? Patriotiske Erindringer ved det uden vedbørlig Authorisation oprettede General Commissions Directorium.

Patriotiske

Erindringer

ved det

uden vedbørlig Authorisation

oprettede

General Commissions

Directorium.

Kiøbenhavn, 1772.

Trykt hos Morten Hallager, boende paa Nørregade

i No. 245.

2

        

3

Saa vist som vi leve under en Regiæring, der hader al Undertrykkelse, og haver et vaaget Øye over enhver Borgers Velfærd, saa lidet kunde man formode, at en privat Borger torde offentlig fremtræde med egenmægtige Anlæg imod sine Medborgere, til en ubodelig Skade for disse udi deres velerhver- vede Nærings-Veye.

Men da der ikke desto mindre under en falsk Lyd af Patriotisme er skeet ved Hr. Agent Holk, og som noget besynder- ligt under sit eget Navn allene og ikke un- der det sædvanlige Firma af Andersen og Holck; og der desuden ligger udi den heele Plan en hemmelig Bestyldning imod

4

4 Kiøbmænd, Konstnere, Haandværkere, Skrivere, Commissionairer, og næsten alle Slags Undersaattere baade i og uden for Kiøbenhavn, ligesom de henlaae udi en halv Søvn og Dorskhed, fra hvilken Hr. Agenten nu ved sine allene patriotiske Sporer agter at udfrie dem, og saaledes hugge dem, at de skulde springe i Galoup hen til hans General-Commissions-Directorium, og der finde Nærings-Veyen; Saa vil man, for at betage dem Lysten og skaden, hvilke uden nogen anstillende Undersøgning gierne løbe efter det, som er nyt, overveye den hele Plan postviis.

1.

Den patriotiske Børs.

Blot Navnet, skriver Agenten, er tilstrækkelig til at forklare dette Anlægs Natur og Nytte; Men det er med Tilladelse lutter Skryderie, thi Anlægget svarer i ingen Maade til Titlen.

Det er puur Forfængelighed, som har forledet Agenten til den stærke Irring,

5

5 at hans patriotiske Børs kan komme udi Ligning med de allegerede Etablissements i London, Petersborg rc. men i sær i Amsterdam; thi der er, som meget velbekiendt, en himmelhøy Forskiæl imellem saadanne Etablissements og Agentens Børs, foruden den Forskiæl, som i sig selv er imellem Kiøbenhavn og de anførte Steder baade i Henseende til Circumference og Indvaanernes Tall.

De Mønstre, som Agenten giør sig til gode med, har rede Penge at give Vinskibeligheden, men han vil allene leye den Rum, og siden ikke glemme at tage proCento for hvad han kan sælge deraf. At derudi er ringeste Patriotismus, troer jeg ikke en Argus med sine Hundrede Øyne kan blive mindste Glimt vaer af.

Skulde derfor denne Børs fortiene Navn af Patriotisk, og Navn af at befordre Vinskibeligheden, burde den ligesom de allegerede Etablissements betale Arbeyderne promte, og det vil Agenten ikke, maaskee han haver vigtige Forhindringer, men saa bør han og at taale, at hans Børs

6

6

mister sit patriotiske Navn, og hans Anlæg udsættes for all muelig Critiqve.

Vi have her i Residence-Staden en Kongelig Priviligeret Børs, hvis Intra-

der af de der apterede Boutiqver mærke-

lig vilde aftage ved fleere saadanne Bør- sers Indrettelse. Altsaa, om endog Agen- ten kaldte sin Børs erts-patriotisk, vilde den dog blive en virkelig Forgribelse imod den rette Børses Privilegium og Herlighed,

ligesom denne nye Børs tillige er en Forgribelse imod Regiæringens Majestæt, som bestemmer Privilegier for saadanne offentlige Etablissements, som bør have Fidem.

Ved denne nye Børs haver Indlevererne ingen Sikkerhed enten for deres Vahres Conservation, førend de blive solgte, eller siden for Betalingen, naar de ere@solgte.

En Post, som baade er Regiæringen

og Publicum angelegen.

Efter den Situation, Addresse-Contoiret nylig blev sat udi, kan Agenten umuelig være denne sikre Borgen, og

7

7 dog har han Mod nok til at udgive sig derfor.

Skal Agenten som Overhoved og 5 andre Familier, som det heder, tage deres Levebrød ved nogle faa pro Cento fra den- ne ganske Stiftelse, maatte der roullere stedse nogle Tønder Gulds Værdie.

Og Agenten drister sig vel ikke til, at kunde tilsvare denne Summa, om enten Ildebrand eller utroe Betientere, Indbrud af Tyve, eller andre ulykkelige Hændelser skildte denne Patriotiske Børs ved de indsatte Effecter.

Agenten indbyder fornemmelig saa- danne Vahre, som fylder lidt, men veyer meget i Værdien.

Pretiosa, Ringe, Smykker, Guld- Lomme-Uhrer Taffel-Uhrer, Kunst-Uhrer, Daaser, Guld og Sølv, Silketøyer ere de Vahre, han helst søger.

Svertfægere, Kaabersmede, Kunstdreyere, Seylmagere, Hattemagere og

8

8

Kandestøbere vil han og skille af med deres Vahre, dersom Kiøbere vil indfinde sig.

Kunde altsaa Lettroenheden bringes saavidt udi Gang, at denne-Børs-Boutiqve blev betroet alt det, som allereede ligger til fals af disse Sager her i Kiøbenhavn, vilde Ansvaret overgaae en hver privat Mands Kræfter.

At Kiøbmænd, Kræmmere, Haandværks Mestere eller andre, som handle udi stort eller smaat have etableret sig udi adspredte Boepæle, er just beqvemt for Kiøbere, hvilke nu, i hvad Gade eller District de komme, kan for Penge erholde alle de slags Vahre, som saavel Fornødenheden som Yppigheden udkræver.

Det Stæd, som Agenten ellers har udvalgt at aabne sin Børs paa, er ey alleene i Nærheden af den rette Børs, men er endog omringet med Kiøbmænd og alle slags Handlende, med Guldsmede, Hattemagere, Kaabersmede og Kandestøbere, hvilke have i Overflødighed baade Vindver og Skabe fulde af fabriqerede Vahre.

9

9

Det heele Anlæg er altsaa af ingen Fornødenhed, og ligesaa lidet af nogen nyttig Virksomhed ihenseende til Vahres Afsættelse.

Thi man har aldrig hørt nogen at klage over, at de ey kunde faae hvad Slags fornødne Vahre, de agtede at kiøbe, eller at de ey kunde opspørge de dermed handlende, ligesom og Artiklen om Kiøb og Sall i Adresse-Avisen haver i disse Tilfælde givet en smuk Veyledning, og i sig selv ingen Skade giort Adresse-Contoiret; men man hører derimod lutter Væe og Jammer-Klage over at ingen Kiøbere indfinder sig.

At nu Publicum skulde faae mere Lyst at kiøbe paa et Sted, hvor Vahrene nødvendig maa være dyrere end hiemme hos Kiøbmændene eller Mesterne, efterdi dette General Directorium maa have en anseelig Provision til ey allene at soutenere sin generale Titul og Ære-Stand, men endog til at forsørge 4re a 5 Familier, hvorunder forstaaes Koner og Børn, med deres Huus-Tyende, saadant er en urimelig Position og næsten neden for all Critique.

10

10

Smughandlere, der ere KiøbmandsStandens Fuskere og gierne boe indtil Gaarden, skyvlte for den almindelige Søgning, vil maaskee blive ophiulpne ved denne Børs. Man seer i det mindste, at de ligge Agenten om Hiertet, og at han opmuntrer dem med udtrykkelig Indbydelse at besøge sig. Men saadant er aabenbare stridigt imod Politie og god Orden.

Det har behaget Agenten yderligere ved et Par Ord i Avisen af 1ste October at erklære Frimestere og Fuskere uværdige til hans patriotiske Børs, og at de saaledes ingen Adgang skulde have dertil.

Men jeg er forvisset paa, at om den 6te Families Underhold endog blev bestemt ved en Fusker-Fiskal, kunde dog Agenten med all sit gode Forsæt ikke forhindre denne hans Børs fra at blive til deels et Oplags Sted for Fuskerierne.

Agenten har ikke meent ved sin Undtagelse andre end Haandværks Fuskere, føl- gelig staaer hans Børs-Dør stedse aaben

11

11 for Kiøbmands Standens Fuskere fra alle Vinkler og Kroge, som foran er meldt.

Det er altsaa Haandværks Fuskere allene, som han eller hans respective BørsForvalter vil nøye vogte sig for, i fald de kunde.

Jeg vedtager, at begges Forsæt er redelig, at Undtagelsen ikke er trykt for at dysse Mesterne, men er indført for fuld Alvor; det hielper endda ikke, thi lukker Hr. Forvalter een Dør i for dem, jeg vedder at Jøderne lukker ti Luger op igien.

Jøderne kiøber af Fuskerne forringet Guld og Sølv rc. De indsætte samme paa Boutiqve-Børsen; Indsætternes Udtale, Skiæg og Gebærder vidne for dem, at de ingen Professions-Fuskere selv ere, Forvalteren kan altsaa med en god Samvittighed tage igiennem Jøderne Laugs-Fuskernes Arbeyde.

Jøderne ere speculative, og vil udfinde mange Maader at fortiene denne Børs-Boutiqes Yndest og Fortroelighed, og det er venteligt, at Forvalteren, hvis

12

12 Intrader derved mærkelig vil forhøyes, ikke er sig selv og sit eget Beste imod.

Det heder viidere i Planen, at de, som ikke kunde treffe Accord med Kræm- merne, kan aflevere deres Vahre i Boutiqven, og der finde den beste og fordeelagtigste Leylighed at afsætte samme.

Men saadant er et aabenbare Indgreb udi Kræmernes Laugs-Artikler, thi i følge samme maae ingen Indvaaner holde aaben Boed, uden han dertil har erhvervet sig lovlig Rettighed.

Og da Agenten, som ex professione veed Kræmmernes Laugs Articler, ikke desto mindre per inventionem handler der tvertimod, saa vil hans patriotiske Iver vel neppe kunde undskylde hans store Feyltagelse.

Det Beneficium, som han tilsiger Kræmmerne, nemlig: At vil henviise de Personer NB. som ikke vil indlegge deres Vahre i hans Boutiqve, til Kræmmerne, er de vel ham ikke megen Tak skyldig for, thi naar han skal sælge alt, kan de ey kiø-

13

13

be noget, og til at opleede en Kræmmer uden Forskiæl af Navn behøves vel ikke et General Commissions Directorii høytiidelige Veyledning, saameget mindre som de, der meritere Navn af Kræmmere, holde alle aaben Boed ud til Gaden, men det skal vel og være de Smuhandlere, Agenten meener, som boe i Bagstuerne, og ere styvlte for den almindelige Søgning.

Ved den anlagde Bye-Poft bliver de trængende Personer, som stedse have saadanne Commissioner fra Skippere og andre Reysende, betaget deres ringe For- tieneste. Saadant er ey meget patriotisk, men i sig selv ufornøden, da her er aldeeles ingen Trang paa Sendebud.

In Summa: Man seer, at Direc- teuren for denne Patriotiske Børs gierne vilde have Fordeel af enhver Mands Sveed og Møye, om det saa var indtil fra dem, som danne tilbereedte Pennefiere, maaskee det og i Tiiden kunde komme i Brug at sælge der tilberedte Svovelstikker. Smuk Parade ved Pretiosa, Guld, Sølv og Silketøyer.

14

14

De Boutiqver, som han fortæller os, ere fulde i London og Petersborg af Skoe og Støvler, og i Amsterdam af Skibs-Klæder, ere nyttige, ikke fordi at saadanne Vahre ere samlede paa eet Sted, men fordi de, som handle dermed, have betalt Arbeyderne og Leverandeurerne reede Penge derfor; Og naar Agenten giør ligesaa, vil ingen disputere hans Børs Navn af patriotisk.

En anden Observation er og ved disse udenlandske store Boutiqver, som Agenten ikke anfører. Samme er: At Boutiqve-Herren ikke gierne melerer sig med meere end een Sort. Saaleedes sees en Boutiqve opfyldt med bare forarbeydet Guld og Sølv, en anden med forarbeydet Tin, en anden med Hatte, kiøbt for reede Penge af Mesterne.

Dette er at opelske Vindskibeligheden, efterdi en Kiøbmand veed mange Maader at afsette Vahre paa, og Arbeyderne kan tillige være fornøyede med en maadelig Fordeel, efterdi

15

15 de strax faae Arbeydet betalt, og aldrig behøve at være ledig, eller lade Capitaler henstaae i Vahre, hvorved Arbeydslønnen nødvendig maae stige.

Derimod vil Agenten have alting og ey give Penge for nogen Ting forud; det er følgelig en puur Credit-Handel, som til alle Tiider er skadelig, at Agenten vil agere med.

2.

Et provincial Commissions Contoir.

Kiøbmænd og andre, som drive Com- missioner for Provintserne, vil vel ikke yde Agenten megen Tak for dette Indgreb udi deres Fortienester.

Dette Contoir vil ellers efter 8de Art. befordre Landprangerie.

Landprangerie skeer paa tvende Maader: 1.) Ved at reyse om i Lan

16

16

det at opkiøbe Vahre, og siden ud- prange dem i Kiøbstæder.

Dermed har Contoirer ikke ud- ladt sig at vilde agere. Men maaskee det og tillige med meget andet kunde komme i Brug. Thi Planen er lovet ald muelig Udvidelse.

Dernæst 2.) skeer Landprangerie ved at imodtage Landmandens Vahre, naar de ikke paa Axel-Torvet kan udbringes til høyeste Priis.

Dette har Contoiret lovet i berørte Post at besørge, omenskiøndt ikke med den Omstændighed af Axel-Torvet, men Bonden, og om han ikke, da hans Foged, forstaaer en halv qvædet Vise.

3.

En almindelig Commissions Skriver-Stue.

Directeuren er Kræmmer, hvad mon han vil udrette paa Skriver-Stuen. Paa gode Skrivere, i sær da en stor

17

17

Flok i disse Tiider ere blevne brødlø- se. Og til Fuskere paa Skriveriet trænge vi ikke. Naar man ellers betragter, at Directeuren ikke veed at giøre Forskiel imellem Firma og Addresse, og at han tager offentlig Feyl af en Corvenius og kalder ham Smith; saa taber man ald Fortroelighed til denne Skriverstues Meriter.

Som Herren er følger ham Svenne. Naar Directeuren ikke er Konsten mægtig, maae han søge at udvælge saaledes, at Disciplen ikke bliver over Mesteren.

Det heder at denne Stue er anlagt for at forekomme Vinkel-Skriverie. Men uden at sigte til Beliggenheden af Contoirer, som er anlagt paa et Hiørne, fortiener dog denne Skriver-Stue ey Navn af andet end et Vinkel-Skriverie, thi den feyler den fornødne Authorisation.

Men om man i dette Stykke endog vilde troe det beste om Direc- teuren, saa tvinges man dog derfra.

18

18

En Vinkel-Skriver er en utilladelig Concipist. Men en blot Afskriver kan aldrig blive en Vinkel-Skriver. Han burde altsaa, om han havde Kald og Evne dertil, ikke befatte sig med andet end Concepter, men da der tragtes end og efter at snappe Brevet fra den usle, som Skiebnen har sat i den elændigste Circul, saa viises Begierligheden endog efter den usles Smuler i en høy Uforskammenhed.

De Erklæringer, som saavel i denne Post som i alle de øvrige, giøres, at ingens Fortieneste eftertragtes, ere Complimenter, som allene flatere Declarenten; thi det, som indløber til Contoirer, fragaaer dog andre, og jeg er vis paa, at Contoirer giør sig ingen Bekymring for om Fortienesten er taget fra den Hungrige, naar det kun selv kan mættes i Overflødighed.

5.

Et maanedlig Auctions-Huus.

Ved denne Articul har Agenten paa nye udsat sig for en almindelig Critiqve.

19

19 Maanedlige Auctioner skal være pa- triotisk. Ilde er det, at de ikke ere det.

I saa fald havde vi ikke Mangel paa Ertz-Patrioter; thi vi have en Ugentlig Auctionsholder (Agenten har vel læst i sin egen Avise paa 2de adskilte Stæder om en nye Torsdags Auction.) Fra Adresse-Contoirets Fa- briqve have vi en Auction hver anden Uge i Gothersgaden, en ditto af sam- me Qvalitet hver anden Onsdag i Vognmandgaden; En ditto hver Maaned, to andre hver 8de eller 12te Uge, og der tales sterk om en perpetuerende Auction, som ingen Ende skal have.

Af dette sees altsaa, at vi ingen Mangel have paa faststaaende Auctioner, foruden de andre daglig forefald-

ne Stervboe-Auctioner. Og at der tillige ikke er mindste Gran af Patriotisme i dette maanedlige Anlæg; men Begierlighed efter at have Fingrene ved alting har allene opreyst dette Auctions- Huus.

20

20 Jeg beklager de gode AuctionsMænd, som sidde for stor Huusleye, stærke Onera, Skatter og Udgifter.

5.

En Lotterie-Collection.

Her kan man i all sin Bedrøvelse ikke andet end lee.

Agenten maa vist være charmeret i 5 Tallet, og i en Hast ikke kunde finde paa noget at fylde Nummeret med, da Tall-Lotteriet er lykkelig kommet ham for Øyne; thi havde han ikke manglet Titel og Stiftelse, var saa ubetydelig en Haandtering ikke blevet en Part af det generale Commissions Directorium.

Fra Qvisten af til Kielderen have vi Ober-og Under-Collecteurer i Tall-Lotteriet. Og da dette Lotterie i sig selv intet er mindre end patriotisk, saa fortiener Agenten ey heller nogen

21

21

Tak fra de retsindige Patrioter for denne Formerelse. Og de stakkels Collecteurer, som ey have andet at leve af, maa og bedrøves ved at see en flere om Fortienesten.

Det er saaledes ikke Agenten nogen Ære eller Merite at have udfunden og iværksat dette for saa mange Indvaanere høyst fornærmende Anlæg.

Agenten har erholdet et Privilegium exclusivum saa betydelig, at det haver indrentet ham og Compagnon aarlig over 6000 Rdlr.

Han burde altsaa med en allerunderdanigst Erkiendtlighed have skiønnet der- paa ved at være fornøyet dermed, og ikke misbruge sin Force til at være alting i alt eller lade sig forlede til et sine fattige Medborgere saa nær- gaaende Skrit.

Den Smed, som haver mange Jern i Ilden paa eengang, maae nød- vendig lade nogle forbrænde, dette er en Sandhed, som man af en patrio-

22

22

tisk Nidkierhed ønsker, at Publicum vilde nøye eftertænke førend det fatter Fortroelighed til dette i alting sig indviklende Directorium.

Alt dette i en Sum tilsammendraget viiser tydelig nok, at Kiøbenhavn ingenlunde trænger til nogen Part af heele Anlegget, ligesaa lidet som Agent Holck burde trænge dertil; En Mand, der frem for saa mange Millioner Undersaatter er benaadet med et exclusive Priviligeret AdresseContoir, hvilket indrenter aarlig meere end en Stats-Ministers Embede.

Det maae altsaa enten være PengeGiærighed eller Ære-Syge, der haver forleedet Agenten til et sine Medborgere saa øyensynlig fornærmende Skridt, efterdi Fornødenhed ingen Deel kan have deri.

Patriotisme, i hvormeget samme endog paaraabes, for at have noget

23

23 at tildække Hensigterne under, kan ligesaa lidet være-Drive Fiedren til denne hans Magnet-Maskine; thi hans Børs fordrer ey ringere end 6 1/4 til 8 pro Cento af de forhandlede Partier. Og man har største Grund at vente Taxten forhøyet, naar Stiftelsen først er kommet noget i Brug og Gang. Man har dertil et stort Exempel paa de Priser for Avertissements i Adresse-Avisen; samme ere forhøyede, efter Forlæggernes Capricer saa ofte de dertil have faaet Indfald, og nu for gandske nyelig ere de opskruede til en gandske overdreven Taxt.

24

24

Uden at binde sig til nogen særdeeles Application, vil man for at fylde Rummet tilføye denne

Fabel:

En gierrig Muldvarp vilde være Udi en Hast retstaffen riig.

Ved andres Forraad sig at nære.

Han speculeret idelig.

Thi selv han intet torde vove;

Det just er Gnierens Maneer;

Sit Forsæt søgte han at love,

Og roeste det for hver i sær.

Indbød dernæst enhver Jordskalter At mælde sig med Proviant,

Det han som nye Forraads-Forvaler Vil giemme, naar pr. Advenant Ham noget vist deraf tilhører For Pakhuusleye, Vogtere,

Med Ober-Under-Indspecteurer.

Han vilde da saa dybt nedgrave,

At Frosten det ey skulde naae,

Og de hver Vinter kunde have Et trygt Forraad at bygge paa.

En gammel Jorddrot iblant Mængden Indsaae den Sag og gav til Svar:

Det er for du kan udi Længden Os have til din Sommer-Nar.