↩

Ode

til

Poul Wendekaabe

eller

J. L. B.

✂ som

✂ et svagt luende

✂ Offer

✂ helliget

✂ Hans høje Fortienester

✂ og

✂ rare Sindets Gaver.

✂ Tiden udvikler alt

✂ Bynks Sende-Brev.

✂ Kiøbenhavn, 1772.

✂ Trykt hos M. Hallager, boende paa Nørregade i No. 245.

2

✂ Dedication.

✂ O! vredes ey over Hr. B* — at jeg vover.

✂ Mit Offer til dig Ærbødig at bære;

✂ Men troe, det skal være Oprigtig af mig!

✂ Jeg læsper og laller I det, som man kalder At stemme en Sang i en Ode — Men da jeg kun mig Erindrede Dig,

✂ Jeg stemte paa Timen, og troede

✂ Aut Rectum det er

✂ Aut Crumtum, jeg bær —

✂ Aut Putgeil — det lige høyt gielder, Hr. B*** jo opspandt Tidt selv saadan Tandt;

✂ Frisk nu kiere Musa, det gielder.

3

✂ Første Sang. Kom nu Sang-Gudinder,

✂ Og Eder indfinder,

✂ Ved denne min Sang?

✂ Help mig at istemme Og ikke forglemme Den værdigste Rang,

✂ For B*es Meriter;

✂ Skiønt dette mit Flitter

✂ Til Ziir for hans Gaver ey bliver;

✂ Dog! Musa ey skielv,

✂ Hr. B. han sig selv Den sandeste Ære jo giver.

✂ O vilde kun han,

✂ Saa yndig han kan,

✂ Sin Gave for Lyset fremlegge,

✂ Vi skulde da see I Bogladerne,

✂ At han er Viisdoms Kielledegge.

4

✂ 4

✂ Anden Sang.

✂ Hans Tanker om Sommer, Hvem dem ihukommer,

✂ Jeg mener har nok, —

✂ Vel vare de høye,

✂ Dog sees de jo nøye I Noternes Flok.

✂ Tie Ondskab, som siger Ja! tydelig skriger,

✂ At De udaf Skoelen end lugter; Tak være Hr. B*!

✂ (O Jammer og Ynk)

✂ Som tidlig bar moedene Frugter. Hvem skiønner ey paa,

✂ At han burde staae,

✂ I fedeste Jord for at skyde Fleer Greene smukt op Af haabefuld Knop, —

✂ Hvo vilde Ham Giødning ey yde!

5

✂ 5 Tredie Sang.

✂ Den grandskende Bias —

✂ (Tak være Josias!)

✂ Alvorlig jo var, —

✂ Han revser, og straffer, —

✂ Snart man ham afskaffer,

✂ Mon han var en Nar! —

✂ Frue Evaes Natklokke -Hvem kunde den rokke!

✂ Blandt Skrædere mesterligt Stykke! Ah! hvilket got Snit!

✂ Gid det var kun mit, —

✂ Min Geist den maae humpe paa Krykke. — Hvem vilde ey smukt

✂ Adlyde den Tugt,

✂ Som han for Børnene giver!

✂ Hvem elsker ey sit! —

✂ Og kysser det tidt, —

✂ Saaledes hans Skrifter og bliver. —

6

✂ 6 Fjerde Sang.

✂ En Hellig Skoeflikker

✂ Om Munden sig slikker,

✂ Hvad tænker han da!

✂ Han troer, jeg vil glemme Hans Roes at istemme.

✂ Med værdig Hurra!

✂ O ney! jeg skal ikke Forglemme at flikke En Skoeflikker-Sang ham til Ære. Tag den ikkun an,

✂ O! værdige Mand!

✂ Oprigtig jeg den vil frembære,

✂ Tillad mig, jeg maae

✂ Critiquen og faae,

✂ Tillige med Dine Brevskaber;

✂ Og Friehedens Digt,

✂ Thi det er min Pligt,

✂ At ingen af Skrifterne taber.

7

✂ 7 Femte Sang. Dog, Fy mig for Fanden!

✂ Jeg glemte Statsmanden Og Contrapart med —

✂ Rosiner i Ende,

✂ Jo giver tilkiende,

✂ At Pølsen er feed;

✂ De Helte, som stride I Krigen, og lide For Fædre-Land, dobbelt jo æres: Hvem undrer da paa,

✂ At B * han bør staae Iblant dem, som paa Hænderne bæres. Til Lykke Martyr!

✂ Var jeg sligt et Dyr —

✂ Min Fader sig billig da glæder.

✂ O underlig Værk!

✂ Naturen er stærk,

✂ At sligt kan fremstaae af en Skræder.

8

✂ 8 Siette Sang.

✂ Nu vil jeg da slutte Og Ilden indputte,

✂ At Offeret kan I Lue ret brænde,

✂ Skiønt svagt — og opsende Min Tak til den Mand,

✂ Som skrev, og som skriver,

✂ Som træt aldrig bliver.

✂ See! dette mit Ønske ham giøres: Gid Amlet den maa Af Stabelem gaae;

✂ Og Autor af Landet maa kiøres, Jeg mener kun saa: Gid Han matte faae,@En Penge til udenlands Reyse! Saa mange jo kom,

✂ Som Narre fra Rom,

✂ Hvorfore maa han da ey kneyse?