.

Kom atter Gudinder!

Nu jeg mig besinder,

Hvad jeg haver giort, — En Afbigt bør giøres Gid den maa kun høres —

Det bliver min Tort —

Dog! Helten er billig!

Han var jo selv villig En Afbigt utidig at giøre, Betænker han sig —

Tilgiver han mig,

O! gid han mig ikkun vil høre!

Hvis sligt var for ham Ei ringeste Skam

(Jeg vædder at han det vil meene) Saa meener jeg og,

At Jeg, som et Drog

Kan giøre Afbigts Nota Bene.

4

Anden Sang. Kom derfor o Muser!

Ja! Lærdoms Skruptudser Opstemmer en Ynk —

Kom! hielp mig at siunge Saa Sangen kan runge I Øret paa B* —

Vel er jeg en Synder —

Men hvis jeg begynder

En Afbigt at giøre, — jeg haaber

Et Aflad at faae,

Hvormed jeg kan gaae

Hør Helt dog! Hvor ynksom jeg raader —

Putgeil jeg jo var —

(Bemærkelsen rar

Det næsviis, balstyrrig betyder,

Just saadan en Karl,

Hvis Geist løber gael —

Som indelukt Synden fortryder.)

5

Tredie Sang.

Det første jeg tænkte,

Da dette mig krænkte Var ikkun derpaa:

Hvorledes jeg burde.

Ifald jeg det turde.

Forladelse faae. —

Ei bævende Higen Ei afkortet Stigen

Til Æren, — mig hertil har drevet, Nei! — hvis jeg begik Forfeiling — saa skik Dog Aflad for det jeg har skrevet!

En Indstinkt, som var Uædel mig har Ei heller slet intet tilskyndet Tilgiver du mig (Nu jeg er dig liig)

Saa veed jeg at du har mig yndet.

6

Fierde Sang.

O! Helt du maa viide At hvis du kan liide En Prøve af mig, —

Jeg varløse Lærling Hør mig dog! o Kierling,

Da lover vist dig:

Et Digt at opsætte Polere og rette Og raae i Materie binde — Men da der nok vil Gaae nogle Ark til,

Subscription — jeg ønsker at finde Slig Titul den bær:

En Autor, som er

Putgeil — hvad jeg siger — heel vittig

Jeg indvier det,

Mon jeg giør ei ret!

Til dig som er dydig og flittig.

7

Femte Sang

Hvem meere vel ynder,

Den ublue Synder Som Oden opsat!

Ja jeg vilde væde,

At det ei kan ræde,

Om jeg mig en Hat Med Guld end anskaffer — Man vist mig dog straffer Med stedse mig her at foragte, Men hør nu kun til! —

Jeg derfore vil

Ved dette mit Skrift eftertragte! Kun liige slet væk At heele den Bræk,

Og nogle Ducater udlirke,

Jeg veed ei hvortil: Men haabe dog vil — At disse hos mig kunde virke. —

8

Siette Sang. Jeg tænker og Haaber,

Ja skriger og raaber,

At du dog vil see En gyldig Aarsage Hvorfor jeg vil tage Subscribentere, —

Og meener tillige.

At dette kan sige

Saa meget som Afbigt og Breve.

O Kiære! tilgiv!

Min Siel dog opliv!

Thi derved vil jeg vist opleve — Saa svær jeg dig paa:

(Og dette skal staae,)

Saalænge man gaaer om at prange Med Menneske Præg (Det heder om Qvæg.)

Jeg stedse skal siunge dig Sange.