Ode
til
Poul Wendekaabe
eller
J. L. B.
✂ som
✂ et svagt luende
✂ Offer
✂ helliget
✂ Hans høje Fortienester
✂ og
✂ rare Sindets Gaver.
✂ Tiden udvikler alt
✂ Bynks Sende-Brev.
✂ Kiøbenhavn, 1772.
✂ Trykt hos M. Hallager, boende paa Nørregade i No. 245.
2✂ Dedication.
✂ O! vredes ey over Hr. B* — at jeg vover.
✂ Mit Offer til dig Ærbødig at bære;
✂ Men troe, det skal være Oprigtig af mig!
✂ Jeg læsper og laller I det, som man kalder At stemme en Sang i en Ode — Men da jeg kun mig Erindrede Dig,
✂ Jeg stemte paa Timen, og troede
✂ Aut Rectum det er
✂ Aut Crumtum, jeg bær —
✂ Aut Putgeil — det lige høyt gielder, Hr. B*** jo opspandt Tidt selv saadan Tandt;
✂ Frisk nu kiere Musa, det gielder.
3✂ Første Sang. Kom nu Sang-Gudinder,
✂ Og Eder indfinder,
✂ Ved denne min Sang?
✂ Help mig at istemme Og ikke forglemme Den værdigste Rang,
✂ For B*es Meriter;
✂ Skiønt dette mit Flitter
✂ Til Ziir for hans Gaver ey bliver;
✂ Dog! Musa ey skielv,
✂ Hr. B. han sig selv Den sandeste Ære jo giver.
✂ O vilde kun han,
✂ Saa yndig han kan,
✂ Sin Gave for Lyset fremlegge,
✂ Vi skulde da see I Bogladerne,
✂ At han er Viisdoms Kielledegge.
4✂ 4
✂ Anden Sang.
✂ Hans Tanker om Sommer, Hvem dem ihukommer,
✂ Jeg mener har nok, —
✂ Vel vare de høye,
✂ Dog sees de jo nøye I Noternes Flok.
✂ Tie Ondskab, som siger Ja! tydelig skriger,
✂ At De udaf Skoelen end lugter; Tak være Hr. B*!
✂ (O Jammer og Ynk)
✂ Som tidlig bar moedene Frugter. Hvem skiønner ey paa,
✂ At han burde staae,
✂ I fedeste Jord for at skyde Fleer Greene smukt op Af haabefuld Knop, —
✂ Hvo vilde Ham Giødning ey yde!
5✂ 5 Tredie Sang.
✂ Den grandskende Bias —
✂ (Tak være Josias!)
✂ Alvorlig jo var, —
✂ Han revser, og straffer, —
✂ Snart man ham afskaffer,
✂ Mon han var en Nar! —
✂ Frue Evaes Natklokke -Hvem kunde den rokke!
✂ Blandt Skrædere mesterligt Stykke! Ah! hvilket got Snit!
✂ Gid det var kun mit, —
✂ Min Geist den maae humpe paa Krykke. — Hvem vilde ey smukt
✂ Adlyde den Tugt,
✂ Som han for Børnene giver!
✂ Hvem elsker ey sit! —
✂ Og kysser det tidt, —
✂ Saaledes hans Skrifter og bliver. —
6✂ 6 Fjerde Sang.
✂ En Hellig Skoeflikker
✂ Om Munden sig slikker,
✂ Hvad tænker han da!
✂ Han troer, jeg vil glemme Hans Roes at istemme.
✂ Med værdig Hurra!
✂ O ney! jeg skal ikke Forglemme at flikke En Skoeflikker-Sang ham til Ære. Tag den ikkun an,
✂ O! værdige Mand!
✂ Oprigtig jeg den vil frembære,
✂ Tillad mig, jeg maae
✂ Critiquen og faae,
✂ Tillige med Dine Brevskaber;
✂ Og Friehedens Digt,
✂ Thi det er min Pligt,
✂ At ingen af Skrifterne taber.
7✂ 7 Femte Sang. Dog, Fy mig for Fanden!
✂ Jeg glemte Statsmanden Og Contrapart med —
✂ Rosiner i Ende,
✂ Jo giver tilkiende,
✂ At Pølsen er feed;
✂ De Helte, som stride I Krigen, og lide For Fædre-Land, dobbelt jo æres: Hvem undrer da paa,
✂ At B * han bør staae Iblant dem, som paa Hænderne bæres. Til Lykke Martyr!
✂ Var jeg sligt et Dyr —
✂ Min Fader sig billig da glæder.
✂ O underlig Værk!
✂ Naturen er stærk,
✂ At sligt kan fremstaae af en Skræder.
8✂ 8 Siette Sang.
✂ Nu vil jeg da slutte Og Ilden indputte,
✂ At Offeret kan I Lue ret brænde,
✂ Skiønt svagt — og opsende Min Tak til den Mand,
✂ Som skrev, og som skriver,
✂ Som træt aldrig bliver.
✂ See! dette mit Ønske ham giøres: Gid Amlet den maa Af Stabelem gaae;
✂ Og Autor af Landet maa kiøres, Jeg mener kun saa: Gid Han matte faae,@En Penge til udenlands Reyse! Saa mange jo kom,
✂ Som Narre fra Rom,
✂ Hvorfore maa han da ey kneyse?